Bourgogne

Munke, unikt klima og nogle af verdens bedste vine

Bourgogne - Selve navnet emmer af god vin og smagsoplevelser.

Lad Paris være Frankrigs hoved, Champagne dets sjæl, og Bourgogne dets mave.

Her nyder man lange måltider, hvor familien samles om de bedste råvarer. Man har Charolais kød i vest, Bresse kyllinger i øst, og hele området er byder på exceptionelt gode oste, og vine!

I de gamle hertugdømmer var Bourgogne det rigeste af hertugdømmerne, men selv før Frankrig blev kristent, var Bourgogne berømt for sine vine.

Bourgognes vinhistorie

Bourgogne er en af Frankrigs fineste vinregioner, med en lang og traditionsrig vinhistorie - og vinene herfra er indbegrebet af klassisk elegance, og karakteriseres stadig, som nogle af de fornemste i Frankrig og resten af verden.

Vin er blevet dyrket i Bourgogne i mere end to årtusinder, siden romerne plantede de første vinstokke i det 2. århundrede.

Det er dog munkene i de gamle klostre, vi kan takke for at skabe det burgundiske vinlandskab.

Vinens historie i Bourgogne er, som i naboregionen Champagne og flere andre franske vinregioner, uløseligt forbundet med middelalderens munkeordner. Det vidner bl.a. ruinerne fra det historiske munkekloster Cluny, der blev grundlagt af Benediktiner munkene i 910, nær Mâcon, om.

Fra begyndelsen af middelalderen, omkring 500-tallet, overtog munkene vindyrkningen fra klostrene, thi det at man jo ej kunne fuldbyrde de gejstlige forpligtelser uden altervin.

Vinmarkerne blev dels doneret til klostrene, og dels begyndte munkene med tiden at opkøbe burgundiske jorde.

Den mest indflydelsesrige munkeorden var cisterciensermunkene, som grundlagde den historiske vinmark Clos de Vougeot og, som de første, opdagede munkene forskellen på de forskellige jorde.

Flere af munkene besad endda skrivefærdigheder, så de kunne nedfælde deres iagttagelser, af jordenes, vinstokkenes og vinenes egenskaber.

Noter, som beskrev den enkelte vins karakter - blomstret, mineralsk, elegant eller animalsk, samt jordbunden fra vinmarken druerne kom fra.

Alt blev omhyggeligt noteret, så munkene til sidst besad et minutiøst kendskab til markernes egenskaber - En viden, der for længst er videreført til nutidens vinbønder.

Og ud fra lærdom og viden, endte de gamle munke med en beundringsværdig forståelse for jordene, samt viden om, hvilke marker, der gav de bedste vine.

En viden, som med tiden dannede baggrund for det detaljerede cru-system, der blev gennemført 1930`erne, men bygger på klassifikationer fra munkene i den sene middelalder samt begyndelsen og midten af 1800-tallet.

I Bourgogne klassificerer man markerne, i modsætning til Bordeaux, hvor det er slottene, der klassificeres. Det er således markerne, og ikke producenterne, der kan opnå Premier Cru/1’er Cru eller Grand Cru-status.

Og de bedste vinmarker i Bourgogne, blev af munkene omhegnet af en stenmur, som man også ser i Alsace, for at afgrænse de bedste marker fra de andre. Disse vinmarker - omhegnet af en stenmur - har fået den franske betegnelse Clos.

Hertugerne af Bourgogne

Fra det 14. århundrede begyndte hertugerne af Bourgogne også at få indflydelse på Bourgogne vinenes berømmelse, og sågar fremstilling, vinpolitik og lovgivning, da hertugerne ejede flere vinmarker, og oplevede stor økonomisk og politisk velstand heraf.

På denne tid, var vin forbundet med magt og rigdom, og set et symbol på smag og raffinement.

Og på dette tidspunkt havde Bourgognes vine allerede et formidabelt ry, som måtte bevares.

Historien fortæller at Bourgognes hertuger udviklede den første vinlov og vinpolitik i historien, herunder at hæve kvalitetsniveauet af Bourgogne-vinene, lave et forbud mod at fremstille vine på Gamay druen, og i stedet bruge druesorten Pinot Noir.

Gamay, var ellers en yderst populær druesort i middelalderens Bourgogne, hvor hverdagsvin på Gamay, blev produceret i overflod, og nød popularitet hos befolkningen, men ej ved det bedre borgerskab. 

Forbuddet omfattede dog kun datidens Bourgogne-region, og den moderne Mâconnais eller Beaujolais, var derfor ej omfattet af forbuddet.

Til gengæld fik forbuddet Bourgogne vinene til at høste mere anerkendelse.

Kvaliteten af vinene blev forbedret markant, og snart blev Bourgognes vine nydt af den franske konge, hof og, ifølge historien, også af paven i Avignon.

Dog var det først i det 18. århundrede, at Bourgognes vine begyndte at blive eksporteret i større stil, udenfor Bourgogne-regionen, da vejene først her, blev fremkommelige til at transporterer så fornemme varer som vin.

Indtil da, og i særdeleshed inden vinen kunne transporteres med tog, blev vinene fragtet i tønder via Frankrigs floder.

Dette åbnede en mulighed for de franske négocianter, der købte druer eller vine fra små vinbønder, for at producere, lagre eller sælge vinene under eget navn, som spirede frem i begyndelsen af det 18. århundrede.

Dog skal vi mere end to århundrede frem i historien, til den sene del af det 20. århundrede, før Bourgogne fik sit egentlige verdensgennembrud.

Først omkring årene 1985-1995, da flere burgundiske vinproducenter på denne tid omlagde og forbedrede deres vinproduktion, hvilket har resulteret i dybere og mere komplekse vine, som vi kender dem i dag.

Men hvor ligger Bourgogne?

Vinregionen Bourgogne, ligger i den østlige del af Frankrig, hvor den strækker sig fra det nordligste distrikt Chablis, der ligger tættere Sancerre i Loire-dalen og naboregionen Champagne i vest, til Jurabjergene i Øst, og Mâconnais og Beaujolais-distriktet i syd.

Bourgogne opdeles i fem(seks) hoveddistrikter: Fra Chablis i nord, over Côte d’Or og Côte Chalonnaise, til Mâconnais og Beaujolais i syd, hvor Côte d'Or er en sammenlægning af distrikterne Côte de Nuits og Côte de Beaune. 

Côte d’Or, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Beaujolais ligger i forlængelse af hinanden mellem Dijon i nord og byen Lyon i syd, mens Chablis ligger mere end 100 km mod nordvest, som den region, der er tættere på Sancerre i Loire-dalen og den berømte naboregion Champagne, end resten af Bourgogne.

Før i tiden, et sted mellem den sene middelalder og revolutionen, blev der dyrket vin mellem Chablis og byen Dijon, hvor Côte d’Or, tager sin begyndelse, men det kølige klima og vinlusens hærgen i den sene del af 1800-tallet fik med tiden, umuliggjort vindyrkning i dette mellemliggende område.

Hvad er Bourgogne i dag?

Selv navnet Bourgogne er både navnet på en af Frankrigs mest berømte provinser/vinregioner, og nogle af Frankrigs mest berømte, eftertragtede og elegante vine!

Provinsen/vinregionen Bourgogne er delt ind i flere distrikter/kommuner, der tæller de 6 hoveddistrikter/kommuner: Chablis, Côte Chalonnaise, Mâconnais, Beaujolais, Côte de Nuits og Côte de Beaune.

De vigtigste distrikter er: Côte de Beaune i syd, der sammen med Côte de Nuits, der mod nord, udgør den gyldne skråning kaldet: Côte d’Or, samt Chablis, som udgør Bourgogne-regionens nordligste spids.

Læs mere om Chablis her!

Det er her de store vine på druesorterne: Chardonnay og Pinot Noir har deres ophav, og hvor Chardonnay skaber de store hvidvine og Pinot Noir rødvine i verdensklasse!

Lige under disse to har vi Côte Chalonnaise, Mâconnais og Beaujolais, der er også underlagt vinregionen Bourgogne.

I enhver anden sammenhæng vil vine fra disse fire områder bliver betegnet som stjerner, men sammenlignet med vinene fra fra Côte de Beaune, Côte de Nuits og Chablis, kommer de til kort.

Omvendt kan man ofte gøre nogle fremragende køb i vinområderne: Côte Chalonnaise, Mâconnais og Beaujolais, da vinene i Côte de Beaune, Côte de Nuits og Chablis, ofte har en helt anden pris.

Men til trods for stor prestige og ry for nogle af de fornemmeste vine i verden, er der noget landligt over Bourgogne.

I modsætning til Bordeaux er der ikke som sådan store fornemme slotte.

Bourgogne er et mere landligt område med små eksklusive produktioner af vin.

I Bourgogne klassificeres vinmarkerne, i modsætning til Bordeaux, hvor det er slottene, der klassificeres. Det er således markerne, og ikke producenterne, der kan opnå Premier Cru/1’er Cru eller Grand Cru-status.

Og de bedste vinmarker i Bourgogne, blev af munkene omhegnet af en stenmur, som man også ser i Alsace, for at afgrænse de bedste marker fra de andre. Disse vinmarker - omhegnet af en stenmur - har fået den franske betegnelse Clos.

Vinmarkerne bliver endda, ifølge traditionen også delt lige som medgift eller arvestykke, og derfor er flere af Bourgognes vinmarker den dag i dag opdelt i parceller på kryds og tværs, som et kludetæppe eller spindelvæv. Men de gamle stenmure står endnu.

Napoleons indflydelse

Den største udfordring for mange, omkring Bourgogne, er at holde styr på de mange vinmarker, kommuner og betegnelser.

Dette skyldes hovedsageligt, den arvelov Napoleon indførte, hvor alle børn skulle arve ligeligt, og loven, hvor den førstefødte arvede vinmarken blev afskaffet.

Men det betød også, at i en årrække, blev en gård delt op i 2-5 bidder når ejeren døde, og eftersom denne proces er blevet fulgt gennem flere generationer, udgøres nogle parceller af et antal rækker af vinstokke frem for en hel vinmark.

Og det er heller ej helt ualmindeligt, at to parceller fusionerer via ægteskab.

Det betyder i dag, at en vinmark, der har en officiel anerkendelse, og sit eget navn, kan have flere ejere. Dermed kan man godt finde en vin, der hedder ”Nuits-Saint-George, Les Brûlées”, fra to forskellige vingårde. Det er fordi de to vingårde begge ligger i ”Nuits-Saint-George” og ejer hver deres del af vinmarken ”Les Brûlées”.

Netop af den grund er mange gårde meget små og det er ikke sjældent man ser gårde i størrelsesordenen mellem 5-10 hektar.

Et glimrende eksempel er Clos de Vougeots, der dækker 50 hektar, men er delt af 90 landmænd.

På denne måde opstod begrebet négociant også.

En négociant opkøber enten druerne fra de små vinbønder og laver selv vinen af druerne eller også køber de blot vinene og lagrer dem til de er modne og kan sælges.

Mange af de helt små bønder har en langtidskontrakt med en négociant, hvor de skal overholde visse regler omkring beskæring mm.

I dag er négociant-virksomheden ofte delt ind, så vinbonden selv ejer jord som de dyrker, og så køber druer ved siden af for at få en større produktion.

Ikke mindre end 65 % af Bourgognes produktion bliver lavet af eller har indflydelse af négocianter.

Hvordan er Bourgognes opdeling/appellationer/klassifikationer?

Som nævnt tidligere, er Bourgogne delt op i provins, region og kommune, og har man druer fra en Premier Cru/1’er Cru eller Grand Cru mark, må man sågar skrive marknavnet på.

Overordnet ser opdeles Bourgogne i fem/seks AOC/AOP appellationer: Chablis, Côte Chalonnaise, Mâconnais, Beaujolais og Côte d’Or – sammentrækningen af Côte de Nuits og Côte de Beaune.

I Bourgogne er det vinmarkerne, der bærer klassifikationen, og Bourgognes vine opdeles i klassifikationerne:

AOP Bourgogne
AOP Bourgogne Villages
AOP Bourgogne Premier Cru/1’er Cru
AOP Bourgogne Grand Cru

Hvad er Bourgogne Grand Cru?

Grand Cru er den højeste betegnelse, der gives til de fineste og fornemste enkeltmarksvine fra Grand Cru klassificerede vinmarker, med egen appellation.

Grand Cru blev før 1935 kaldt ‘Tête de Cuvée’.

Etikken skal oplyse både kommune og vinmarkens navn.

Der findes 33 klassificerede Grand Cru marker i Bourgogne, som står for blot 1,5% af Bourgognes samlede vinproduktion.

Chablis rummer den nordligst-beliggende Grand Cru klassificerede vinmark, og imponerer med hele 7 Climats eller Lieu-dits, der betyder plots med historiske navne.

Læs mere om Chablis her!

Derudover findes der flere virkelig berømte Grand Crus som; Corton Charlemagne, Corton, Montrachet, Chambertin, Clos de Vougeot, Musigny, Echézeaux og Romanée Conti, hvor sidste nævnte anses som en af verdens dyreste vine.

Hvad er Bourgogne 1’er Cru./Premier Cru?

Den næst fornemste, 1’er Cru./Premier Cru, hvis druer kommer fra, 1’er Cru./Premier Cru klassificerede vinmarker, der ofte er nabomarker til Grand Cru marker.

1. Cru udtales Premier Cru, og skrives også nogle gange som Premier Cru, på etiketten. Premier Cru står for ca. 10% af Bourgognes samlede vinproduktion, og dækker geografisk over 634 klassificerede 1. Cru./Premier Cru vinmarker i Bourgogne.

Etiketten prydes ofte af 1. Cru., og sjældent Premier Cru, samt vinmarkens navn, medmindre vinen er fremstillet på druer fra flere forskellige 1. Cru./Premier Cru marker.

Hvad er AOC/AOP Bourgogne Villages?

Bourgogne Villages er betegnelse for vinene fra en bestemt kommune f.eks. Nuits-Saint-Georges, hvor navnet, på området, hvorfra druerne, fremgår af etikken.  I særlige tilfælde kan kommunale vine også have Lieu-dit eller Climat, der hentyder til et særligt historisk navngivet sted, påført etiketten.

Et eksempel på det er Vosne-Romanée ’Basses Maizières’, hvor Vosne-Romanée er kommunen og ’Basses Maizières’, navnet på det lieu-dit/historisk navngivne plot, hvor druerne kommer fra.

Dette er en kommunal appellation, altså hvor vi er på kommuneniveau, i stedet for region. Her finder vi 44 navngivne kommuner, eller “Villages” som de siger i Bourgogne, der tilsammen står for ca. 35 % af den samlede produktion.

De 44 navngive kommuner tæller de klassiske og berømte, samt mere spektakulære, og ofte oversete vidundere.

De berømte tæller f.eks. Pouilly-Fuissé, Meursault, Macôn, Puligny-Montrachet, Saint-Aubin, Corton-Charlemagne og Chablis, som er blevet synonym med deres enestående hvidvine på Chardonnay druen, og også primært, den eneste vintype, der fremstilles.

Men også: Volnay, Gevrey-Chambertin, Savigny-les Beaune, Vosne-Romanée, Aloxe-Corton, Vougeot, Corton, Pommard og Chambolle-Musigny, som er elsket og anerkendt, primært for deres vidunderlige rødvine på Pinot Noir druen.

Det findes også mere spektakulære Villages appellationer i Bourgogne, såsom; Saint-Bris og Irancy i den nordlige del, lige syd for Chablis.

Saint-Bris er berømte for deres sprøde og mineralske hvidvine lavet på, noget så opsigtvækkende, som druesorten Sauvignon Blanc. Det er den eneste appellation i Bourgogne, hvor druesorten må dyrkes - og stadig bære navnet Bourgogne på etiketten.

Læs mere om Saint-Bris her!

Irancy er berømte for deres ret så kraftfulde og voluminøse røde Bourgogne vine, primært fremstillet på den klassiske Bourgogne druesort Pinot Noir, men efter traditionen tilsat op til 10% af druesorten César. Ifølge myten blev druesorten plantet af romerne og Cæsar selv, deraf navnet.  

Hvad er AOC/AOP Bourgogne?

Den laveste betegnelse for vine, der blot er lavet på druer, der må stamme fra hele Bourgogne. Oftest på druesorterne: Chardonnay og Pinot Noir, kaldet Bourgogne Chardonnay og Bourgogne Pinot Noir.

Druesorterne Aligoté og Gamay, er også tilladt under Bourgogne AOC/AOP-appellationen, og kaldes: Bourgogne Aligoté og Bourgogne Gamay. Sidste nævnte ses dog sjældent, men Bourgogne Aligoté er ved at vinde mere berømmelse for sin sprøde og mineralske personlighed.

Hvilken temperatur bør jeg servere min Bourgogne vin ved?

Bourgogne Pinot Noir, bør serveres ved 12-16C grader.

Bourgogne Chardonnay, gør dig bedst mellem 6-8C grader.

Hvor længe kan jeg gemme/lagre min Bourgogne vin?

De røde Bourgogner kan blive meget gamle, hvis kvaliteten er til det. Som udgangspunkt kan man sige, at jo højere vinen ligger i appellationshierarkiet, jo længere kan den gemmes.

Bourgogne Pinot Noir: 4-8 år.

Bourgogne Village/Kommune vine: 6-10 år.

Bourgogne 1. Cru./Premier cru: 8-15 år.

Bourgogne Grand Cru: 8-40 år. Det er dog sjældent de kan blive 40 år.

Hvid Bourgogne har noget kortere levetid.

Bourgogne Chardonnay: 2-4 år

Bourgogne Village/Kommune vine: 3-5 år.

Bourgogne 1. Cru./Premier cru: 4-8 år.

Bourgogne Grand Cru: 6-15 år. Det er dog sjældent de kan blive 15 år.

Skrevet af Peter Rasmussen, Sommelier og vinhandler