Merlot

Merlot

Munke, Merlot og velsmag.

Skrevet af Peter Rasmussen

Sommerlier og vinhandler

Udbredelsen af den populære druesort

Den stammer oprindeligt fra Bordeaux og er tidligst omtalt i 1784, hvor en embedsmand fra Bordeaux i en avis nævner, at Merlot-vin er en af områdets bedste. Siden da er druesortens popularitet ikke blevet mindre, tværtimod.

Merlot er en udbredt druesort, og er på verdensplan kun overgået af Cabernet Sauvignon i popularitet. Det er dog ikke kun i Frankrig, at druesorten er populær. Ud over Frankrig og Italien bliver der dyrket mange Merlot-druer i lande som Chile, Spanien, Schweiz, Slovenien, Rumænien, Australien, Argentina, Østrig, New Zealand og USA
.

Merlot er en af de mest brugte druesorter i verden, med god grund. Druen er nem for vinbonden at arbejde med, og den er god til at give saftige vine, med masser af frugtsmag. Druen stammer fra Frankrig, hvor den primært bliver brugt i Bordeuax, her bliver den brugt sammen med Cabernet Sauvignon og giver nogle af de bedste vine i verden.  Særligt i ”højrebreds-kommuner” bliver den brugt meget (floden Gironde deler Bordeaux, og her taler man om venstrebredskommuner og højrebredskommuner). De to mest berømte højrebredskommuner er Pomerol og Saint Emillon.

Merlot-druen giver runde og fyldige vine - ofte kendetegnet ved smag af mørke bær, blommer, solmodne jordbær, blåbær, lakrids, kaffe og et let urtepræg med en anelse bitterhed, når de er unge. Det er vine med begrænset tannin og syre, men med masser af saftighed og blødhed. De bedste vine der laves på Merlot kan give finesserige vine med en karakteristisk duft af tobak, cedertræ og trøffel efter lang tids lagring. I særdeleshed i tilfælde hvor der er blandet lidt Cabernet Sauvignon i vinen, opnår man vine med mange smagsnuancer der kan blive meget gamle. 

Referencer for stor Merlot rækker dog i dag langt ud over vinene fra Pomerol og St. Emilion, da Merlot er en af de druesorter, der er blevet flittigt "adopteret" og plantet over hele kloden. I de oversøiske lande som for eksempel Chile, Argentina, USA og Sydafrika bruger man også druen meget. Her giver den dog typisk knap så mange smagsnuancer, da varmen giver den en mere frugtrig smagsprofil.

I Italien dyrker 14 ud af 20 provinser Merlot. Vinproducenter i Toscana og Umbrien fremstiller Merlot-vine, som er fremragende.

I Toscana bruges der en del til de berømte supertoscanere, her lykkedes ofte at få en smagsprofil, der minder om god Bordeaux.

Et suverænt makkerpar

Det er næsten umuligt at nævne Merlot-druen uden også at nævne druen Cabernet Sauvignon. Tilsammen bliver de opfattet som grundstenene i vin fra Bordeaux-området, og bliver også brugt sammen i en lang række gode vine fra området. Druerne komplementerer hinanden perfekt, hvor Cabernet Sauvignon har et højere niveau af syre og tannin end Merlot. Den kan både stå alene som eneste drue i en vin, eller som en blandingsdrue.

Merlot kan dyrkes uden konstant varme og sol

Druesorten kan dyrkes i de fleste vinlande. Merlot er en stor og rød drue, som hurtigt bliver moden og giver et stort afkast. Den modner godt uden for meget sol og varme, men kan også let blive slatten, hvis den får for meget sol og meget høje temperaturer i for lang en periode. Druen er ikke særlig kraftig og har løse klaser med store og tyndskallede druer som gør, at druen har en svaghed, når det kommer til svampesygdomme. Derudover er det vigtigt, at vinbonden ikke tøver med at plukke vinstokkene, når Merlot-druen er moden. Det skyldes, at druerne let bliver overmodne, og at alt friskhed og spændstighed i druerne har en risiko for at forsvinde.

En varierende smag

Merlot-druen bliver dyrket mange steder og varierer derfor også i smag, alt efter hvilket miljø og klima den er dyrket i. Som udgangspunkt er der tre variationer af Merlot. Den kan give en blød, frugtrig vin, der virker sød, en frugtrig vin med mere syrlighed eller en kraftfuld, tør vin med masser af struktur. Vinen kan indeholde smagsnoter af både frugt, jord og noter fra urter. Frugtnoterne er typisk mørke bær som solbær, blommer og kirsebær. Jordnoterne kan blandt andet være oliven, fennikel og tobak. Urtenoterne i vinen er oftest te. Duftnoterne i Merlot er typisk brombær, blåbær, solbær, lakrids og trøffel.

Fakta om Merlot
Herunder besvarer jeg en del af de spørgsmål, jeg ofte møder, når jeg snakker med folk om Merlot-vin.

Hvem opfandt Merlot vine?

Det må tilskrives Benediktinermunkene.

Munkene levede i deres klostre og meget af det vi ved om ølbrygning, urtehaver, urtemedicin og vin, har vi fra denne periode. De eksperimenterede med druesorter, opbindingsteknikker og blends, i jagten på den perfekte smag.

De opdagede også, at alle druer har deres egne styrker og svagheder. Merlot har for eksempel masser af frugtnoter, men ikke megen syre. Cabernet Sauvignon derimod er mere krydret og har mere syre / tannin. Så hvis man lavede vine på disse to druer sammen, fik man bedre vine med flere smagsnuancer. Så et Bordeaux-blend er et blend bestående af to eller flere at ovenstående druer og er ”opfundet” af Benediktinermunkene.

Hvor kommer Merlot fra?

Frankrig, højst sandsynligt Bordeaux.

Hvor længe kan Merlot vine lagre?

Ja, det er et godt spørgsmål, det er nemlig meget forskelligt. Som udgangspunkt har druen ikke meget syre og tannin i sig, så det er ikke en drue der nødvendigvis giver vine, der bliver gamle. Vine uden for Europa bliver yngre, typisk 4-6 år. Men i Europa kan druen noget andet. Grundet det koldere vejr er der mere syre i druen. Derfor kan man finde eksempler på Merlot-vine fra Toscana og Bordeaux der kan blive relativt gamle. Altså op til 15 år og i topvine en del ældre. Blandes druen med en del Cabernet Sauvignon, kan det give vine der udvikles meget flot. Med masser af smagsnuancer til følge.

Findes der dessertvine på Merlot?

Ja! I Nogle Pineau des Charantes er der en del Merlot i.

Hvad spiser man til Merlot vine?

Det er igen et lidt bredt spørgsmål. Hvis vinen kommer fra meget varme områder, typisk uden for Europa, er de meget bløde i smagen og indeholder ikke meget syre/tannin. Derfor er ikke for kraftige retter på evt. kalvekød at foretrække, og retten må ikke have for meget fedt. Prøv oversøisk Merlot med gode pastaretter. Er der tale om Merlot fra Europa, med en del mere vinsyre i, kan man bruge dem til lidt kraftigere/federe retter.   

Merlot-vine fra Toscana eller Bordeaux er gode sammen med vildt og retter med oksemørbrad. Evt. med lidt svampe på tallerkenen.

Er Merlot vine altid gode?

Nej! Det er en relativt stor drue, der kan give meget most, med en tynd drueskal. Så hvis vinbonden ikke beskærer planterne, passer dem og holder udbyttet lidt nede, kan vinen blive noget ”tyndbenet”.

Hvad er den bedste Merlot-vin?

Det må være Chateau Petrus fra Pomerol, desværre er prisen også meget høj (mellem 15.000 og 30.000 kr. pr. flaske). Skal man have en smagsoplevel            se på Merlot fra Bordeaux, til en mere overkommelig pris, bør man prøve Clos de Jacobins fra Saint Emillon, enten som helt ung, eller 8-10 år gammel.

Den kan hos Gourmet Wine findes til 375 kr. og smager aldeles fremragende.