Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Côtes de Provence Rosé

Udvalg af Côtes de Provence Rosé

Côtes de Provence er et af de mest velansete og prestigefyldte vinområder/vindistrikter i verden. Berømt for deres overdådige rosévin, der anses som de bedste i verden!

Og med god grund!

Rosévinene fra Côtes de Provence, hører til i kategorien af verdens bedste rosévine, og har i årtier, hvis ej århundreder, været blandt de foretrukne af alverdens rosévine.

Læs mere...

Filter
 

Côtes de Provence

Det sydfranske vindistrikt med verdens bedste og mest berømte rosévin!

 

Côtes de Provence i det sydøstlige hjørne af Frankrig, anses som kongen, af rosévin, og er det mest berømte vindistrikt i verden, når det kommer til kvalitets Rosévin i verdensklasse!

Området er, sammen med Rhône-dalen, Frankrigs ældste vinproducerende område, og her har man perfektioneret kunsten at lave rosévin.

Med et godt klima, mineraler i jordbunden og Mistral vinden blæsende fra nord, har man optimale betingelser for at lave friske, tørre, mineralske og elegante rosévine.

Rosévin Côtes de Provence, anses som nogle af verdens bedste og har opnået en flot berømmelse, netop på grund af deres friskhed, renhed og elegante mineralitet.

Hvor ligger Côtes de Provence?

Vindistriktet Côtes de Provence strækker sig over hele 20.000 hektarer af vinmarker, hvilket gør det til den største AOP appellation i hele vinregionen Provence, i det sydøstligste hjørne af Sydfrankrig.

Størstedelen af området er primært beliggende i den østlige del af Provence regionen, mens en andel af hektarerne strækker sig omkring Bandol-distriktet og nær Côteaux d’Aix-en-Provence appellationen i vest.

Vindyrkningen i Côtes de Provence udgør størstedelen i Var-departementet og den østlige halvdel af Provence regionen, med undtagelse af 2250 hektar nord for byen Toulon, som hører under Côteaux Varois en Provence appellationen.

Côtes de Provence appellationen er, som resten af Provence, berømte for deres rosévine, der dækker 80 procent af vinproduktionen, og hovedsageligt er lavet på de sydfranske druesorter: Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsaut, samt den provencalske røde drue Tibouren.

Der produceres dog også rød- og hvidvin i Côtes de Provence appellationen, hvor rødvin i dag udgør 15% af vinproduktionen, og blot omkring 5% er dedikeret til hvidvin.

Côtes de Provence – Vinområder, Appellationer og Terroir

Côtes de Provence regionen er på grund af sin enorme størrelse opdelt i i otte produktionsområder:Bordure Maritime, Notre-Dame des Anges, Haut Pays, Bassin du Beausset, Sainte-Victoire, Fréjus, La Londe og Pierrefeu, samt fire underappellationer: Côtes de Provence Sainte-Victoire, Côtes de Provence Fréjus, Côtes de Provence La Londe & Côtes de Provence Pierrefeu, der producerer den berømte Côtes de Provence Rosé, og hver og én har deres spektakulære terroir.

Côtes de Provence Fréjus er beliggende i den østlige del af Côtes de Provence appellationen, for foden af Massif de L'Esterel, der sætter grænsen mod øst og nord, Fréjus-bugten mod syd og kystfloden Argens, hvor bakkerne udgør grænsen fra øst til vest langs floden.

Dette giver Côtes de Provence Fréjus en direkte åbning til Middelhavet, der skaber et særligt maritimt klima, og beliggenheden for foden af Massif de L'Esterel, tilføjer den kalkholdige jord et vulkansk islæt.

Her produceres udelukkende rosé- og rødvine.

Côtes de Provence Fréjus fik sin AOP status, som underappellation/supplerende geografisk navn til AOP Côtes de Provence, i 2005.

Côtes de Provence Sainte-Victoire er beliggende i den vestlige del af Côtes de Provence, syd og øst for Coteaux d’Aix-en-Provence appellationen, og for foden af det majestætiske kalkstensbjerg: ​​Sainte-Victoire, som området også er opkaldt efter.

Bjerget hævder sig smukt over det ellers flade, men yndefulde provencalske landskab, og i så malerisk forstand at kunstmalere som Cézanne og Picasso, begge har ladet sig inspirere.

Størstedelen af vinstokke gror syd- og sydøst for foden af Sainte-Victoire, dog gror enkelte vinstokke på skråningerne af bjerget, og hører til kommunen Puyloubliers.

Her produceres udelukkende rosé- og rødvine.

Côtes de Provence Sainte-Victoire fik sin AOP status, som underappellation/supplerende geografisk navn til AOP Côtes de Provence, i 2005.

Côtes de Provence La Londe er beliggende direkte ud til middelhavetskystlinje og kystforbjerget sydvest for Massif des Maures og øst for byen Toulon.

Vinstokkene vokser her, lige ud til havet, med fronten mod de Gyldne Øer: Porquerolles, Port-Cros og Le Levant.

Dette skaber et mere mildt klima med maritime vinde, der kombineret med en mineral holdig jordbund, skaber yderst mineralske vine.

Her produceres rosé-, rød- og med det maritime klima, der ikke giver så udtalt en forskel mellem sommer og vinter, også sprøde hvidvine.

Côtes de Provence La Londe fik sin AOP status, som underappellation/supplerende geografisk navn til AOP Côtes de Provence, i 2008.

Côtes de Provence Pierrefeu hører til den vestlige del af Côtes de Provence, beliggende lige nord for Côtes de Provence La Londe.

Området drager derfor stor fordel af indflydensen af vinde fra både Middelhavet og Mistralvinden fra Rhône-dalen i nord, samt en kalkstens- og lerholdig jordbund, der tilsammen tilføjer mineralitet til vinene herfra.

Her produceres udelukkende rosé- og rødvine.

Côtes de Provence Pierrefeu fik sin AOP status, som underappellation/uupplerende geografisk navn til AOP Côtes de Provence, i 2013.

Côtes de Provences historie

Côtes de Provences rummer en lang og rig vinhistorie, der kan spores tilbage til det 600 århundrede f.Kr., hvor det fortælles at området både har haft oldtidsfolket; Ligurerne, det keltiske folk, grækerne, romerne, greverne af Provence og endelig Ludvig XI af Frankrig, som hersker.

Og vindyrkning og vinfremstilling, der er blevet videregivet fra adskillige kulturer gennem tiden, og praktiseres stadig i dag.

Côtes de Provences regionen fik tildelt en VDQS (Vin Délimité de Qualité Supérieure, en tidligere  fransk kategori for vinområder, der venter på at få AOC/AOP status) i 1951, som i 1977, blev ophøjet til AOC, og siden AOP. Bordeaux-druesorter ankom først til Côtes de Provence efter 2. verdenskrig.