Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Corton

Se alle vores kvalitetsvine fra Corton !

Corton er en af de mest prestigefyldte og berømte vinområder, og Grand Crus i Côte de Beaune – og i hele Bourgogne, også er det samtidig en af de få, der både skaber hvid- og rødvin på Grand Cru-niveau.

Vinene herfra har været berømte og elsket i århundreder, og er endda nævnt af forfatteren Guy de Maupassant -i hans bog “Bel Ami”, fra 1885, hvor vinene fra Corton, blot bliver kaldt: “Det gode livs konge”.

Læs mere...

Filter
 

Corton

Det hæderkronede vinområde, Grand Cru og vin, med navn efter fornemme kejsere

Corton er det hæderkronede vinområde, beliggende på Côte d’Or- skråningen, lige der, hvor Côte de Nuits og Côte de Beaune mødes, og vinlandsbyerne: Ladoix-Serrigny, Pernand-Vergelesses og Aloxe-Corton, danner rammen for den berømte appellation og Grand Cru på Corton Højen.

Pernand-Vergelesses, Ladoix-Serrigny og Aloxe-Corton, ligger uden om Corton-højen, hvor Corton indtager skråningen af bakken, der vender mod syd.

Formelt hører Corton til Côte de Beaune kommunen, hvor vinområdet udgør den nordligste myriade af prestigefyldte Grand Crus og Premier Crus vinmarker.

Corton prydes af to Grand Crus: Corton, der næsten udelukkende skaber de famøse rødvine og Corton-Charlemagne – udelukkende mageløse hvidvine.

Og Grand Crus navnene Corton og Corton-Charlemagne er lige så omgærdet af historie og legender, som selve vinområdet.

Navnet Corton fortælles at stamme fra det latinske ord ”Cutis”, som henviser til en ejendom eller blot lukket område – og ligeså myten, der fortæller at Corton og Corton-Charlemagne skulle være opkaldt efter to kejsere.

Corton efter den Gallo-romerske kejser Curtis d'Othon og Corton-Charlemagne efter den mere berømte kejser Karl den store, der bar tilnavnet Charlemagne.

Og det fortælles at vinmarkerne var en gave fra kejseren Charlemagne til det religiøse samfund Saint-Andoche i Saulieu i år 775, hvor Chardonnay efter sigende skulle været blevet plantet, for at undgå skægmisfarvninger fra vinen, når den blev nydt.

Cortons vinhistorie

Vinområdet Corton, og de prestigefyldte vinmarker besidder en flot lang vinhistorie, som kan spores tilbage til de gamle romere, der, som i resten af Bourgogne, plantede nogle af de første vinstokke og dyrkede vin.

Romerne anerkendte potentialet i dette land for vindyrkning og lagde her, grunden til de vinmarker, der senere skulle definere Corton.

Fra begyndelsen af middelalderen overtog de franske munke vindyrkningen og vinfremstillingen fra klostrene i Bourgogne – og dermed også i Corton.

I Corton blev vin dyrket og skabt under omhyggelig forvaltning af cisterciensermunke, der fra begyndelsen anerkendte Corton højens unikke terroir, med tiden forfinede vindyrkningen, fremstillingen af vinene og kvaliteten af vinene fra Corton.

Og klosterkældrene blev vuggen for Cortons vinøse identitet, hvilket fik områdets ry til at vokse sig ind på en formen plads, i den burgundiske vindyrknings annaler.

Op igennem middelalderen, og frem til den franske revolution, forfinede munkene, og fra det 14. århundrede, hævede hertugerne af Bourgogne også vinenes kvalitet.  

Læs mere om Bourgognes vinhistorie her!

Efter den franske revolution, hvor det franske hof og mange af de franske klostre, fik frataget deres ejendom af jord, skiftede Cortons vinmarker hænder til privat ejerskab – og adelen var på dette tidspunkt så betaget af Corton vinenes kvalitet, at flere overtog vinmarkerne.  

I denne periode voksede Corton vinenes status, da de her blev nydt og foretrukket af de kongelige og Europas aristokrati.

Trods flere krige, herunder to verdenskrige, økonomiske udfordringer og vinlusens hærges, forsatte vinmarkerne på skråninger af Corton højen med at udvikle sig – hvor hver årgang fortalte en ny enestående historie, om udholdenhed og dyb dedikation til dyrkning og fremstilling af vin i den fornemste kvalitet!

Og gennem både det 19. og 20. århundrede høstede Cortons stadig større anerkendelse – og indtog allerede da, den velfortjente plads blandt de fineste Bourgogne vine.

Hvad er Corton i dag?

Corton fik sin grand cru-status i 1937, og er i dag den største af Côte d’Ors Grand Crus, med imponerende 160 hektarer af vinstokke, der pryder Corton-højen lige der, hvor Côte de Nuit mødes med Côtes de Beaune.

Skråningerne på midten af Corton-højen prydes af de to legendariske Grand Crus: Corton, der producerer de majestætiske rødvine, der kan opnå et langt liv, og Corton-Charlemagne, der skaber de magtfulde hvidvine, der også besidder et bemærkelsesværdigt langt liv.

Rødvinene produceres udelukkende på Bourgognes kongedrue: Pinot Noir og hvidvinene på Chardonnay – selvom det fortælles at tidligere beplantninger, helt bemærkelsesværdigt i dag, var baseret på Aligoté druen.

Vinene kan sælges som Corton Grand Cru, og sågar prydes med navn på særligt parcel f.eks. Le Corton eller Corton + marknavn som: Corton Clos du Roi, Les Renardes og Bressandes.

Corton Les Renardes er en lieu-dit parcel, klassificeret som Corton Grand Cru, beliggende på Corton i Aloxe-Corton i regionen Côte de Beaune i Bourgogne.

Parcellet strækker sig over 14,3 indemuret hektarer, på den østlige skråning af højen, lige syd for Le Corton.

Vinstokkene gror her i en grusjord, der er rig på jern-oolit og mergelsten, hvilket tilføjer elegant og udsøgt mineralit til vinene, samt en rig og vildtagtig karakter, som Corton Renardes-vinene er kendt for.