Mousserende vin er en hel verden for sig selv og repræsenterer i dag alle typer, sødmegrader, smagsnoter og sågar verdenshjørner.
Fra de tørre Brut typer til de søde Semi-Seco/Moscato/Spumante, de frugtige moussende vine, de sprøde og elegante, samt de voluminøse mousserende vine med noter af rugbrød.
Der blev ført fra munkene i Frankrig til Spanien, Italien, resten af Europa og sågar over verdenshavene til USA, Australien og Sydafrika.
Og der hersker ingen tvivl om, at det var de franske munke i Champagne, der perfektionerede denne vintype gennem 400 år.
I dag stammer nogle af verdens bedste Mousserende vine, fra alle verdenshjørner og repræsenterer deres helt unikke terroir og traditioner.
-
VENDÔME Mademoiselle Classic Mousserende Vin, ØKO/BIO, Alkoholfri
119 kr. pr. flaske 89 kr. pr. fl. ved 6 fl. -
Famille Dupont ’Jus de Pomme Petillant’ Økologisk, Alkoholfri Æblecider, AOC Calvados Pays d’Auge
129 kr. pr. flaske 99 kr. pr. fl. ved 6 fl. -
McPherson Family ’Alexandra’ Chardonnay Pinot Noir Sparkling Brut, Victoria Australien
129 kr. pr. flaske 99 kr. pr. fl. ved 6 fl. -
Domaine de Joÿ ”Brut de Joÿ” Brut Blanc, Côtes de Gascogne
140 kr. pr. flaske 110 kr. pr. fl. ved 6 fl. -
-10%
Parigot & Richard “Quartier Libre”, Aligoté Xtra Brut, Bourgogne AOC
Spar 30 kr. pr. fl.
279 kr. pr. flaske 249 kr. pr. fl. ved 6 fl.
Populære vine
Øvrige Bobler dækker over mousserende vine/ de famøse bobler, der ej har en klassifikation som Crémant, Cava, Prosecco eller Champagne, men som kan være lige så dejlige, sprøde og delikate.
Også er de blevet produceret i alle verdens hjørner, siden det forrige århundrede.
Fra den amerikanske Pét-Nats eller Californiske Champagne, som de mousserende vine, fra Californien, har fået lov til at hedde siden midten af 1800-tallet, til den tyske Sekt, den engelske Fizz, den sydafrikanske Méthode Cap Classique og australske Sparkling Brut.
Historien om hvordan boblerne blev til og Mousserende vin kom til verden
Flere historiske kilder fortæller dog, at boblerne/mousserende vin har eksisteret lige så længe, som man har produceret vin, og at selv de gamle grækere kendte til de famøse bobler i vin, dog vidste de ej hvor de kom fra.
De tidligste forklaringer var derfor forbundet med månens påvirkning og sågar onde ånder.
De fleste fortællinger om de første bobler i vin er dog forbundet med Frankrigs munke, og den mest berømte fortæller om en bestemt munk i Champagne; Munken Dom Perignon, som var en dygtig vinmager i slutning af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet.
Ifølge legenden, opstod de første bobler i vin, da munken og kældermesteren: Pierre Pérignon, der fik navnet Dom Pèrignon og titlen faderen til Champagne, efter at have skabt en vin med naturligt fremstillet kulsyre udbrød; “Kom hurtigt, mine brødre! Jeg drikker stjerner”.
I virkeligheden ville munken Dom Pèrignon, dog undgå bobler i sin fremstilling af vin, det er derfor er det naturligt at tro at Pérignon, ej skabte boblerne selv, men blot oplevede naturens gang, og faktisk havde til opgave at løse, hvorfor flaskerne på denne tid sprang, af kraft fra trykket.
Læs mere om Champagne her!
Men faktisk, så blev de første bobler i vin, som oftest forbindes med den nordligste vinregion i Frankrig, Champagne, ej skabt i det berømte Champagne distrikt, og selvom at det menes af de gamle grækere kendte til boblerne, så er det Benediktemunkene i Saint-Hilaire, i Limoux, i Sydfrankrig, der ifølge gamle skriftruller, kan tilskrives æren af at have skabt, de første bobler i vin - i hvert fald med ønske herom.
Et sted i den sene middelalder omkring år 1531, opdagede Benediktemunkene i Saint-Hilaire “Prise de Mousse”, der betyder skumdannelse, mere end ét århundrede før munkene i Champagne og englænderne skabte deres første bobler/mousserende vin.
Her opstod Méthode Ancestrale, hvor fermentering eller den første gæring, stoppes tidligt i processen og vinens 2. gæring sker i flasken.
Vinen var fremstillet på den lokale druesort Blanquette, som ifølge historien, har kan have spillet en rolle, da druen har tradition for ikke at gære helt igennem og dermed begynder gær kulturene at vågne ved forårets varmere grader og selv omdanne retssukkeret i vinen til alkohol, hvorved at der skabes naturlig kulsyre.
Metoden kan have været skabt ved at tilfæde, hvor køligt vintervejr har standset den 1. gæring og munkene fejlagtigt har troet at procesen var gennemført og hældt vinene på flaske.
Méthode Ancestrale anerkendes dog som den ældste metode, som også kaldes den landlige, håndværksmæssige, forfædrenes metode og/eller Gaillacoise afhængigt af regionen.
Det første Champagnehus Dom Ruinart blev grundlagt i 1729, men det var først i de første 40 år af 1800-tallet at Champagneindustrien, som vi kender den i dag, begyndte at tage form med Madame Veuve Clicquot, også kendt som "Den Gule Enke", der i 1805 overtog ejerskabet af Champagnehuset Veuve Clicquot(grundlagt i 1772), som hører til blandt de store og anerkendte franske producenter af Champagne, også den dag i dag.
Mousserende vin eller de famøse bobler, krydsede siden den franske grænse og kunsten at skabe bobler i stille vin, blev også til en lang tradition i andre lande.
Bobler i vin bliver til udenfor Frankrig
Det fortælles at den engelske version af Mousserende vin blev skabt et sted mellem 1600-tallet og 1800-tallet, hvor forskning fra midt/slut 1600-tallet refereres til Sir Christopher Merrets, der i 1662 omtaler tilsætning af såkaldt skum til vin.
De tyske bobler
Omkring et halvt århundrede senere, i begyndelsen af det 19. århundrede, kom de første tyske bobler/mousserende vin, kaldet Sekt til verden, og flere tyske vinbønder rejste derfor til Champagne i Frankrig for at lære kunsten, at skabe de famøse bobler i vin.
Nogle af vinbønderne blev endda i Champagne og grundlagde berømte Champagnehuse som Krug, Piper-Heidsieck, Bollinger og Mumm, mens andre bragte kunsten: Fremstilling af vin med bobler/mousserende vin til Tyskland, for at skabe en ny stil, med kunsten og traditionerne bag, og vinen blev kendt som Sekt.
De første vinhuse i Tyskland, blev dermed grundlagt allerede i begyndelsen af det 19. århundrede, hvor det fortælles at Tysklands ældste vinhus, der skabte mousserende vine, var vinhuset/Sektkellerei Kessler, der blev grundlagt i 1826, i den lille by Esslingen nær Stuttgart.
Og kunsten at skabe mousserende vin i Tyskland gav god mening, da tysklands klima og terroir, på denne tid, satte de bedste betingelser for dyrkelsen af lette vine med høj syre, som danner den ideelle base for mousserende vin.
Hvilket tysklands klima stadig gør, den dag i dag.
Californisk Champagne
På den anden side af Atlanterhavet begyndte traditionen for skabelsen af vin med bobler/mousserende vin, i Californien, i midten af 1860’erne, hvor der siden er blevet produceret mousserende vin, med undtagelse af forbudstiden.
På denne tid og faktisk årtier frem fik de Californiske bobler lov til at bære navnet Champagne på etiketten, men dette blev dog endeligt forbudt i 2005, selvom en lille håndfuld af historiske californiske vinproducenter har fået lov til at fortsætte med navnet, så længe der står Californisk Champagne på etiketten.
Australske Bobler
Selvom Australien betragtes som et ungt vinland, i forhold til Europa, kan landets vinhistorie spores tilbage til slutningen af 1700-tallet, hvor de første vinstokke blev plantet.
Og boblerne/ de mousserende vine eller Sparkling wines, som de kaldes i Australien, blev skabt i slutningen af 1800-tallet.
De første bobler/sparkling Australian wines, blev skabt af The Victorian Champagne Company, med den franske vinmager Auguste D’Argent, i front, som lavede et af de første eksempler på australsk 'Mousserende Bordeaux’ inspireret vin, fra druesorten Shiraz.
Blot et årti senere, i 1893 begyndte franskmanden Edmund Mazure, at eksperimentere med traditionerne fra Champagne-distriktet i Frankrig og Shiraz druen, for at skabe mousserende røde vine i South Australia.
Den famøse 2. gæring i flasken
En mousserende vin indeholder kulsyre, og næsten alle vinproducerende lande fremstiller det.
Ved fremstilling af vin, tilsættes gær til druesaften, hvorefter gæren omdanner druesaftens naturlige sukker til alkohol.
Dermed bliver der udskilt kuldioxid. Denne fermentering sker normalt i åbne kar, hvor kulsyren bare slipper ud i luften.
Derfor bliver resultatet en vin, som man kender den, nemlig uden bobler.
Så for at skabe bobler i vin/mousserende vin, udsættes vinen for endnu en gæring.
Vinen hældes på flaske og der tilsættes gær og sukker, hvorefter flasken lukkes til. Dermed forbliver kulsyren i vinen, når sukkeret bliver omdannet til alkohol af gæren, og boblerne således opstår.