Grüner Veltliner

Forskellige smagsudtryk fra lette og friske til modne og fyldige

En typisk Grüner Veltliner er frugtig, men også tør, og den er som regel ret frisk. De har et mineralsk udtryk og noter af krydderier, der bedst beskrives som hvid eller grøn peber. De kan findes i mange forskellige smagsudtryk lige fra lette og friske vine, som skal drikkes unge, til de mere modne og fyldige vine, der har smag af tørret frugt og honning.

En meget mineralrig drue

I Østrig dækker Grüner Veltliner 36 % af alle vingårde, og det er næsten kun i den nordøstlige del af landet. Langs Donau-floden, der ligger vest for Wien i Wachau, Kamptal og Kremstal, gror Grüner Veltliner sammen med Riesling i terrasser, der minder meget om Rhinen. De gror også på skråninger, der er så stejle, at de knap kan holde på mulden. Resultatet er en meget mineralrig drue, der giver nogle af verdens bedste vine. Grüner Veltliner udvikler en mere krydret peberkarakter, hvis den bliver dyrket i dybere lerjord i Weinviertel nordøst for Wien. De kan bedre lagres, selvom en stor del af produktionen er tiltænkt heurigerkroerne i Wien.

Ingen forbindelse til andre Veltliner-varianter

Man vurderer, at Grüner Veltliner kan dateres helt tilbage til det romerske imperium. Ellers støder man først på navnet i midten af det 19. århundrede. Til at begynde med blev druen kaldt Grüner Muskateller, og indtil 2. Verdenskrig blev den betragtet som blot endnu en af de østrigske druer. Det var først, da Lenz Mosers ”Hochkultur”-system formåede at få det allerbedste ud af druen. I dag har DNA-analyser vist, at druesorten Savagnin er en forløber til Grüner Veltliner, men den anden forløber er endnu ikke kendt. Det tyder dog på, at der ikke er nogen forbindelse til de andre Veltliner-varianter.