Meursault
Famøs hvid Bourgogne, der har høstet berømmelse siden munkene, skabte vinen i middelalderen

Meursault er en charmerende og historisk vinlandsby, vinområde, og vin, der i århundreder har været synonym med overdådighed, og anses som nogle af verdens mest berømte hvidvine!

En berømmelse de franske munke og Hertugerne af Bourgogne kan takkes for at skabe - helt fra middelalderen og frem til den franske revolution.  

Hvor ligger Meursault?

Vinlandsbyen Meursault er beliggende på den sydlige del af Côte d’Or skråningen, mellem de lige så berømte naboer; Volnay mod nord og Puligny-Montrachet mod syd.

Vinområdet strækker sig over lidt mere end 5 kilometer, der udgøres af knap 400 hektarer af vinmarker fra nord til syd, og primært er beplantet med Chardonnay-druen, der stortrives i den mergel og kalkstens dominerede undergrund, som også giver vinene deres udsøgte mineralitet.

Blot fem procent af Meursaults vinmarker er beplantet med Pinot Noir, der findes i den nordlige del af vinområdet, nær grænsen til Volnay. Rødvinene herfra prydes af navnet Volnay Santenots – og hvidvinene af titlerne Meursault Santenots Blancs, Santenots du Milieu og Les Plures.

Læs mere om Volnay her!

Meursault har endnu ingen Grand Cru klassificerede marker, men der er bred enighed om, at området har potentialet til det, og et par enkelte af vinmarkerne, allerede lever op til Grand Cru kvalitet.  

Til gengæld prydes Meursault af 19 Premier Cru klassificerede vinmarker, der udgør mere end 100 hektarer, samt en række velansete lieu-dit (historiske steder) vinmarker.

De mest famøse Meursault Premier Cru vine stammer fra vinmarkerne; Clos des Perrières, Genevrières og Charmes, der pryder den sydlige ende af Meursault, og kan takkes for en stor del af Meursault gode omdømme.

Før i tiden, var det de franske munke og Hertugerne af Bourgogne, der skabte vinområdet berømmelse!

Meursaults vinhistorie

Meursaults vinhistorie er, som størstedelen af vinappellationerne på Côte d’Or, uløseligt forbundet med romerne, de franske munke og Bourgognes noble hertuger.

Romerne plantede de første vinstokke og lærte landbyboerne kunsten at dyrke vin.

Efter romerne overtog munke fra begyndelsen af middelalderen vindyrkningen, fremstillingen, samt lagring af vinene fra klostrene - thi det at de gejstlige forpligtelser, naturligvis ej kunne fuldbyrdes uden altervin.

Og i Meursault var det cisterciensermunkene fra Cîteaux klostret, der fra år 1098, efter at være blevet givet et stykke jord af hertug Odo II af Bourgogne, dyrkede vinen.

Flere smukke slotte vidner om munkenes tætte bånd til Meursault, herunder; Château de Meursault med kældre fra det 14. og 16. århundrede, og Château & Spa de la Cueillette hvis vinmarker har udsigt over vinmarken, der blev skænket til munkene til i 1098.

Munkenes store rolle bestod i at udvikle vinmarkerne og forbedrede kvaliteten af både druer og vin, ved at nedfælde hele vinens rejse - Fra vinstok til den endelige vin – thi de besad kunsten at skrive.
 
Op igennem middelalderen, og frem til den franske revolution, forfinede munkene vinstokkene og vinene, og fra det 14. århundrede, hævede hertugerne af Bourgogne også vinenes kvalitet og omdømme.

Hertugerne af Bourgogne

Hertugerne af Bourgognes ypperste rolle bestod i at ophøje Bourgognes omdømme og skabe vinregionen berømmelse.   

De havde derfor betydelig indflydelse på Bourgogne vinenes berømmelse, og sågar fremstilling, vinpolitik og lovgivning, da hertugerne ejede flere vinmarker, og oplevede stor økonomisk og politisk velstand heraf.

På denne tid, var vin forbundet med magt og rigdom, og set som et symbol på smag og raffinement.

Og på dette tidspunkt havde Bourgognes vine allerede et formidabelt ry, som måtte bevares.

Historien fortæller at Bourgognes hertuger udviklede den første vinlov og vinpolitik i historien, herunder at hæve kvalitetsniveauet af Bourgogne-vinene, lave et forbud mod at fremstille vine på Gamay druen, og i stedet bruge druesorten Pinot Noir.

Gamay, var ellers en yderst populær druesort i middelalderens Bourgogne, hvor hverdagsvin på Gamay, blev produceret i overflod, og nød popularitet hos befolkningen, men ej ved det bedre borgerskab. 

Forbuddet omfattede dog kun datidens Bourgogne-region, og den moderne Mâconnais eller Beaujolais, var derfor ej omfattet af forbuddet.

Til gengæld fik forbuddet Bourgogne vinene til at høste mere anerkendelse.

Kvaliteten af vinene blev forbedret markant, og snart blev Bourgognes vine nydt af den franske konge, hof og, ifølge historien, også af paven i Avignon.

Læs mere om Bourgogne her!

Hvad er Meursault i dag?

Meursault anses i dag, sammen med sine berømte naboer; Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet, for at skabe nogle af verdens mest overdådige og eftertragtede hvidvine på Chardonnay druen!

Kendetegnet ved deres helt spektakulære og rige smagsoplevelse, hvor fedmefyldte noter af smør og nødder forenes med sprød og elegant mineralitet – som ej findes andre steder!

En ung Meursault har en duft af blomster og friske træspåner og er gylden i farven. Den udvikler en duft af nødder, fersken og smør efter et år eller to, og efter flere års lagring fremkommer krydrede og ikke mindst ristede toner af røg og kanel. Farven bliver dybere og får en næsten ravlignende farve.