Rosévin

Rosévin - Sommervinen, der kan drikkes hele året

Rosévin er en yderst fortrinlig ledsager til mad, og indgår i det gastronomiske univers, på lige fod med de mousserende vine, hvidvine og rødvine, såvel som de forstærkede, og søde dessertvine.

I de senere år har rosévin nydt en stigende interesse, og er ej længere udelukkende forbundet med sol og sommer, men nydes nu hele året i gastronomisk sammenhæng, med sæsonens råvarer. 

Rosévin findes i dag i et væld af smagsoplevelser, og fremstilles i hele verden, hvor stilarterne varierer fra de lette, sommerlige og elegante over de søde, og til relativt kraftige rosévine med masser af frugt.

Rosévin laves på mange forskellige blå druesorter og produceres i hele verden, selvom størstedelen af rosévin kommer fra Europa.

Rosévin fås med mange smagsnuancer og er overordnet delt i 2 grupper: 

De meget lyse og elegante med mineralsk smag, samt de mere mørke med masser af frugt smag.

Læs mere om forskellige stilarter af rosévin, druesorter, fremstillingsmetoder og vinområder, der fremstiller lækker kvalitets rosévin nedenfor.

Hvad er Rosévin?

Rosévin er en elegant lyserød eller lys rød vin, der, som udgangspunkt, altid fremstilles på blå druesorter, som også anvendes til rødvin. 

Dog er der altid undtagelser der bekræfter reglen, da grønne druesorter også er tilladt til fremstilling af rosévin, i flere områder og verdensdele. 

Begge druetyper er under skallen ens, hvide/transparente, og det er derfor skallen, som giver farve, smagsnuancer og tannin til vinene.

Rosévin skabes derfor oftes, som rødvin, ved macerationsmetoden, hvor mosten udblødes ved kontakt med skallerne, som er dem der giver farve, tannin og smag til vinen.

Hvilke druer bruges til rosévin?

Nogle af de mest anvendte druesorter, der bruges til fremstilling af rosévin, er: Grenache Noir (Garnacha i Spanien), Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Mourvèdre, Cinsault, Carignan og Pinot Noir.

Ud over disse druer bliver der også fremstillet rosévin på andre blå rødvinsdruer som; Cabernet Franc i Loire, Cabernet Sauvignon i New Zealand, Malbec i Argentina og Zinfandel i USA.

Hvordan laves rosévin?

Rosévin fremstilles oftest efter samme metoder, som rødvin, enten ved macerations-metoden eller Saignée-metoden, som skaber endnu mere intense og tannin-holdige vine, og er de mest anvendte metoder til fremstilling af rosévin.

Der findes også en tredje fremstillingmetode kaldet: Blandingsmetoden, hvor en andel rødvin tilsættes en hvidvin.

Macerations-metoden

Ved macerations-metoden ligger mosten i kontakt med skallerne, som er dem der giver farve, tannin og smag til vinen.

Mosten hviler med skallerne i en kort eller længere periode, al afhængig hvor mørk, og tanninrig man ønsker vinen - eller om det er en rød- eller rosévin, der skabes.

Ved produktion af rosévin gennemgår vinen en kort maceration, på blot få timer, for at skabe den elegante lyserøde farve, som ofte kendetegner rosévinene fra Frankrig og i særdeleshed Sydfrankrig og Provence.

De mere mørke udgaver, som oftest forbindes med rosévin fra Tavel i Rhône, Spanien eller Californien, hviler mosten med skallerne i op til ca. ét døgn.

Derudover afhænger farven i høj grad også af de druesorter, som anvendes, da druesorter som f.eks. Merlot, Cabernet Sauvignon, Zinfandel og Syrah kan skabe meget mørke rosévine, da disse druesorters skal, er tykke og farveholdige.

Macerations-metoden er den mest anvendte metode, til fremstilling af rosévin, selvom rosévin også fremstilles efter to andre metoder kaldet Saignée og blandings-metoden.

Saignée-metoden

Navnet Saignée, er af fransk afstamning og betyder “Blødende”.

Ved Saignée-metoden knuses druernes, hvorefter skallerne får lov at udbløde i mosten, uden at blive udsat for pres, nøjagtig som ved macerations-metoden, dog tages/”bløder” en del af mosten fra tidligt i processen (hvis resten ikke ellers var tiltænkt til rødvin) eller det hele og lader det gære alene, uden drueskallerne, hvorefter vinen vinificeres som rosévin.

Metoden er i dag en naturlig proces de i vinregioner, der også fremstiller overdådige og kraftfulde rødvine, som Napa Valley og Sonoma i Californien.

Formålet, hvorpå saften tappes fra rødvinen, er at skabe en lækker og fyldig rosé og ved at anvende den blødende Saignée-metode, skabes der også intensiteten i rødvinen, efter at rosévinen er tappet.

Blandings-metoden

Blandings-metoden dækker derimod over en metode, hvor rosévin skabes, ved at tilsætte rødvin (svarende til 5%) i en hvidvin.

Denne metode er dog ikke godkendt inden for europæisk vin-lovgivning, og vin, fremstillet efter blandingsmetoden, må derfor i princippet ikke få lov til at klassificere sig som rosévin officielt - hvis den er skabt i Europa.

Men der findes, som bekendt, ingen regler uden undtagelse.

Og den enkelte og lidt bemærkelsesværdige, er at finde i Champagne-distriktet, i Frankrig.

I Champagne skabes al vin efter traditioner, som har været udført i århundreder og dermed må en Rosé Champagne, stadig skabes på traditionel vis, efter blandingsmetoden.

Dette sker ved at blande en lille del rødvin, skabt af de blå druesorter, (Pinot Noir og Pinot Meunier), som er tilladt i Champagne distriktet, i den hvide vins base.

Og derved opnår man den indbydende og feminine rosé farvet Champagne, skabt efter alle kunstens og EU-lovgivningens regler.

Rosé Champagne blev oprindeligt opfundet af Madame Clicquot i 1818.

Hvordan smager rosévin?

Smagen af rosévin er et lige så bredt og omfangsrigt begreb, og som resten af vinens verden og smagen af hvidvine, rødvine, mousserende vine og forstærket vine.

Rosévin laves i lige så mange afskygninger og stilarter, som hvidvin, rødvin, mousserende vin og forstærket vin. Men de kan opdeles, som alle andre vintyper.

Rosévins typer

De søde rosévine

De søde rosévine fremstilles ved enten at tilsætte sukker eller stoppe gæringen inden sukkeret er gæret ud. Denne kategori indeholder både roséportvin (de forstærkede hvor gæringen stoppes ved tilsætning af alkohol), de sødlige fra Norditalien, Spanien, USA, samt Rosé d’Anjou fra Loire dalen.

De bedste søde rosévine bevarer en del syre i sig, så der er balance mellem sødme og syre. Rosé d’Anjou fra Loire dalen er rigtigt gode i denne kategori.

De frugtige rosévine

De frugtige rosévine stammer ofte fra de varmere områder som Spanien, Syditalien eller oversøiske vinlande, hvor (vin)druerne får meget varme og syren i vinen ofte forsvinder allerede på vinstokken inden høst.

Disse rosévine er gerne frugtige med masser af rød frugt i smagen og lav til medium syre.

De friske rosévine

De friske rosévine fremstilles i køligere områder som Frankrig eller Norditalien, hvor kulden bevarer mere syre i druerne, allerede mens de gror på vinstokken.
Her skabes som regel (igen regler uden undtagelser) mere friske og mineralske rosévine i en mere elegant stil.

De yderst elegante og mineralske rosévine

De yderst elegante rosévine med sprød mineralitet, fremstilles ofte i kølige områder, hvor vinstokkene er plantet i højder, og/eller en jordbund domineret af masser af mineraler, som granit, kalk, vulkanafledninger eller fossiler, som den sydlige del af Rhône-dalen og Provence, der anses som et af de ypperste vinområder, når det kommer til rosévin.

Vinene er typisk meget lyse i farven. Smagen er frisk, uden meget frugt, men med masser af mineralitet og elegance i smagen.

Boblerne/ De Mousserende rosévine

Rosé bobler, Rosé Champagne eller mousserende Rosévine, findes i et væld af smagsnuancer.

Fra de tørre og sprøde rosé bobler og rosé Champagne til de mere frugtige og/eller sødmefulde.

De tørre og friske mousserende rosévine, tæller både Rosé Cava fra Penedès-regionen i den nordlige del af Spanien, nord for Barcelona. Champagne fra regionen, hvor det beskyttede navn kommer fra i det nordlige Frankrig, samt Prosecco distriktet i den nordøstlige region af Italien, Veneto og de engelske Sparkling Brut Rosé.

De søde mousserende vine stammer oftest fra den Norditalienske region Piemonte og lyder navnet Brachetto d’Aqui.

Hvor stammer rosévin fra?

Vin er, kort fortalt, gæret most af friske druer og set med disse øjne, er vin blevet dyrket i flere tusinde år og kan spores tilbage til omkring år 6.500 f.v.t..

Vindyrkning/vinavl er historisk set, uløseligt forbundet med civilisationen og kulturens fødsel, omkring middelhavsområdet.

Og det antages at Rosévin, med al sandsynlighed var den første type af vin, som blev skabt.

Før det 17. århundrede var fremstilling af vin, ej domineret af kvalitetsfaktorer, men blev nærmere betegnet som en produktion, der blot skulle overstås, inden mosten/vinen blev angrebet af sygdomme undervejs i forløbet, fra drue til vin.

Og for at undgå sygdomme blev druerne plukket, presset, udblødt og gæret i en hurtig og effektiv proces, hvor maceration (mosten, der hviler med drueskallerne), endnu ikke var en hel integreret del af vinproduktionen.

Det endelige resultat, blev dermed en vin med en mere lyserød farve end rød, skabt på grund af den ultrakorte kontakt med skallerne, som var dens tids svar på en rødvin.

Og på baggrund af denne viden, antager man, at rosévin med al sandsynlighed var den første type af vin, som blev skabt.

Det korte svar er: Hele verden. Selv i Danmark har vi fået stablet en hæderlig rosévinsproduktion på benene. Der er dog områder, der er bedre end andre.

De bedste rosévine

Rosévin fra Frankrig

I Frankrig produceres langt størstedelen af rosévine i verdenen, og særligt i den sydlige del, der dækker områder/distrikter og appellationer som; Provence AOP, Côtes de Provence AOP; Pays d’OC, Languedoc-Rousillon, Rhône-dalen, Midi-Pyrénées og Occitanie, skabes nogle af verdens bedste rosévine, i den elegante og mineralske stil.

Sydfransk rosévin og i særdeleshed Provence rosé er nogle af verdens mest berømte rosévine.

Provence Rosé

Provence, herunder den berømte appellation: Côtes de Provence, i det sydlige Frankrig anses kongen, når det kommer til Rosévin.

Området er, sammen med Rhône-dalen, Frankrigs ældste vinproducerende område og her har man perfektioneret kunsten af lave rosévin. Med et godt klima, mineraler i jordbunden og Mistral vinden blæsende fra nord, har man optimale betingelser for at lave friske, mineralske og elegante rosévine.

Rosévin fra Provence og særligt Côtes de Provence, anses som nogle af verdens bedste og har nået en flot berømmelse, netop på grund af deres friskhed, renhed og elegante mineralitet.

Rosé fra Rhône

Rhône-dalen er mest kendt for deres flotte voluminøse rødvine, men her laves også en del rosévin i den elegante, tørre og frugtige stil, som ofte kan minde om rosévinene fra Provence og Côtes de Provence syd for.

Særligt i den sydligste del af Rhône-dalen, der grænser op til Côtes de Provence appellationen i syd, fremstilles der tørre, elegante og mineralske rosévine, helt i stil med og efter kunstens regler i Provence og Côtes de Provence.

Rosé fra Loire 

I Loire-dalen i den nordvestlige del af Frankrig, fremstilles også en del rosévin, og området er både kendt for sin friske, frugtige, tørre og elegante Sancerre Rosé, der kun fremstilles i Sancerre appellationen og udelukkende på druesorten Pinot Noir, samt den lidt sødmefulde Rosé d’Anjou, der primært fremstilles inden for sin egen appellation Rosé d’Anjou, i Anjou-Saumur distriktet og på de særlige druesorter: Grolleau, Cabernet Franc Cabernet Sauvignon, Pineau d'aunis, Gamay & Côt(Malbec)

Læs mere om de franske rosévine her!

Rosé fra Italien

I Italien laves en del rosévin og her kaldes den lyserøde vin for Rosato.
Rosévin/Rosato produceres i stort set hele Italien, fra Veneto i nord til Toscana i midten og Sicilien og Puglia i syd.

I nord er rosévinene mere friske, elegante og tørre i stilen, og jo længere sydpå, bliver de mere mørke og frugtige.

Toscana laver de bedste efter min ydmyge mening.

Hvad drikker man rosévin til?

Mange drikker rosévin som velkomstdrink inden middagen, hvor lette, salte snacks serveres til den søde, frugtige vin. 

Her kan især rosévine fra Frankrig anbefales, da de er læskende, friske og lette i det.

En af de bedste ting man kan servere sammen med god rosévin er skaldyr (læs mere om vin til skaldyr her!), men prøv også med friske jordbær på terrassen.

Hvis du ønsker at servere grillmad eller krydrede retter, så er intense og kraftige rosévine en god idé at servere. 

Her skal du finde rosévine fra franske Côtes du Rhône, som har fået masser af varme, der giver druen intens smag. Der laves ligeledes en del rose på portvins druer i Portugal, disse er også gode sammen med mad.

Rigtig meget rose er desuden godt og drikke uden mad, som aperitif eller bare et glas i godt selskab.

Rosé og mad - Den ultimative guide

Rosévin kendetegnes som den elegante lyserød vin, som er uløseligt forbundet med sol og sommer, og vinen, der blev nydt til den første portion Moules Marinières, i forårssolen. 

Men rosévin er meget mere end det. 

I de senere år har rosévin bevæget fra ud af sin lille “forår og sommer” boble og nydes nu ej blot under forår og sommer solens stråler, men hele året, og også i gastronomisk sammenhæng, med sæsonens råvarer. 

Fra den klassiske Moules Marinières og Moules Frites til de sæson-inspirerede retter, med efteråret og vinterens jordskokker og palmekål, vildtsæsonens fjervildt og den klassiske franske fiskesuppe Bouillabaisse.

I Frankrigs vinregioner, skabes vinene ofte, så de passer med regionens gastronomiske kendetegn, og dette gælder også rosévinene, som her, nydes året rundt til områdernes lokale cuisine.

I den sydligste del af Frankrig, ved grænsen til middelhavet og i den mest berømte rosé-region, Provence, nydes rosévinen til områdets middelhavs-inspirerede retter, fra den franske fiskesuppe Bouillabaisse, der stammer fra havnebyen Marseille, til andre fiske-, bløddyr- skaldyrsretter.

I Tavel i det sydlige Rhône, samt Languedoc og Roussillon distriktet, anses rosévin, som værende lige så elegant som hvidvin.

Og rosévinene bliver nydt med Rhônes frølår, og Salade Lyonnaise, med bacon og pocheret æg, samt til Languedoc-Roussillons Cassoulet, Brandade med torsk og retter med tun. 

I Loire-dalen er vinene ofte den perfekte ledsager til deres køkken, der ofte rummer fiske-, bløddyrs- og skaldyrsretter, samt retter med gedeost og nydes rosévin lige så ofte som hvidvinene eller området elegante rødvine. 

Herhjemme nydes rosévin også med et utal af retter. Fra foråret- og sommerens fiske-, bløddyr og skaldyrsretter, herunder sensommerens Bouillabaisse, til efterårets vildtsæson og vinterens retter med muslinger og hummer. 

Fra forårets første danske asparges rammer det danske køkken, bliver vi mindet om, at rosévin og asparges er et perfekt makkerpar, så længe at rosévinen har elegance, lidt fedme og sødme. 

Her er rosévin fra den sydligste del af Frankrig Provence, Rhône og Languedoc det perfekte match.

Sommer i Danmark betyder gril på terrassen og her blivet vi mindet om at rosévinen også går godt til grillet fisk og skaldyr - gerne med middelhavet som inspiration, samt grillede grøntsager og lyst kød.

Her må rosévinen godt være til den tørre, fyldige og aromatiske side, som vi kender dem fra det sydfranske, Provence, Rhône, Tavel og Languedoc. 

Kommer inspiration derimod fra den amerikanske ‘Barbeque’, hvor pølser, hamburgers, spareribs og steaks dominerer - og gerne i overdreven eller krydret version, er de mere frugtige og mørke rosévine fra Spanien og Italien eller oversøiske fra Californien et oplagt valg. 

I sensommeren, nydes den klassiske sydfranske Bouillabasse, med en tør, fyldig og sprød rosévin - gerne fra Provence eller regionerne, der grænser op til Languedoc-Rousillon, Rhône og Jura.

Ved efteråret og vinterens komme, skydes vildtsæsonen igang, og sæsonens fisk og skaldyr, såsom smørstegte kammuslinger, får vinterens jordskokker, persillerødder og palme-, rosen- eller grønkål.

Hummeren bliver til bisque med kammuslinger og/eller hvidfisk.

Og her er rosévin, lige så oplagt, som hvidvin og rødvin. 

Vildtsæsonens bytte, lige fra fasan og due til kanin og harer, samt sæsonens opdrætsfugle som Vagtel og Poussion, kan nydes med en fyldig og tør rosévin, fra den sydlige del af Frankrig, Provence Languedoc-Rousillon, Rhône og Jura.

Sæsonens fiske- og skaldyrsretter, kammuslinger eller fisk og hummer-bisquen, der ofte ledsages af en fed, fyldig og fadlagret chardonnay, kan nydes med en lige så fed, cremet og fyldig, rosévin. Igen  kan man med fordel vælge en sydfransk en af slagsen.

Køb rosévin hos Gourmet Wine

Rosévin er uden tvivl en stærk trend, der byder på smukke, friske, elegante, sprøde, mineralske og frugtige vine, som passer perfekt til nydelse på terrassen eller et gastronomisk måltid. 

Hos Gourmet Wine finder du rosévin i enhver stil og rosévin fra næsten ethvert verdenshjørne.

Du bruge også vores online vin- og madguide, og se, om rosé er et godt supplement til den ret, du vil servere.