Rosévin

Rosévin: Sommervinen der kan drikkes hele året

I løbet af de seneste 5 år er salget af rosévin i Danmark eksploderet og med god grund!

Der tilbydes et væld af smagsoplevelser, i form af vine fra hele verden. Stilarterne varierer fra de lette sommerlige over de søde til relativt kraftige vine med masser af frugt.

Læs mere om forskellige stilarter af rosévin, druesorter, fremstillingsmetoder og vinområder, der fremstiller lækker kvalitets rosévin nedenfor.

Rosévin laves på mange forskellige blå druesorter og produceres i hele verden, selvom størstedelen af rosévin kommer fra Europa.

Rosévin fås med mange smagsnuancer og er overordnet delt i 2 grupper: De meget lyse og elegante med mineralsk smag samt de mere mørke med masser af frugt smag.

Hvilke druer bruges til rosévin?

Nogle af de mest anvendte druesorter, til rosévin, er bl.a. Grenache Noir (Garnacha i Spanien), Merlot, Syrah, Mourvèdre, Cinsault, Carignan & Pinot Noir.

Ud over disse druer bliver der også fremstillet rosévin på andre blå rødvinsdruer som; Cabernet Franc i Loire, Cabernet Sauvignon i New Zealand, Malbec i Argentina og Zinfandel i USA.

Rosévin skabes som udgangspunkt altid på blå druer, som også anvendes til rødvin, dog er der altid undtagelser, der bekræfter reglen, da grønne druer er tilladt i flere områder.

Begge druetyper er under skallen ens, hvide/transparente og det er derfor skallen, som giver farve til vinene.

Hvordan laves rosévin?

Rosévin fremstilles oftest efter samme metoder, som rødvin, enten ved macerations-metoden eller Saignée-metoden, som skaber endnu mere intense og tanninholdige vine.

Macerations-metoden
Ved macerations-metoden ligger mosten i kontakt med skallerne, som er dem der giver farve, tannin og smag til vinen.

Mosten hviler med skallerne i en kort eller længere periode, al afhængig hvor mørk, og tanninrig man ønsker vinen - eller om det er en rød- eller rosévin, der skabes.
Ved produktion af rosévin gennemgår vinen en kort maceration, på blot få timer, for at skabe den elegante lyserøde farve, som ofte kendetegner rosévinene fra Frankrig og i særdeleshed Sydfrankrig og Provence.

De mere mørke udgaver, som oftest forbindes med rosévin fra Spanien eller Californien, hviler mosten med skallerne i op til ca. ét døgn.

Derudover afhænger farven i høj grad også af de druesorter, som anvendes, da druesorter som f.eks. Merlot, Cabernet Sauvignon, Zinfandel og Syrah kan skabe meget mørke rosévine, da disse druesorters skal, er tykke og farveholdige.

Macerations-metoden er den mest anvendte metode, til fremstilling af rosévin, selvom rosévin også fremstilles efter to andre metoder kaldet Saignée og blandings-metoden.

Saignée-metoden
Navnet Saignée, er af fransk afstamning og betyder “Blødende”.

Ved Saignée-metoden knuses druernes, hvorefter skallerne får lov at udbløde i mosten, uden at blive udsat for pres, nøjagtig som ved macerations-metoden, dog tages/”bløder” en del af mosten fra tidligt i processen (hvis resten ikke ellers var tiltænkt til rødvin) eller det hele og lader det gære alene, uden drueskallerne, hvorefter vinen vinificeres som rosévin.

Metoden er i dag en naturlig proces de i vinregioner, der også fremstiller overdådige og kraftfulde rødvine, som Napa Valley og Sonoma i Californien.

Formålet, hvorpå saften tappes fra rødvinen, er at skabe en lækker og fyldig rosé og ved at anvende den blødende Saignée-metode, skabes der også intensiteten i rødvinen, efter at rosévinen er tappet.

Blandings-metoden
Blandings-metoden dækker derimod over en metode, hvor rosévin skabes, ved at tilsætte rødvin (svarende til 5%) i en hvidvin.

Denne metode er dog ikke godkendt inden for europæisk vin-lovgivning, og vin, fremstillet efter blandingsmetoden, må derfor i princippet ikke få lov til at klassificere sig som rosévin officielt - hvis den er skabt i Europa.

Men der findes, som bekendt, ingen regler uden undtagelse.

Og den enkelte og lidt bemærkelsesværdige, er at finde i Champagne-distriktet, i Frankrig.

I Champagne skabes al vin efter traditioner, som har været udført i århundreder og dermed må en Rosé Champagne, stadig skabes på traditionel vis, efter blandingsmetoden.

Dette sker ved at blande en lille del rødvin, skabt af de blå druesorter, (Pinot Noir og Pinot Meunier), som er tilladt i Champagne distriktet, i den hvide vins base.

Og derved opnår man den indbydende og feminine rosé farvet Champagne, skabt efter alle kunstens og EU-lovgivningens regler, som oprindeligt blev opfundet af Madame Clicquot i 1818.

Hvordan smager rosévin?

Smagen af rosévin er et lige så bredt og omfangsrigt begreb, og som resten af vinens verden og smagen af hvidvine, rødvine, mousserende vine og forstærket vine.

Rosévin laves i lige så mange afskygninger og stilarter, som hvidvin, rødvin, mousserende vin og forstærket vin. Men de kan opdeles, som alle andre vintyper.

De søde rosévine
De søde rosévine fremstilles ved enten at tilsætte sukker eller stoppe gæringen inden sukkeret er gæret ud. Denne kategori indeholder både roséportvin (de forstærkede hvor gæringen stoppes ved tilsætning af alkohol), de sødlige fra Norditalien, Spanien, USA, samt Rosé d’Anjou fra Loire dalen.

De bedste søde rosevine bevarer en del syre i sig, så der er balance mellem sødme og syre. Rosé d’Anjou fra Loire dalen er rigtigt gode i denne kategori.

De frugtige rosévine
De frugtige rosévine stammer ofte fra  de varmere områder som Spanien, Syditalien eller oversøiske vinlande, hvor (vin)druerne får meget varme og syren i vinen ofte forsvinder allerede på vinstokken inden høst.

Disse rosévine er gerne frugtige med masser af rød frugt i smagen og lav til medium syre.

De friske rosévine
De friske rosévine fremstilles i køligere områder som Frankrig eller Norditalien, hvor kulden bevarer mere syre i druerne, allerede mens de gror på vinstokken.
Her skabes som regel (igen regler uden undtagelser) mere friske og mineralske rosévine i en mere elegant stil.

De yderst elegante rosévine
De yderst elegante rosévine fremstilles i yderst kølige områder, hvor vinstokkene er plantet i højder og en jordbund domineret af masser af mineraler, som granit, kalk vulkanafledninger eller fossiler.

Vinene er typisk meget lyse i farven. Smagen er frisk, uden meget frugt, men med masser af mineralitet og elegance i smagen.

Boblerne/ De Mousserende rosévine.
Også her er der et væld af smagsnuancer, der findes søde bobler/mousserende vine og lige så tørre bobler/mousserende vine.

De tørre og friske mousserende vine, tæller både Cava fra Penedès-regionen i den nordlige del af Spanien, nord for Barcelona, Champagne fra regionen, hvor det beskyttede navn kommer fra i det nordlige Frankrig og Prosecco distriktet i den nordøstlige region af Italien, Veneto.

De søde mousserende vine stammer oftest fra den Norditalienske region Piemonte og lyder navnet Brachetto d’Aqui.

Hvor kommer rosévin fra?

Vin er, kort fortalt gæret most af friske druer og set med disse øjne, er vin blevet dyrket i flere tusinde år og kan spores tilbage til omkring år 6.500 f.v.t..

Vindyrkning/vinavl er historisk set, uløseligt forbundet med civilisationen og kulturens fødsel, omkring middelhavsområdet.

Og det antages at Rosévin, med al sandsynlighed var den første type af vin, som blev skabt.

Før det 17. århundrede var fremstilling af vin, ej domineret af kvalitetsfaktorer, men blev nærmere betegnet som en produktion, der blot skulle overstås, inden mosten/vinen blev angrebet af sygdomme undervejs i forløbet, fra drue til vin.

Og for at undgå sygdomme blev druerne plukket, presset, udblødt og gæret i en hurtig og effektiv proces, hvor maceration (mosten, der hviler med drueskallerne), endnu ikke var en integreret del af vinproduktionen.

Det endelige resultat, blev dermed en vin med en mere lyserød farve end rød, skabt på grund af den ultrakorte maceration, som var dens tids svar på en rødvin.

Og på baggrund af denne viden, antager man, at rosévin med al sandsynlighed var den første type af vin, som blev skabt.

Det korte svar er: Hele verden. Selv i Danmark har vi fået stablet en hæderlig rosévin produktion på benene. Der er dog områder, der er bedre end andre.

Frankrig
I Frankrig produceres langt størstedelen af rosévine i verdenen og særligt i den sydlige del, der dækker områder/distrikter og appellationer som; Provence AOP, Côtes de Provence AOP; Pays d’OC, Languedoc-Rousillon, Rhône-dalen, Midi-Pyrénées og Occitanie.

Provence
Provence, herunder appellationen Côtes de Provence, i det sydlige Frankrig er kongen, når det kommer til Rosévin.

Dette er sammen med Rhône-dalen Frankrigs ældste vinproducerende område og her har man perfektioneret kunsten af lave rosévin. Med et godt klima, mineraler i jordbunden og Mistral vinden blæsende fra nord, har man optimale betingelser for at lave friske, mineralske og elegante rosévine.

Rosévin fra Provence og særligt Côtes de Provence, anses som nogle af verdens bedste og har nået en flot berømmelse, netop på grund af deres friskhed, renhed og elegante mineralitet.

Øvrige Rhône
Rhône-dalen er mest kendt for deres flotte voluminøse rødvine, men her laves også en del rosévin i den elegante, tørre og frugtige stil, som ofte kan minde om rosévinene fra Provence og Côtes de Provence mod syd.

Særligt i den sydligste del af Rhône-dalen, der grænser op til Côtes de Provence appellationen i syd, fremstilles der tørre, elegante og mineralske rosévine, helt i stil med og efter kunstens regler i Provence & Côtes de Provence.

Loire 
I Loire dalen i den nordvestlige del af Frankrig, fremstilles også en del rosévin og området er både kendt for sin friske, frugtige og tørre Sancerre Rosé, der kun fremstilles i Sancerre appellationen og udelukkende på druesorten Pinot Noir, samt den lidt sødmefulde Rosé d’Anjou, der primært fremstilles inden for sin egen appellation Rosé d’Anjou, i Anjou-Saumur distriktet og på særlige druesorter: Grolleau, Cabernet Franc Cabernet Sauvignon, Pineau d'aunis, Gamay & Côt.

Italien
I Italien laves en del rosévin og her kaldes den lyserøde vin for Rosato.

Rosévin/Rosato produceres i stort set hele Italien, fra Veneto i nord til Toscana i midten og Siclien og Puglia i syd.

I nord er rosévinene mere friske, elegante og tørre i stilen og jo længere sydpå, bliver de mere mørke og frugtige.

Toscana laver de bedste efter min ydmyge mening.

Spanien
Spanien er langsomt ved at komme med, der laves dog fortsat for meget ligegyldig rosévin.
Stilen er meget fyldig og frugtig og fremstilles på typiske spanske druesorter som; Tempranillo, Garnacha og Syrah.

Portugal
Landet, der nyder godt af deres placering nær ved havet, der giver kølighed til vindruerne og egentlige er mest berømte for deres forstærkede vin Portvin. Her produceres en del gode rosévine, ofte kraftige og frugtige også fremstilles de ofte på lokale druesorter som; Touriga Nacional & Touriga Franc, der også anvendes til Portvin. Et godt køb.

USA
I USA laves der også en del rosévin og i alle vinregioner, dog er en af de mest berømte Californien, hvor stilen er kraftfuld, ligesom deres rødvine og fremstilles bl.a. på druesorterne; Zinfandel, Cabernet Sauvignon, Mourvèdre, Syrah & Grenache Noir.

Sydamerika
Sydamerika med Chile og Argentina i spidsen, er ved at komme med på rosé vognen, dog er der stor variation i kvaliteten. De vine, der laves højt i Andesbjergende er gode, mens dem der står i lave højder ofte er triste. Det er ofte for varmt til at lave god rosé i Sydamerika, men gror vinstokkene i højderne, får man kølige nætter og mere frisk og sprød rosévin.

Her fremstilles rosévin på druesorterne; Malbec, Cabernet Sauvignon & Syrah.

Australien
Australien har samme problem som Sydamerika, at det er ofte for varmt, men der er enkelte undtagelser. Vingårde, hvis vinstokke gror, tæt ved havet, nyder godt af de kølige vinde og skaber gode muligheder for at fremstille frisk og sprød australsk rosévin. 

Sydafrika
Sydafrika har samme udfordring som Australien, men der produceres alligevel også rosévin her og gror vinstokkene tæt ved havet, er chancen for at fremstille frisk og lækker rosévin også tilstede.

Hvad drikker man rosévin til?

Mange drikker rosévin som velkomstdrink inden middagen, hvor lette, salte snacks serveres til den søde, frugtige vin. Her kan især rosévine fra Frankrig anbefales, da de er læskende, friske og lette i det.

En af de bedste ting man kan servere sammaen med god rosé vin er skaldyr, men prøv også med friske jordbær på teressen.

Hvis du ønsker at servere grillmad eller krydrede retter, så er intense og kraftige rosévine en god idé at servere. Her skal du finde rosévine fra franske Côtes du Rhône, som har fået masser af varme, der giver druen intens smag. Der laves ligeledes en del rose på portvins druer i Portugal, disse er også gode sammen med mad.

Rigtig meget rose er desuden godt og drikke uden mad, som aperitif eller bare et glas i godt selskab.

Hvem laver mest rosevin?

Som noget helt specielt er 1 ud af 4 rosévine fra Frankrig. De står nemlig for ikke mindre end 28 % på markedet. Herefter kommer Italien, som står for ca. 20 %, og så har vi USA, som producerer ca. 15 % af al rosévin i verden. På fjerdepladsen ligger Spanien, som står for ca. 10 % af markedet.

Køb rosévin hos Gourmet Wine

Rosévin er uden tvivl en stærk trend, for den byder på smukke, friske og frugtige vine, der typisk passer til mange forskellige retter. Det gælder både buffeter, grillretter, alverdens salater, paella og mange flere. Dermed er rosévin lig med sommer.

Den går perfekt til førnævnte måltider, og så er det en dejlig æstetisk oplevelse på grund af den flotte farve. Rosévinen kan både slukke tørsten let og være kraftfuld og samtidig syrefast med en stor frugtagtig friskhed. Hos Gourmet Wine kan du bruge vores online vin- og madguide og se, om rosé er et godt supplement til den ret, du vil servere.