Rhône

Rhône

En gravplads, to paver og en masse god vin

Skrevet af Peter Rasmussen, Sommelier og vinhandler

Rhône-dalen er Frankrigs ældste vinproducerende område og selv om vinregionen altid har levet i skyggen af berømte Bordeaux og Bourgogne, var det faktisk her det hele startede.

Vindyrkningen i Rhône-dalen kan spores tilbage til de gamle grækere, som ankom til Sydfrankrig i det 4. århundrede f.Kr., dog var det romerne, der med deres rejsen på Rhône-floden, plantede Rhône-dalens vinmarker.

Dalen er kendt som fødested for druesorten ”Syrah” og fyldige rødvine fra den sydlige del af Rhône-dalen, fremstillet på det traditionelle Rhône-Blend af Grenache, Syrah og Mourvèdre, kaldet: ”GSM”, som med tiden er blevet berømt, og anvendt verden over, samt dalens ikoniske appellationer, hvor Côte Rôtie, Côtes du Rhône, Châteauneuf-du-Pape, Gigondas og Herimitage tæller de mest berømte.

Rhône-dalen bliver til

Rhône-dalen blev skabt af et geologisk sammenstød, en oversvømmelse og vulkanudbruddet i Massif Centralbjergregionen for tre hundrede millioner år siden. 

Sammenstødet skabte en sprækkedal, der blev oversvømmet af Middelhavet og dannede den kalkstens, ler, granit og kvarts dominerede jordbund. Siden skabte vulkanudbruddet granitklipperne i det nordlige Rhône og bjergene Dentelles de Monmirail og Mont Ventoux i det sydlige Rhône. 

Navnet Côtes du Rhône, betyder skråningerne omkring Rhône og hentyder til floden Rhône, hvor skråningerne smyr sig langs Rhône-flodens bredder og på skråningerne gror vinstokkene.

Selve floden har sit navn fra romerne, der kaldte floden for Rhodanus.

Den godt 800 km lange, og voldsomme flod er en af Europas mest betydelige og har som kilde den 23 kvm store Rhône-gletsjer; Wallis/Valais, der ligger i Schweiz, hvor den med 1723 meters højde bruser ned mod Frankrig. Den løber gennem den enorme Geneve sø og ind i Frankrig, gennem Jurabjergene og ned til byen Lyon, hvor den møder bifloden Sâone.

Fra Lyon skærer Rhône-floden sig mellem Alperne og Massif Central ind i den nordlige del af vindistriktet. Her bugter den sig gennem det barske men smukke landskab, inden den løber ud i Middelhavet vest for Marseille.

Rhône-dalen og vinregionen Rhône/Côtes du Rhône, løber langs floden Rhône og tager form allerede, hvor Rhône-floden bliver forenet med floden Sâone midt inde i Lyon. Vinmarkerne gror langs floden mellem byerne Vienne i nord til Avignon i syd.

Og Rhône-floden har altid haft en vigtig betydning for området.

En Gravplads af dimensioner

På en gang har floden været besværlig og voldsom for de lokale, men også en afgørende og vigtig handelsrute. Hvis floden ikke havde været der, havde Rhône-dalen formentligt været en del fattigere, da det var nemmere at sende varer ned ad floden, end over bjergene, og derfor blev floden en vigtig handelskanal, allerede for de gamle romere, der rejste på floden og plantede vinmarker langs den bredder.

Under pestens hærgen, i midten af det 12. århundrede, blev floden også en grusom del af historien, da Pave Clement så sig nødsaget til at indvie hele floden, med pestens ankomst i 1348 og ligene hobede sig op i bjergene.

Man var derfor nødt til at komme af med dem, så da paven havde indviet floden, kunne man kaste dem i vandet i en slags nødtørftig begravelse.

Historien og Rhône fra begyndelsen

Vin er blevet lavet i minimum 6000 år, og nok en del mere, da Noah fra det Gamle Testamente faktisk bliver omtalt som den første vinbonde i litteraturen.

Historien om fransk vin tager sin begyndelse her, i det nordligste af Rhône-dalen på grænsen mellem den varme Rhône-dal og det noget køligere Bourgogne.

Der menes at have været dyrket vin her, ca. 600 år før Kristi gik på jorden.

Dengang var det fattige og beskedne folk, der boede langs flodens breder og i bjergene omkring, men de har altid haft sans for vin, kvinder og sang. Tre af de vigtigste ting i livet.

Det er også middelalderens Troubadours’ hjemland, og de kunne synge om de skønne kvinder fra Rhône, hvis fine hud på halsen rødmede, når de drak af den lokale vin.

Og det hele tog sin begyndelsen i den absolut nordligste del af Rhône-dalen. Om de første vinstokke blev plantet på Hermitage-bjerget eller på skråningerne i Cote Rotie er dog stadig usikkert, men det vides med sikkerhed at det var i Nord Rhône.

Vi ved, desuden, at romerne var glade for den lokale vin, eftersom at vinen bliver flittigt omtalt i Plinius den ældres store naturhistorie.

Det fortælles også at der var romerne, der indførte den dominerende hvide drue i det nordlige Rhône: Viognier, i vinregionen.

Romernes betydning for området kan i det hele taget ikke overvurderes.

De plantede vinmarkerne, lavede vinen, fik sat gang i handlen i Rhône-området også fik de sat Rhône-vin på (vin)landkortet.

Men vi skal helt frem til 1300-tallet før der igen sker noget afgørende. 

Rhône, vinen og paverne

På dette tidspunkt bragte den katolske kirke, ærkebiskoppen Betrand de Goth af Bordeaux til byen Avignon, og udråbte ham til den første pave udenfor Rom.

Paven fik herefter navnet Clement d.5 og fik bygget sit palads i Avignon, men da der ej kunne dyrkes vin her, erhvervede Paven sig en sommerresidens, som lå nordøst for byen Avignon, hvor vin kunne dyrkes.

Paven holdt nu fast til i området, kroninger af franske konger fandt også sted her og den anden Pave, der kom til området, Pave John XXII, erhvervede Tempelriddernes borg/slot, der blev bygget i 1248 og dermed forholdsvis nyopført. Slottet/borgen blev derfor kaldt Châteaunef og efter Pavens ankomst, og nyopførelse af slottet, Châteuneuf-du-Pape, som betyder ‘Pavens nye slot’.

Indtil da havde den lokale landsby båret navnet Châteauneuf Calcernier, men fra år ca. 1325 begyndte man at kalde området og den lokale landsby for Châteauneuf-du-Pape.

Der skulle dog gå 600 år inden et offentligt dekret blev vedtaget, og området kom til at hedde Châteauneuf-du-Pape officielt, det skete i 1883.

I dag er Rhône det næststørste vinområde i Frankrig, blot overgået af Bordeaux. Dette gælder både når det kommer til størrelse og mængden af vin, der produceres.

Om Rhône, distrikter og druesorter

Vinregionen er opdelt en nordlig og sydlig del, og herunder flere underområder.

Nordrhône, som består af underområderne/appellationerne; Côte-Rôtie, Condrieu, Saint-Joseph, Crozes-Hermitage, Hermitage & Cornas AOP.

I Nordrhône fremstilles rødvine primært og nærmest udelukkende på druesorten Syrah og hvidvine ekslusivt, på Viognier.

De mest berømte Cru appellationer tæller Côte-Rôtie, Saint-Joseph, Hermitage, Crozes-Hermitage og Condrieu, som er mest kendt for sine friske hvidvine på Viognier.

Sydrhône, med underområderne/appellationerne; Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Village, Côtes du Rhône Village + bynavn, Châteanuef-du-Pape, Gigondas, Vacqueyras, Cairanne, Costières de Nîmes, Tavel, Rasteau, Lirac, Beaumes des Venise & Ventoux AOP.

I Sydrhône fremstilles størstedelen af rødvinene på et blend, af de dominerende druesorter; Grenache, Syrah og Mourvèdre, som endda har fået tilnavnet GSM, der hentyder til det klassiske rødvinsblend fra den sydlige del af Rhône-dalen, og som siden er blevet berømt og anvendt verden over.

De tre mest berømte underappellationer i Rhône-dalen, må være Châteaneuf-du-Pape, Gigondas og Côte-Rôtie, som gennem tiden har skabt sig et uforligneligt omdømme.

Men det er dog alligevel værd at gå på opdagelse i de knap så berømte eller mere ukendte områder i Rhône-dalen, som Rasteau, Cornas, Costières de Nîmes, Tavel og/eller Lirac, samt de små Côtes du Rhône Villages/landsbyer, som: Valréas, Séguret og/eller Sablet, da der her kan findes fremragende vine til virkelig overkommelige priser.

Faktisk vil jeg vove den påstand, at det er blandt Rhône-dalens mere ukendte appellationer/vinområder, at gør man de bedste vinkøb i Frankrig, når vi snakker pris og kvalitet.

Og Rhône består i dag af hele 19 cru appellationer, 8 i den nordlige del og 9 i den sydlige del, 17 Côtes du Rhône Villages, der må bære landsbynavn, og 78 Villages/landsbyer uden bynavn, så der skulle være rig mulighed for at finde små skatte af vinkøb.

Området strækker sig over 71.000 ha jord og der produceres mere end 400 millioner flasker vin hvert år. Vinene produceres af 1200 forskellige vinbønder og på forskellige druer, der gror i forskellige jordbunde og på forskellige druesorter, med hver deres personlighed.

I Rhône-dalen dyrkes de røde(blå) druesorter: Grenache Noir, Syrah, Mourvèdre, Cinsault & Carignan, som skaber områdets rød-, rosé- og dessertvine.

Og de grønne(hvide) druesorter: Roussanne, Marsanne, Grenache Blanc, Viognier & Clairette Blanche, der står for Rhône-dalens sprøde hvid- mousserende og dessertvine.

Så der er rig mulighed for at kaste sig ud mange forskellige smagsoplevelser.

”Når jeg drikker en Rhone vin, er det som om mit hjerte og mine smagsløj har byttet plads.” citat Robert Parker.

Bæredygtige, økologiske og biodynamiske vine fra Rhône

I Rhône, som så mange andre steder i verden, og i Frankrig, producere flere og flere vinbønder deres vine efter bæredygtige, økologiske og biodynamiske principper, og antallet af certificerede vinbønder og organisationer er i ekstrem vækst.

I Frankrig er den bæredygtige organisation HVE/HEV(High environmental value/Haute Valeur Environnementale) og de økologiske AB Agriculture biologique og Fr-Bio-01, de mest fremtrædende.

Se vores økologisk certificerede vine fra Rhône HER!

Vores bæredygtige certificerede Rhône vine HER!

Og alle vores bæredygtige, økologiske og biodynamiske vine HER!

Hvor gammel kan en Rhône-vin blive?

Rhône-vinene er en af de rødvine, der kan blive ældst. Stort set alt Rhône-vin (røde), kan blive 10 år gamle. Er det nogle af de bedre, f.eks. fra Hermitage, Gigondas, eller Châteauneuf-du-Pape i god kvalitet, kan de blive op til 15-20 år gamle. Absolut topvine fra Rhône kan blive endnu ældre, det er dog sjældent.

Hvornår er min Rhône-vin moden?

Alle rødvine fra Rhône bør være mindst 4 år inden de drikkes, de fleste topper, mens de er et sted mellem 5-8 år gamle. De meget kraftige og dyre vine fra Côte Rôtie og Hermitage, samt de bedste Châteauneuf-du-Pape eller Gigondas, skal måske være lidt ældre.

Hvad er Gigondas?

Gigondas er en gammel Villages kommune, der i 1971 blev opløftet til sin egen appellation. Stort set al vin der produceres er rødvin, men der laves også en forsvindende lille? del rosévin. Grenache Noir er den primære druesort. Gigondas sammenlignes ofte med Châteauneuf du pape. Mikroklimaet er dog køligere i Gigondas, så høsten sker typisk 10-15 dage senere. Selvom det ikke lyder af meget, kan det være fatalt i de år, hvor vejret er særligt ugunstigt.

Kvaliteten er stigende år efter år. Der er desværre stadig en meget stor del, som blot stræber efter at lave stabile konsumvine i gamle og umoderne vinkældre. De bedste producenter laver vin på moderne udstyr og laver vinen lagrer på egefade.

Hvad er Hermitage?

Hermitage står sammen med Côte Rôtie for de største rødvine i det nordlige Rhone. I de korrekte hænder fremstilles vine uden sammenligning, men kvaliteten svinger meget, så Côte Rôtie og Cornas kan i mange tilfælde matche Hermitage. Hermitage ligger på den østlige bred af Rhone, mens Côte Rôtie ligger på den vestlige. Alene det, adskiller vinene. Der fremstilles primært rødvin på ren Syrah, men der må tilsættes op til 15 % Marsanne og Roussanne, selvom det i praksis sjældent sker. Hvidvinen fremstilles oftest på ren Marsanne, selvom Roussanne også er tilladt. Viognier er ikke tilladt, som i Côte Rôtie. Derudover laves også en dessertagtig hvidvin kaldet Vin de Paille.

Hvad er Ventoux?

Lige som de ovenstående, er Ventoux en selvstændig appellation (en slags kommune) der ligger i Rhonedalen. Ventoux er egentlig et bjerg, der kendes af mange - i forbindelse med Tour de France. Bjerget kaldes det skaldede bjerg, da man for 2-300 år siden skar alle træer ned, for at bruge dem til skibsproduktion. Her er en enestående jordbund med masser af granit, som kombineret med masser af solskin, giver nogle fremragende vine. Ventouxvine kan ofte købes til omkring 100 kr. og byder næsten altid på en rigtig god smagsoplevelse.