Toscana

Se alle vores kvalitetsvine fra Toscana !

Filter

Toscana

Skrevet af Peter Rasmussen, Sommelier og vinhandler.

Toscana emmer af sol, fødevare og god vin. Området er smukt med små pittoreske landsbyer og en natur der fantastisk smuk. Området er fyldt med landsbyer og dale, der byder på oliventræer og vinstokke som få andre steder i verden. Her bliver nogle af verdens absolut bedste vine lavet, Chianti, Supertoscanere og Brunello er nok dem der stikker mest ud på kortet, men her er også en kæmpe produktion af mere ukendte kvalitetsvine, som man absolut ikke må snyde sig selv for.

Hvad er Toscana?

Toscana er en region i den nordlige del af Italien. Der er er ikke mindre end 37 små underområder (en slags kommuner) i regionen, hvilket giver en stor mangfoldighed af vine. De mest kendte af disse er Vino Nobile de Montepulciano, Brunnello de Montacino og Chianti. Vi dykker mere ned i disse senere i artiklen.

Toscanas vin historie

Toscana har altid spillet en vigtig rolle i Italien, renæssancen havde sit udspring her, måske først og fremmest grundet en af de helst store byer i regionen, nemlig Firenze.

Men Toscanas vinhistorie er en hel del ældre. Allerede 800 år før vor tidsregning, blev der lavet vin her. Det var etruskerne der havde en livlig handel med den vin de selv producerede i området. Selve navnet Toscana stammer da også fra denne tid, Tusci var det latinske navn for etruskerne, der havde base her i området. I starten af middelalderen var området under Longobarderne, de blev efterfuldt af Frankerne.

Sammen med en stor del af Posletten kom Toscana i 1000-tallet under Canossa-greverne, men efter den magtfulde Mathilde af Canossas død i 1115 blev byer som Pisa og senere Firenze mere selvstændige. Firenze blev Toscanas dominerende byrepublik, især efter indlemmelsen af Pisa i 1406. Fra 1430’erne overtog den mægtige Medicier området og Toscana var regeret af familien i ca. 300 år. Denne periode var en af de bedste for området. Medici-familien var en af verdens rigeste, faktisk var de så rige, at adskillige af Europas konger, lånte penge af dem. Det var i denne periode af renæssancen fandt sted og sammen med de mange penge og den politiske indflydelse som området nu havde, blomstrede vinindustrien.

Efter at Medicislægten havde været fordrevet 1495-1512 og 1527-30, oprettede kejser Karl 5. som led i sin nyordning af Italien det arvelige hertugdømme Firenze til en sidegren af slægten. Det ophøjedes i 1569 til storhertugdømmet Toscana. Medicierne beholdt magten indtil 1737, da storhertugdømmet overgik til habsburgerne. Under den senere kong Leopold 2. af Østrig var Toscana et mønsterland, hvor storhertugen gennemførte en række omfattende reformer i oplysningstidens ånd. I 1801 gjorde Napoleon Toscana til et lydkongedømme, Etruria, som dog snart efter blev annekteret af Frankrig. Efter Wienerkongressen 1814 kom de habsburgske hertuger tilbage, men selvom deres styre var relativt reformvenligt, kunne de ikke modstå Risorgimento-bevægelsens samling af Italien. Den sidste habsburger blev fordrevet i 1859, og efter en folkeafstemning det følgende år tilsluttede Toscana sig i 1861 formelt det nye italienske kongedømme, hvori Firenze var hovedstad 1865-70.

Selv om regionen har haft gode og dårlige perioder, har Toscana altid være med helt fremme blandt verdens bedste vinområder, men nøjagtig som andre kendte vinområder, har Toscana også sin andel af prøvelser. 1956 er et år vinproducenterne ikke ønsker at opleve igen. Hård frost slog næsten alle vinstokke - og også oliventræer - ihjel, og folk måtte flygte fra kulden og de økonomiske vanskeligheder, der fulgte med. Mange landsbyer blev affolket, og vinmarkerne lå øde hen.

I dag er Toscana tilbage i den absolutte superliga når man snakker store vine i verden. Italien har 28 store vinregioner, ud af disse anser man 2 for at stå for de bedste vine. Det er Piemonte og Toscana.

Hvilke druer bliver brugt i Toscana?

De røde

Sangiovese:

Den altdominerende drue i Toscana er Sangiovese, men der bruges en masse andre druer. Denne drue betragtes som kongen af Toscana. Alt Chianti skal være lavet på minimum 60% Sangiovese. Druen er en af de ældste vi kender, og man mener den allerede blev brugt af etruskerne 800 år før vor tidsregning. Druen er ikke god til at lave bløde frugtbomber med, men har en god balance mellem syre og tannin. Den er fremragende til at lave tørre vine med mange smagsnuancer og cedertræ, tobak og krydderier.

Sangiovese Grosso:

Dette er en fætter (læs under art) til Sangiovese og druen skal bruges 100% til alt Brunello de Montalcino. Ligesom ”almindelig” Sangiovese, er den i verdensklasse når det drejer sig om helt tørre rødvine med mange smagsnuancer.

Canajolo:

Denne drue bruges ofte til at blande i Chainti sammen med Sangiovese, for at give mere frugt til vinen. Den er dog ikke så udbredt mere.

Colorino:

En mørk lille druesort, der bruges meget. Dog næsten altid sammen med Sangiovese til at give farve og struktur.

Cabernet Sauvignon:

Denne drue er ikke ”indfødt” i Toscana, men bruges i dag relativt meget, blandt andet til produktionen af Supertoscanere (mere om dette senere).

Merlot:

Denne drue er ikke ”indfødt” i Toscana, men bruges i dag relativt meget, blandt andet til produktionen af Supertoscanere (mere om dette senere).

Syrah:

Også en af de internationale druesorter der er blevet indført, giver mørke og kraftige rødvine.

De Grønne

Vermentino:

Nok den største af de lokale grønne druesorter. Den giver hvidvine der er friske, sommerlige og gode til skaldyr.

Vernaccia di San Gimignano:

Sammen med Vermentino står denne druesort for nogle af de bedste hvidvine i regionen. Friske vine med god syre og mineralitet.

De store vine

Herunder lige en gennemgang for de vigtigste af Toscanas vine.

 

Hvad er Chianti?

Chianti er både en opskrift og et område. Området er relativt stort, faktisk er det delt ind i flere underområder: Chianti Rufina, Chianti Colli Fiorentini og Chianti Classico er de mest berømte. Hvis man har druer fra flere af disse områder, skal vinen hedde Chianti. Har man kun druer fra et af områderne, må man skrive området navn på flasken. De bedste vine kommer ubetinget fra Chianti Classico, der ligger i hjertet af Chianti. Ud over at vinene skal komme fra Chiantidistriktet er der også en ”opskrift” der skal følges. Man skal bruge minimum 80% Sangiovese og overholde nogle regler omkring hvor meget man må høste pr. hektar. Står der ”Riserva” på flasken skal vinen desuden have lagret minimum 12 måneder på egetræsfade og have 0,5% alkohol mere end den almindelige Chianti.

Hvad er Vino Nobile de Montepulciano?

Dette er den ukronede konge af Toscana. Det var den første vin i Toscana der opnåede DOCG status (den højeste kvalitets kategori i Italien).

Vinen har intet at gøre med Montepulciano d’Abruzzo, hvad man ellers kunne tro.

Ligesom med Chianti, er det både et lille område og en opskrift. For at hedde Vino Nobile de Montepulciano, skal vinen komme fra en lille landsby i den sydligste del af Toscana, der heder Montepulciano. Vinen skal desuden være lavet på minimum 70% Sangiovese, de lokale kalder her druen for Prugnolo Gentile. Vinen skal lagre i minimum 2 år, det ene af disse 2 år skal desuden være på fad. Når den er ung er den mere rustik i smagen end dens nordlige fætter, Brunello de Montalcino.

Når vinen får lidt lagring (3 til 5 år), kommer der et væld af smagsnuancer, herunder blommer, svesker, brombær og peber. Lagrer man den yderligere, vil den udvikle noter af tobak og læder.

I de senere år har vinen dog stået lidt i skyggen af Brunello de Montalcino.

Hvad er Brunello de Montalcino?

Hvis Vino Nobile de Montepulciano tidligere var kongen af Toscana, er Brunnello de Montalcino det i dag.

Hvis man skulle være så heldig, at befinde dig i det solbeskinnede Toscana, kan du køre lidt sydpå, gennem den fantastiske storby Firenze med et mylder af liv. Herfra vil man opleve at køre længere og længere ud på landet, gennem små landsbyer og forbi de flotte borgmure der omkranser mange af disse byer.

Til sidst vil man så kunne køre op af en stribe hårnålesving, der kunne minde lidt om svingene op af Alpe D’Huez (for dem der ser Tour de France), og så vil man lande i en lille, men MEGET smuk soveby. Byen er omkranset af en gammel borgmur og bag murene er der fyldt op med små hyggelige huse, der ligger på meget bakkede og snoede smalle gader. Her går livet sin vante gang i stilhed, og det er på INGEN måde til at mærke, at man befinder sig i en af verdens mest berømte vincentrums. Det er naturligvis byen Montalcino der her er tale om. Byen hvor man lever og ånder for god mad og god vin, her er ikke diskoteker eller tøjforretninger, til gengæld er der en overflod af vinbarer, delikatesseforretninger og restauranter. Som en af de lokale en gang sagde til mig “hvis du ikke kan lide ost, vin og pølse, så er du det forkerte sted”
.

Årsagen til at denne lille by omtales verden over er Sangiovese Grosso. Det er den lokale variant af Sangiovese, og hvis du producerer denne drue på skråningerne op af byen, (og ellers overholder en del kvalitetskrav), må man kalde sin vin, for “Brunello de Montalcino”.

Vinen skal laves 100% på Sangiovese Grosso der har vokset op af bjerget til byen.

Desuden skal den lagre minimum fire år, hvoraf de to skal være på egetræsfade (riserva skal have 1 år mere). Høstudbyttet må maksimalt være 56 hektoliter pr. hektar.

Hvordan smager en Brunello de Montalcino?

Brunello er ikke en vin der lefler for sit publikum med masser af blød frugt. Det er en tør rødvin, med et højt niveau af tannin og syre når den er ung. Får vinen lidt år på bagen, ca. 6-10 år fra høståret, vil syre og tanninniveauet falde til medium og afsløre et væld af smagsnuancer. Herunder kirsebær, tobak, læder og krydderier.

Hvad er en Supertoscaner?

Historien om Supertoscanerne tager sit udspring i slut 70’erne. Her begyndte man nogle få steder at lave vine på ”ikke tilladte” druesorter. Det vil sige at vinbønderne pr. lovning på dette tidspunkt ikke måtte bruge Merlot og Cabernet Sauvignon. Hvis vinbonden gjorde det alligevel, måtte man gerne producere og sælge vinen, men man blev sat ned i den laveste kvalitetskategori i Italien, uanset hvor god vinen var. Dette medførte at man i 80’erne havde nogle af de bedste vine i Italien, der lå i den laveste kategori, hvilket må siges at være et paradoks. Det var en vinanmelder fra New York Times, der i en artikel om Toscana, første gang brugte udtrykket. Herfra kom det stille og roligt til at gælde alle vine fra Toscana, lavet på internationale druesorter som netop Merlot og Cabernet Sauvignon, nogle gange iblandet lidt Sangiovese. I dag kan man godt ligge i en lidt højere kategori, nem IGP, når man laver disse vine. Men man kan ikke komme op i de 2 øverste, DOC og DOCG.

Hvordan smager en Supertoscaner?

Langt de fleste Supertoscanere laves i et lille underområde i Toscana, der hedder Bolgheri og ligger ude ved kysten. Her har man optimale betingelser for dyrkningen af Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinene byder på et væld af smagsnuancer, primært bær og frugt, men også med masser af de noter man normalt forbinder med Bordeaux. Det vil sige tobak, cedertræ, læder og animalske toner.

De andre vine

Ovenstående er en gennemgang af de mest berømte vine/vintyper fra Toscana, men der er et overflødighedshorn af gode vine i Toscana. Prøv gerne kræfter med de mere ukendte vinnavne, her gør du ofte et rigtigt godt køb. Hos Gourmet Wine har vi en svaghed for toscanske vine og har dermed også en masse lækre vine i sortiment fra dette herlige område.

GourmetWine bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere