Hvidvin

Hvilke druer bruges til hvidvin?

Til produktionen af hvidvin bruges der mange forskellige druesorter, fx Chardonnay, Gewürztraminer, Grüner Veltliner og Marsanne. Her kan det være en fordel at kende de individuelle karakteristika og geografien for de mest kendte druesorter. De mest anvendte druesorter er bl.a. Chardonnay, Gewürztraminer, Grüner Veltliner og Marsanne. Chardonnay er en af vinbøndernes favoritter, men det er ikke den mest plantede druesort.

Den er dog nem at dyrke og giver en god og elegant vin. Gewürztraminer har en lyserød skal og er nem at genkende. Den har en meget aromatisk duft med kraftige nuancer af krydderier og nyudsprungne roser. Grüner Veltliner kendes bedst fra Østrig og er meget hårdfør. Den giver en frugtrig og tør vin med en stærk nuance af hvid peber. Marsanne kendes hovedsageligt fra Rhône og har en intens duft af limemarmelade og urter.

Andre populære druer til hvidvin

Fem andre kendte druer til produktion af hvidvin er Pinot Gris, Riesling, Sauvignon Blanc, Sémillon og Viognier. Pinot Gris-hvidvin har en let citrusgul farve og en parfumeret duft af appelsinskal, honning og æbler. Riesling har verdens største smagsmæssige spændvidde fra knastør til indsmigrende og sød. Den dufter af kvæde, lime, grønne æbler og petroleum – et typisk træk, især ved ældre vine.

Sauvignon Blanc har et elegant, stilrent og sprødt smagsudtryk og dufter af nyslået græs, stikkelsbær, friske solbærblade og lyse blomster. Sémillon er grundstenen i hvid Bordeaux samt hoveddruen i Sauternes og kan fås som sød vin, der hører til blandt verdens bedste, når den angribes af råddenskab. Den har en duft domineret af ristet brød, citrus og honning. Viognier, som er bedst kendt fra Rhône-dalen, giver en hvidvin med en kraftig, gul farve og en karakteristisk duft og smag af ferskner, blomster og abrikoser.

Kan hvidvin laves af både grønne og blå druer?

Hvidvin kan laves af både blå og grønne druer. Hvidvine fremstilles ikke nødvendigvis på grønne druer. En af de helt afgørende forskelle på hvidvine og rødvine er, om druernes skal indgår i selve fremstillingsprocessen. Det er nemlig den, der giver den mørke farve. Hvis vinen fremstilles uden druens skal, er der derimod tale om hvidvin, uanset om det er grønne eller blå druer.

Ved fremstillingen af hvidvin presses druerne, og derefter gærer den rene druemost. Det kan enten ske ved at tilsætte gær eller ved at lade gæringen starte naturligt. Dog er kulturgær det sikreste valg, da man ved, hvad man får. Ved naturgær er det lidt mere risikabelt, selvom det færdige resultat nok får mere personlighed. Under gæringen bliver sukkeret spist af gærcellerne, som dermed danner alkohol. I hvidvin skal der 17 gram sukker til at lave 1 % alkohol. De fleste hvidvine betegnes som tørre.

Fra Romerriget til i dag

Det er usikkert, hvornår eller hvordan den første vin blev til. Det hele startede et sted øst på, hvor vinen fulgte civilisationen og folkevandringerne herfra. Vin blev hurtigt gjort til en del af romernes dagligdag, men efter Romerrigets fald gik der næsten tusind år, hvor vin kun blev lavet og drukket lokalt.

Det blev bl.a. brugt som medicin og i kirken. I 1600- og 1700-tallet var vin stadig kun forbeholdt adelen og det bedre borgerskab. Først i 1870’erne fandt Louis Pasteur ud af, at luften havde en indflydelse på vinens eddikesyrebakterier. Herefter kunne vin dyrkes og lagres sikkert.

Køb hvidvin online hos Gourmet Wine

Mange er af den opfattelse, at hvidvin har fået sit navn efter vinens farve. Dette er imidlertid ikke helt rigtigt. Hvidvin er i sig selv ikke hvid, men har derimod en næsten klar farve eller en let gullig, korngul eller gylden til svagt grønlig farve. At den kaldes hvid, er i virkeligheden en form for beskrivelse af selve modsætningen til en rødvin.

Skal du bruge en aperitif inden måltidet, er en kold og tør hvidvin det oplagte valg. De kan også bruges i forbindelse med skaldyr og fisk, og så er de et oplagt valg til både osten og desserten. Især desserter går godt sammen med søde hvidvine. Hos Gourmet Wine får det et stort udvalg i kvalitetsvine. Du har også mulighed for at tage en smagstest og få din personlige smagsprofil, som gør det nemmere at finde vine, du kan være sikker på, du kan lide – uden du har smagt dem først.