Vermouth

Vin er blevet nydt i årtusinder. Først som stille vin, antageligt rosé- og rødvin, siden hvidvin. Herefter kom de forstærkede vine i middelalderen (slutningen af 1200-tallet), også de mousserende i slutningen af den sene middelalder.

Først århundreder senere kom en vin, krydret med den aromatiske og Malurt – En krydderurt, som i årtusinder, er blevet anvendt til medicinske drikke, siden som ingrediens i den kraftfulde alkoholiske drik Absint, der var den foretrukne drik blandt Frankrigs kunstnere i den sene del af 1800-tallet og den tidlige del af 1900-tallet, inden den blev forbudt grundet, sin voldsomme virkning, der skulle gøre folk sindssyge.

Det har dog i århundreder været skik og brug at tilsætte aromatiske urter til vinen og alkohol, og nyde denne aromatiske drik som aperitif. Thi det at aperitiffen stimulerede og aktiverede mavesaften, så man følte sig sulten. Ved at drikke et glas eller to af denne drik banede man vej eller åbnede for indtagelse af mad.

Aperitif er da også afledt af det latinske ord ”Aperire”, der betyder at åbne.

Det var romerne, der begyndte at tilsætte vinen rødder, frugter og urter for at få en aromatisk drik. Samtidig var vinene ofte sødet med honning for at runde smagen af.

Historien om Vermouth

Det var imidlertid tyskerne, som i 1700-tallet begyndte at krydre Rhinvinene med Malurt.

Vinen fik navnet Wermut, efter urten, og Wermut blev siden til Vermouth i Frankrig og Italien.

Den første Vermouth fortælles at være blevet skabt i 1786 af Antonio Benedetto Carpano fra Torino. Antonio valgte navnet Vermouth, inspireret af den tyske Rhinvin, der tidligere i samme århundrede blev krydret med Malurt.

Det fortælles at krydderurten Malurt egentlig blev tilsat, for at skjule den rå smag af alkohol, og opskrifterne blev holdt, og selv i dag, holdes hemmelige af Vermouth producenter.

Den medicinske drik forvandlede sig i slutningen af ​​det 18. århundrede, til en apéritif, som siden blev en ideel ingrediens for bartendere fra slutningen af ​​det 19. århundrede, hvor cocktails som Manhattan og Dry Martini blev meget populære verden over, og siden den italienske Negroni, på rød eller orange Vermouth med let sødme.

Fremstilling af Vermouth

Vermouth findes i både tør og sød, samt hvid, rød og orange version i dag.

Den oprindelige udgave, var en tør, hvid vermouth, der ofte markedsføres ofte som ”ekstra tør”, og var/er en vigtig ingrediens i Dry Martini cocktail med gin eller vodka.

Rød vermouth er en sødere type med udtalt bitterhed, der ofte benyttes som aperitif eller i Negroni og Manhattan cocktails.

Den Orange er ligesom vor tids Orange-vin, tør, sprød og bitter.

Vermouth er en forstærket vin/hedvin, der fremstilles ved at stille vine tilsættes spiritus/brandy, for at hæve alkoholprocenten.

Vinen gæres og lagres ofte på fade, og spiritus/brandy tilsættes først når fremstillingen af den stille hvidvin er færdig.

Urter og krydderier tilsættes og er med til at skabe hver Vermouth producents endelige og karakterfulde produkt. Her er det stadig en gylden regel/tradition at Malurt, skal indgå i blended.

Derudover skal minimum 75% af Vermouten være vin og alkoholprocenten ligge mellem 14,5-22,5%.

De fleste Vermouth i vor tid, fremstillet på er hvidvin.

Orange Vermouth på orange-vin, som er en hvidvin, der har haft kort maceration med drueskallerne og er lavet på grønne(hvide) druesorter, som naturligt har lidt farve i skindet.

Rød Vermouth bliver, trods farven, sjældent fremstillet på rødvin, men oftest kommer farven ved tilsætning af urter og/eller karamel.