Spanien

Spansk vin har levet en omtumlet tilværelse. Lige siden man begyndte at lave vine for over 3000 år siden, har landets historie været fyldt med op- og nedture, sygdomme og krige. Spansk vin oplever lige nu en bølge af popularitet, med mange nye supervine og områder.

Jeg vil i det følgende dykke ned i dette fantastiske, og måske lidt oversete vinland, mens jeg prøver at besvare en del af de spørgsmål jeg dagligt møder, når jeg snakker med folk om vin.

Spaniens vinhistorie

Det var efter al sandsynlighed fønikerne der plantede de første vinstokke i Spanien. De gik i land i Cadiz for over 3000 år siden og satte vinstokke i området.  Som så mange andre områder i Europa, var det romerne der satte det hele i system. Vin var vigtigt for romerne, det blev dyrket i store mængder ved hoffet og som følge heraf, blev der forsket meget i vindyrkningens kunst. Allerede på det tidspunkt eksperimenterede man med druesorter, opbindingsteknikker og tørring af druer, inden presning. Der blev også indført retten til et glas vin om dagen, for den romerske legionær, dette betød at man måtte sætte vinplanter overalt i riget, blandt andet i Spanien.

Spanien var tidligt anerkendt for at være et fremragende land til vindyrkning, men tog et skridt tilbage i årene 711-1492. Her var man besat af maurerne, der kom op sydfra. Maurerne tillod vindyrkning, officielt grundet druerne og mosten, men der er beviser for, at selv om maurerne var muslimer, var det ikke alle kaliffer der var lige nøjeregnende med alkohol.

I det 12. århundrede planter og dyrker de første monarker nu vin og især San Benito Ordenen dyrker og høster druer langs pilgrimsvejen til Santiago. I 1158 flytter den franske munk Raymond de Citeaux fra Bourgogne til Spanien og medbringer druer, som mange mener senere bliver til nationaldruen Tempranillo.

I det 13. århundrede bliver vinproduktion mere og mere formaliseret og vine især fra Rioja dukker op flere steder i Spanien. I 1264 deler ridderne området omkring Jerez imellem sig – et område som ellers havde været under arabisk herredømme længe. Hver ridder som har kæmpet mod araberne, får 2 ha jord omkring byen Jerez de la Frontera.

I det 14. århundrede foregår vinproduktionen i flere distrikter og man ser en tendens til, at hvert distrikt indfører love der forbyder vine, som ikke kommer fra distriktet. Især de romerske vine forbydes flere steder. Handlen med de sherry-lignende vine mellem Jerez og England starter og især den franciskanske munk Eiximeni, der i sin bog foreslår, at man drikker tre eller fire glas vin til maden vækker opsigt.

I det 18. århundrede kommer de første engelske købmænd til Jerez. Det er navne som Osborne, Domencq, Gordon, Terry og de sætter system i vinproduktionen og lagringen. Det første udkast til regler for produktionen i Jerez kommer i 1733. Udover i Jerez er der en spirende udvikling i Málaga, hvor specielt de søde vine produceres. I Rioja gøres der forsøg med Bordeaux-agtige blandinger og de første vine fra netop Rioja exporteres til USA.

I det 19. århundrede ramte en række større kriser Spanien. Især krigene mod Napoleon og vinpesten ramte hårdt. Da vinlusen lagde Frankrigs vinmarker øde, begyndte Spanien for alvor at eksportere, og da mest til de tørstige franskmænd. De Kanariske Øer blev stort set sat tilbage til ingenting grundet vinpesten i 1852, og er siden ikke kommet tilbage til fordums storhed.

Rioja slap fri og var sammen med Bordeaux et af de førende områder i Europa. I 1860 bygges Marques de Riscal, den første moderne bodega. Den bygges på samme måde som de førende slotte i Bordeaux. I slutningen af dette århundrede startede en del større industrielle vingårde som Faustino, Marques de Murrieta, CVNE – alle vingårde som stadig producerer vine. 11 mio hectoliter blev eksporteret især til Frankrig, som var hårdt ramt af pesten. I 1872 blev den første Cava produceret.

I begyndelsen af det 20. århundrede (1915) blev Vega Sicilia grundlagt, i dag en af Spaniens bedst kendte vine. Begyndelsen af det århundrede blev brugt på at plante en del nye stokke grundet vinpesten, som var hård ved Spanien i slutningen af det forrige århundrede. De første vinlove blev oprettet i 1932 og organisationer, som skulle sikre, at lovene blev overholdt, blev oprettet - Regulatory Council for the Designation of Origin. Mange nye producenter dukkede op, de fleste som leverandører af druer til cooperativer eller til større vingårde.

Krigen satte en hård stopper for produktionen og det var først omkring 1950, der for alvor kom gang i den igen. Det var dog især bulkvin på bl.a. Garnacha, Tintoera og Bobal der dominerede. En stor del blev eksporteret til Sovjetunionen og Afrika. Det var først efter Francos død i 1975, at den moderne spanske vinindustri blev født. Årsagen var, at priserne i Bordeaux var blevet så høje, at de internationale vinindkøbere så sig om efter billige vine af høj kvalitet - og disse fandt de i Rioja.

Nogle spanske forretningsfolk havde forudset udviklingen, og havde få år før investeret voldsomt i området. Da de udenlandske opkøbere kom, var der masser af god vin til lave priser, og det spanske vineventyr var i gang. Et skift mod mere kvalitetsbevidste producenter fandt sted og nye områder som fx La Mancha dukkede op. Konsekvensen var, at vinproduktionen faldt med næsten 40% og kvaliteten steg eksplosivt. Flere distrikter fik i denne periode deres egne vinlove.

Spaniens klima

En kort beskrivelse af Spanien… Tja, man kan lige så godt forsøge at kortlægge en bikube, overalt summer det med nye muligheder og vine. To af de mest populære områder lige nu, er Priorat og Ribera del Duero, men for 20 år siden var der ikke mange der skænkede dem en tanke, og personligt har jeg set en opgørelse over spanske distrikter fra 1995, hvor man slet ikke nævner Priorat, området eksisterede altså ikke engang i spaniernes bevidsthed, men i de senere år er det blevet et af de to vigtigste områder i Spanien, og der tales om det over hele verden.

Det spanske vinklima er det varmeste i Europa og man bruger her langt mindre kræfter på at bekæmpe sygdomme, som meldug og skimmel, i marken.

Samtidigt skal man ikke bekymre sig om, hvorvidt druerne bliver modne, det kommer helt af sig selv.

To faktorer der måske er medvirkende til, at man ofte gør nogle fremragende køb i landet, da det kan være ret dyrt at bekæmpe skimmelsvamp og meldug.

Spaniens store styrker er en kombination af breddegrad og højde. For mens beliggenheden gør, at det nærmest er for varmt til at dyrke vin, så gør højden at man får kølige nætter, hvor planterne så at sige kan ånde ud. Vinplanten kan ikke ret godt med lange perioder på 30-40 grader, så lukker fotosyntesen ned og planten kan ikke producere vinsyre. Godt 90% af de spanske vindistrikter ligger højere end i Frankrig. Dette gælder for eksempel kæmpeområdet Castilla La Mancha.

Det store problem er til gengæld tørken om sommeren, hvor solen bager nådesløst og til tider resulterer i, at planten i perioder lukker ned, og druerne får derfor ikke altid den bredte i smagen, som i køligere områder. Tør jord kan ikke ernære mange vinplanter, derfor står planterne i Spanien også med større afstand, end noget andet sted i Europa. Som følge heraf, har Spanien flere hektar jord med vinstokke end noget andet land i verden.

Siden 2003 har det været lovligt at kunstvande sine planter i Spanien, det lyder måske som en detalje, men husk på at i de varmeste somre, er det ikke tilladt at fylde sin svømning pool.

Spaniens vinområder

I lighed med Frankrig og resten af Europa, er Spanien delt op i vinregioner med det franske AOC system som forbillede. Det spanske system er dog noget nemmere at finde rundt i og her hedder systemet DO.

Den spanske vinlov, Denominación de Origen (DO), stammer fra 1932. Den bliver jævnlig opdateret. I 2003 blev to nye kategorier tilføjet, således at Spanien nu har det mest differentierede system.

Systemet deles ind således:

Denominación de Origen de Pago (Pago)

Ny klassifikation af 2003. Pago betyder vingård og klassificeringen gives derfor til exceptionelle vingårde, som ikke hører under DO eller DOC og derfor ikke er berettiget til denne klassifikation. Pago er derfor ikke bedre end DO eller DOC.

Denominación de Origen Calidicada (DOC)

Øverste klassificering, som pt. besiddes af tre regioner. Klassificeringen opnås kun hvis området har frembragt gode vine flere år i træk. Samtidig er udbyttet lavere end for DO, og antallet af lovlige druesorter er yderligere indsnævret.

Denominación de Origen (DO)

Den primære kvalitetsklassifikation. Her garanteres at vinen kommer fra det område, der står på flasken. Samtidig er der særlige regler for druesorter, udbytte mm. som skal overholdes.

Vinos de Calidad Con Indicación Geográfica (VCIG)

Ny klassifikation af 2003. VdM og VdlT anses ikke for at være kvalitetsvine, hvorfor denne klasse er oprettet, for de vine, som stadig ikke har opnået DO-status, men trods det hæver sig over bord- og landvinene.

Vino de la Tierra (VdlT)

Landvine med angivelse af området. I denne klasse var tidligere også supervine, som grundet valg af druesorter, blev deklassificeret fra deres respektive DO eller DOC klasse - de kan nu rykkes op i Pago-klassen. Det samme sker i Italien, hvor nogle af landets bedste vine ligger i IGT-klassen.

Vino de Mesa (VdM)

Bordvine uden årgang og uden angivelse af område.

Hvad er de vigtigste vinområder i Spanien?

Det er svært at lave en top 5, i nummeret rækkefølge, men her er 5 af de vigtigste. Enten fordi de er på toppen i dag, eller fordi at de har betydet meget historisk.

Rioja

Spansk vin havde nok ikke været hvad det er i dag uden dette vinområde.

Beliggende i det nordøstlige Spanien, har man her i generationer lavet store vine på Tempranillodruen. Det er måske nok Ribera del Duero, der er berømt for Tempranillo i dag, men det startede her.

Der laves en del hvidvine i området, men det er klart de røde der dominerer. Regionen er delt op i tre zoner, Rioja Alta der ligger højst og i den nordvestlige del. Rioja Alavesa, der er baskisk og har sit eget sprog og faktisk også eget politi. Rioja Baja der er den varmeste og østligste zone. Jordbunden i Rioja Baja og mere varieret end i Rioja Alta og vindyrkningen er mere sparsom. Historisk har man altid anset Rioja Alta for at være det bedste af de tre.

Udover den allestedsnærværende Tempranillo bruges her også en del Garnacha, det samme som Grenache i Rhone.

Ironisk nok, skulle det være Bordeaux der opdagede kvaliteten i Rioja. Bordeaux Negocianter (vinkøbmænd), kom til området efter vinlusens hærgen i 1850’erne. Deres marker var tomme og de manglede vin at blande op med deres egen, den hentede de typisk i Rioja, noget der ville være utænkeligt - og ulovligt i dag.

Ribera del Duero

Hvor Rioja er det historisk vigtigste område, så er det Ribera del Duero der gør forskellen lige nu. Beliggende i det nordlige midt Spanien, længere mod vest end Rioja, står området i dag for nogle af de største og dyreste vine i dag, herunder Bodegas Vega Sicilia og danske Peter Sissecks Pingus Projekt.

Ribera del Duero er det moderne rødvinsmirakel i Spanien. I 1980’erne stort set ukendt, men i dag den klart største konkurrent til Rioja, om at være ”kongen af Spanien”.

Den gamle Catalanske slette der strækker sig milevidt, gennemskæres af floden Duero, som løber mod vest og bliver til Douro i Portugal, portvinsfloden. Men den har sit udspring her. Valadolid, der ligger i denne region, var hovedstad i 1600-tallets Spanien. Området ligger ca. 850 meter over overfladen og her er måske netop hemmeligheden til de store vine fra dette område. Højden giver de kølige nætter, og uden dem ville det ikke være muligt at producere så gode vine som man gør. Midt i august er der typisk 35 grader midt på dagen, mens nætterne kommer ned på 12 grader, det er perfekt for rødvinsdruerne.

Priorat

Så sent som i 1990 udgav det catalonske provinsstyre et tykt bind om 1000 års vinproduktion i Catalonien. Her var Priorat ikke engang nævnt. Det skal siges at der inden Phyloxeras (vinlusens) indtræden i Europa omkring 1848, var 5000 hektar vinmarker i området. Men de blev ødelagt af vinlusen og kom aldrig i gang igen.

Sidst i 90’erne lavedes der en meget lille produktion i dette lille område, der ligger en times kørsel syd for Barcelona. Disse vine var til gængæld nogle af Spaniens bedste. Der skete en vinmæssig revolution i området på dette tidspunkt, og det hele var inspireret af en enkelt mand. René Barbier kom til området i 1979 og så her et stort potentiale. Her var der kun 600 hektar med vinplanter, mod fordums 5000 hektar. Markerne var hovedsageligt beplantet med Carinena druer (Carignan i Frankrig). I 1989 dannede han en gruppe på fem vinbønder, der hver skulle lancere deres egen Clos (enekeltmark).

Deres vine var anderledes end de nærmest sveskeagtige vine der lavedes i området og bød på meget mere elegance. De fem var mesterlige teknikere og grundlagde med tiden deres egen bodega. De delte faciliteter til at starte med. De koncentrerede vine blev modtaget med stor international efterspørgsel, det resulterede i en stor ”indvandring” af vinbønder der nu ville afprøve dette område. Nogle kom fra Spanien, andre så langt væk som Sydafrika. Omkring år 2000 var der 1000 hektar med planter og 1000 mere var på vej. Nu er der cirka 90 bodegaer i området.

Men hvad gør vinene så specielle?

Priorat ligger i læ af den lille bjergkæde Sierra de Montsant og bliver dermed beskyttet mod nordvestenvinden. Området ligger relativt højt, hvilket giver kølige nætter, dette kombineret med mange solskinstimer giver gode betingelser.

Jordbunden spiller også en rolle. Jeg har stået og kigget på vinplanter, der står plantet midt i noget der bedst af alt kan beskrives som en stenmark. Der er ikke meget jord, men masser af klipper. Dette gør at vinstokkene skal sende rødderne langt ned i undergrunden efter vand, derfor får de en del unikke mineraler med op. Faktum er også, at grundet den lave regnmængde, bliver druerne, Carignan, Syrah og Mouvedre, mindre i omkreds her end andre steder. Smagen bliver simpelthen mere koncentreret, da der er mindre vand i druerne. Den årlige regnmængde er ca. 400 mm. Minusset er et nærmest absurd lavt høstudbytte per hektar, hvilket medfører højere priser, men vinene er ofte det værd.

Andalusien – Sherryland

Selvom sherry ikke er en stor ting i Danmark - nogle vil gå så vidt, som at sige overset - har sherry haft en afgørende betydning for spansk vinproduktion.

Sherry er, kort og godt, en ganske enestående drik. Når man opholder sig i Andalusien, forekommer kvaliteterne indlysende: Fino- og Manzanilla-sherry er forfriskende som få andre i varmen. Den er fantastisk sammen med tapas og anden sydeuropæisk sommermad. Ja, den er simpelthen en livsstil i sig selv.

Men serverer man en frisk og tør Fino for en dansker, udbryder de fleste: ”Næh... sådan var jeg slet ikke klar over, at sherry kunne smage” - og det altså til trods for at Fino ,der er selve fundamentet for sherryen, udgør hovedparten af salget.

Cava

Indrømmet! Cava er ikke et vinområde, men denne herlige drik har haft afgørende betydning for spansk vinproduktion.

Cava laves i alle kvaliteter, de billigste er i bedste fald triste, men de bedste Reserva Cave’er kan måle sig med Champagne.

Alt Cava skal laves efter champagnemetoden, men med brug af lidt andre druer og lidt mindre krav til lagring.

Cava lagrer i minimum 9 måneder, hvor Champagne skal lagre i 15 måneder. Gran Reserva Cava skal lagre minimum 30 måneder.

Næsten 95% af alt Cava laves i Catalonien, de primære/vigtigste druesorter er: Macabeu, Xarel.Lo og Parallada. Det ses mere og mere, at der også benyttes Chardonnay og Pinot Noir. Der laves både hvid og rosé cava.

Cavas Vinråd har vedtaget en ny top-klassifikation "Cava de Paraje". Den rangerer over Reserva og Gran Reserva og er dermed det højeste Cava-niveau. Der knytter sig en række krav til den nye klassifikation: vinstokkenes alder, høstmængde pr. hektar og lang modningstid for vinen. Men vigtigst af alt skal druerne stamme fra én og samme vinmark, der har et særligt godt terroir.

Status på spansk vin lige nu

Spansk vin buldrer frem og de næste 10 år ser rigtigt gode ud. Er du til frugtagtige rødvine med fyldig smag, vil du opleve utroligt meget kvalitet for pengene.