Savigny-lès-Beaune
Den vigtige vinlandsby, der tilhørte munkene, hertugerne af Bourgogne og siden blev berømte for deres voluminøse og elegante Bourgogne rødvine!

Savigny-lès-Beaune er en vigtig og historisk vinlandsby, der har lagt navn til en hel Bourgogne appellation, som i århundreder har været velanset for deres rødvine på kongedruen af Bourgogne: Pinot Noir!

Området og vinene herfra er, som mange andre i Bourgogne, uløseligt forbundet med de gamle grækere, romerne, de franske munke og siden hertugerne af Bourgogne.

Munkene forfinede kunsten; at dyrke og fremstille vin, allerede fra begyndelsen af middelalderen, og fra det 14. århundrede løftede hertugerne i Bourgogne atter vinenes kvalitet, ved at forbyde andre blå(røde) druesorter, end Pinot Noir.

Siden også berømmelse, ved introducere vinene til den franske konge, hoffet, det bedre borgerskab og sågar paven, som nød Savigny-lès-Beaune vinene med velbehag.

Hvor ligger Savigny-lès-Beaune?

Savigny-lès-Beaune appellationen, har fået sit navn fra den vigtige historiske vinlandsby Savigny-lès-Beaune, som er en malerisk vinlandsby, beliggende i den sydlige del af Côtes de Beaune i Bourgogne.

Mellem Corton-bjerget og byen Beaune, i en sidedal til den berømte Côte d'Or-skråning, hvor vinlandsbyen danner indgangen til den skønne ’Fontaine-Froide dal’.

Her strækker vinmarkerne sig yndefuldt over den lille dal mellem de mægtige og prestigefyldte naboer: Corton, Pernand-Vergelesses og Beaune – og på hver side af Rhoin-floden.

Vinstokkene gror her i 250 – 400 meters højde og en yderst alsidig jordbund, der varierer fra sten og grusholdig jord op mod Pernand-Vergelesses, til rødbrun og lerholdig kalkstens jord, mod syd.

Fra disse vinmarker er der blevet dyrket vin i århundreder – og vinens historie, er her uløseligt forbundet med franske munke og hertugerne af Bourgogne, som ejede en stor del af disse vinmarker, frem til den franske revolution.

Savigny-lès-Beaune vinhistorie

Vinlandsbyen Savigny-lès-Beaune blev i sin tid, bygget omkring et slot, hvis fundamenter stammer fra 1340.

De første vinstokke blev dog med al sandsynlighed plantet af de gamle grækere og siden romerne, som plantede flere, lærte kunsten ” at dyrke og fremstille vin” fra sig.

Siden havde de franske munke, hertugerne af Bourgogne og endda paverne, som skulle have beskrevet crus'en i Savigny-lès-Beaune som ”teologisk”, dyrket vinen, nydt den, og hævet kvaliteten af den famøse Bourgogne vin! 

Fra begyndelsen af middelalderen, omkring 500-tallet, overtog munkene vindyrkningen fra klostrene, thi det at de gejstlige forpligtelser, naturligvis ej kunne fuldbyrdes uden altervin.

Vinmarkerne blev dels doneret til klostrene, og dels begyndte munkene med tiden at opkøbe burgundiske jorde.

Den mest indflydelsesrige munkeorden var cisterciensermunkene, som grundlagde den historiske vinmark Clos de Vougeot og, som de første, opdagede munkene forskellen på de forskellige jorde.

Flere af munkene besad endda skrivefærdigheder, så de kunne nedfælde deres iagttagelser, af jordenes, vinstokkenes, jordenes og vinenes egenskaber.

Noter, som beskrev den enkelte vins karakter - blomstret, mineralsk, elegant eller animalsk, samt jordbunden fra vinmarken druerne kom fra.

Alt blev noteret, så munkene til sidst besad et minutiøst kendskab til markernes egenskaber. En viden, der for længst er videreført til nutidens vinbønder.

Og ud fra lærdom og viden, endte de gamle munke med en beundringsværdig forståelse for jordene, samt viden om, hvilke marker, der gav de bedste vine.

En viden, som med tiden dannede baggrund for det detaljerede cru-system, som blev gennemført 1930`erne, men bygger på klassifikationer fra starten og midten af 1800-tallet.

I Bourgogne klassificerer man markerne, i modsætning til Bordeaux, hvor det er slottene, der klassificeres. Det er således markerne, og ikke producenterne, der kan opnå Premier eller Grand Cru-status.

Og de bedste vinmarker i Bourgogne, blev af munkene omhegnet af en stenmur, som man også ser i Alsace, for at afgrænse de bedste marker fra de andre. Disse vinmarker - omhegnet af en stenmur - har fået den franske betegnelse Clos.

Hertugerne af Bourgogne

Fra det 14. århundrede begyndte hertugerne af Bourgogne også at få indflydelse på Bourgogne vinenes berømmelse, og sågar fremstilling, vinpolitik og lovgivning, da hertugerne ejede flere vinmarker, og oplevede stor politisk og økonomisk velstand heraf.

På denne tid, var vin forbundet med magt og rigdom, og set et symbol på smag og raffinement.

Og allerede dengang, havde Bourgognes vine allerede et formidabelt ry, som naturligvis måtte bevares.

Historien fortæller at Bourgognes hertuger udviklede den første vinlov- og vinpolitik i historien, herunder at hæve kvaliteten af Bourgognes vin.

Dette gjorde hertugerne ved lave et forbud mod at fremstille vine på Gamay druen, og i stedet bruge druesorten Pinot Noir, selvom Gamay, ellers var en yderst populær druesort i middelalderens Bourgogne, hvor hverdagsvin på Gamay, blev produceret i overflod, og nød popularitet hos befolkningen, men ej ved det bedre borgerskab.  

Forbuddet omfattede dog kun datidens Bourgogne-regionen, og den moderne Mâconnais eller Beaujolais, var derfor ej omfattet af forbuddet.

Dette forbud fik dog Bourgogne vinene til at høste mere anerkendelse, samt forbedrede kvaliteten, og snart blev Bourgognes vine nydt af den franske konge, hof og, ifølge historien, også af paven i Avignon.

Dog var det først i det 18. århundrede, at Bourgognes vine begyndte at blive eksporteret udenfor uden for Bourgogne-regionen, da vejene først her, blev fremkommelige til at transporterer så fornemme varer som vin.

Dette åbnede en mulighed for de franske négocianter, der køber druer eller vine fra små vinbønder, for at producere, lagre eller sælge vinene under eget navn, som spirede frem i begyndelsen af det 18. århundrede.

Dog skal vi mere end to århundrede frem i historien, til den sene del af det 20. århundrede, før Bourgogne fik sit egentlige verdensgennembrud.

Først omkring årene 1985-1995, da flere burgundiske vinproducenter på denne tid omlagde og forbedrede deres vinproduktion, hvilket har resulteret i dybere og mere komplekse vine, som vi kender dem i dag.

Læs mere om Bourgogne her!

Hvad er Savigny-lès-Beaune i dag

Savigny-lès-Beaune opnåede egen AOP appellation i 1937 og er siden vokset sig til en af Bourgogne regionens største appellationer, der i dag dækker omtrent 350 hektarer af vinstokke – primært beplantet med druesorterne Pinot Noir og Chardonnay, der har skabt Savigny-lès-Beaunes berømmelse for elegante frugtige rødvine og sprøde smøragtige hvidvine.

Pinot Noir druen dækker mere end 300 hektarer og udgør langt størstedelen af vinproduktionen, mens blot 10% af produktionen udgøres af Bourgogne hvidvine, og som en sjældenhed, fremstilles der også en lille andel af Crémant de Bourgogne.

De røde Savigny-lès-Beaune kendetegnes ved deres frugtige karakter af skovens bær, blide tanniner, voluminøsitet og elegance.

Savigny-lès-Beaunes hvidvine, ved deres personlighed af blomster, smøragtig krop og elegante mineralitet.

Savigny-lès-Beaune har ingen Grand Cru klassificerede vinmarker, men prydes af hele 22 Premier Cru/1er Cru marker og yderligere 29 Climats/lieu-dits, herunder Premier Cru vinmarkerne: Aux Clous, Les Champs Pimonts, Les Haut Jarrons & Les Lavières, samt lieu-dits vinmarkerne: Les Grand Picotins & Les Gollardes.