Champagne

Hvilke druetyper bruges til champagne?

Der er nogle druetyper, som primært bruges til at producere Champagne. Det er Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay. Mange er produceret på en blanding af druer, men på etiketten er der sjældent opgivet den præcise blanding. Pinot Noir er en blå drue, som er kendt for sin lette smagsmæssige karakter.

Den trives i et køligt klima, hvorfor den dyrkes bl.a. i det nordøstlige Frankrig. Pinot Meunier er den mindst kendte af druerne i Champagne. Det er en blå drue, som producenterne de senere år har fået øjnene op for, da den tilfører krop og rigdom til Champagne-smagen.

Chardonnay er den eneste grønne drue i Champagne. Den stammer fra Bourgogne, men er udbredt over hele verden. Det er i sig selv en drue, som ikke har megen smag og duft, men den er meget modtagelig for terrior (dvs. påvirkning fra jordbunden). Derfor bruges denne drue netop i champagne, da den nemt får præg af de mineraler der er i Jordbunden, som F.eks kridt og kalk. Den tager også smag fra fadlagring.

"Champagne-metoden"

Når der fremstilles Champagne, bruges der i praksis tre druesorter, som er Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay. De to af druerne er røde og den ene hvid. Det vil sige, at Champagne er lavet af flere røde druer end hvide, selvom det er en lys vin. Mousserende vin kan fremstilles på forskellige måder, men ved Champagne hedder den selvfølgelig ”Champagne-metoden”, som er en form for opskrift, der stammer fra regionen.

Her tager man en flaske stille vin og hælder på en stærk flaske. Dernæst tilsætter man sukker og gær, så en ny gæring begynder. Flasken forsegles godt og ofte med en kapsellignende lukning. Herefter sættes gæringsprocessen i gang. Fordi flasken er forseglet, kan kulsyren ikke slippe ud. Det bliver til de bobler, man kender fra Champagne.

Prestigefyldte flasker håndteres stadig manuelt

Herefter skal vinen ligge stille noget tid, nærmere bestemt mindst 15 måneder. Her udvikler den sig igen, og flasken roteres jævnligt, for at tilbageværende gærceller og bundfald samler sig. Dette tager mellem 6 og 8 uger og er automatiseret i dag. Dog laves der stadig prestigefyldt Champagne, der er vendt og drejet manuelt.

Når bundfaldet er samlet, fryses flaskens hoved af, så bundfaldet kan fjernes uden, at hele den mousserende vin løber ud. Efter at der evt. bliver tilsat lidt sukker og sat en korkprop i, kan den mousserende vin til sidst kaldes for Champagne. Alt eller det meste af sukkeret fra tidligere er nemlig udgæret, og derfor er vinen tør til at starte med. Denne sidste proces kaldes ”dosage” og er med til at afgøre, hvor tør Champagnen bliver.

Naturligt fremstillet kulsyre blev kaldet ”Stjernerne” af Dom Perignon

Nogle mener, at det var englænderne, der i 1660 udviklede metoden til at skabe bobler ved at  tilsætte gær og sukker, som giver denne 2. gæring i flasken. Andre er sikre på, at det var Dom Pérignon, der skabte den naturligt fremstillede kulsyre og kaldte dem ”Stjernerne”. Han fik navnet ”Champagnens fader”, men i virkeligheden ville han helst undgå bobler i sin vin.

Franskmændene begyndte først at mestre denne metode i årene umiddelbart før 1700, da franske glas var noget mere skrøbelige end engelske og derfor ikke kunne klare trykket. Så selvom Dom Pérignon ikke kom på idéen, så bidragede han væsentligt ved at eksperimentere ved at blande vin fra forskellige druesorter og marker.

Køb Champagne online hos Gourmet Wine

Champagne er blandt de bedste mousserende vine på tværs af vinregioner. Det er heller ikke nogen tilfældighed, at der bliver produceret mousserende vin i Champagne i Frankrig. Regionen befinder sig nordligt, hvilket betyder, at druerne aldrig rigtigt bliver fuldt modne. Derfor vil stille vin lavet på dem være hård og rustik. På den anden side er det uden tvivl de bedste betingelser, når der skal fremstilles mousserende vin, fordi friskhed, sprødhed og syre netop er altafgørende for disse vine.

Det opnås netop i et køligt klima. Hos Gourmet Wine finder du et bredt udvalg af mousserende vine. Du kan også prøve vores smagstest og sætte ord på din smag med udgangspunkt i smage og dufte, du kender. Gennem smagstesten får du en smagsprofil, som vi bruger til at præsentere dig for et udvalg af vine, som du kan være sikker på matcher dine smagspræferencer – helt uden du behøver at smage vinene først.