Domaine Gille 'Les Brûlées' Nuits-Saint-Georges, AOP Nuits-Saint-Georges Bourgogne

Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Oksekød, Stegt
- Fisk, Stegt
- Risotto, Kogt
- And, Stegt
- Oksekød, Rå
- Oksekød, Grillet
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Smagstype: Lette og elegante
- Region: Bourgogne
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Pinot Noir
- Årgang: 2020
- Alc. procent: 14,1 %
- Vinnummer: 948651122

Om vinen
Domaine Gille Nuits-Saint-Georges, Les Brûlées er en flot, kraftfuld og elegant Nuits-Saint-Georges, Bourgogne, med silkebløde tanniner og klare Bourgogne kendetegn af dominerende og kraftfulde noter fra skovens vilde bær, og svampe, samt elegant mineralitet.
Vinen fremstilles på Pinot Noir druer, som høstes fra Domaine Gilles lille parcel, på Lieux-dits vinmarken “Les Brûlées”, som er beliggende syd for selve byen Nuits-Saint-Georges, hvor vinstokkene nyder godt af en sydøstlig eksponering, har en vis alder, da de ældste blev plantet tilbage i 1924.
Druerne høstes i hånden og vinificeringen begynder med 6 dages kold maceration, hvorefter den alkoholiske gæring, startes med omgivelsernes naturlige gær.
Vinen lagres til slut i minimum 18 måneder på "medium toasted" egefade, hvoraf 1/3 er nye.
Dette skaber en forførende, flot og elegant med kraftfulde og intense noter af skovens bær, svampe og yndefuld mineralitet.
En betagende vin, der besidder et flot lagringspotentiale på mere end 15 år!
Oplevelsen
Duften er forførende og aromatisk med noter af friske urter, skovens røde bær, fra kirsebær til vilde jordbær og hindbær, som mødes med en varm aroma af solbær og brombær, samt skovens bund af svampe(animalsk) og udsøgt mineralitet.
Smagen er ligeså kraftfuld, voluminøs og elegant, som ægte Bourgogne, hvor noterne fra skovens bær og svampe, følger med fra duften, og skaber en flot frodig krop og en lang skøn afslutning mineralitet.
Vin og Mad
Et godt match til retter med svampe, såsom Vol-Au-Vent med brisler, mørke fiskeretter med svampe eller svampe risotto. Retter med rødt oksekød, glad gris, kalv, rosastegt and, fuglevildt og vildt generelt - fra hare til vildsvin og dådyr, samt fjerkræ som kyllinge-stegen, som hvor mormor lavede den
Nyd den tempereret mellem 15-16C grader
Om Les Brûlées vinmarken
Les Brûlées er en lieu-dit vinmark (historisk stykke land), beliggende syd for vinbyen Nuits-Saint-Georges - anerkendt for sine kraftfulde, elegante og velskabte Bourgogne Rouge vine på Pinot Noir, der afspejler Côte de Nuits' terroir.
Vinstokkene gror her på sydvendte skråninger og i en jordbund domineret af kalksten, der tilføjer mineraliteten til vinene.
Vinene fra Les Brûlées er generelt kraftfulde, voluminøse og besidder rigdom af noter fra skovens bær og svampe. De er kendt for deres gode lagringspotentiale og nogle gange antydninger af læder, der udvikles med alderen.
Om producenten
Domaine GILLE er beliggende i den smukke middelalderlandsby Comblanchien i Côte de Nuits, mellem byerne Nuits-Saint-Georges og Beaune, i hjertet af en af Frankrigs mest anerkendte og prestigefyldte vinregioner.
Her har vingodset Domaine GILLE, med tilhørende kældre, i den form vi kender det i dag, ligget siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor det blev grundlagt af Vivant GILLE.
Familien GILLE, navnet og traditionen indenfor vinens verden, kan dog spores mere end 400 år tilbage til 1570, hvorfra vinmarkerne i Comblanchien er gået i arv fra far til søn frem til i dag - gennem mere end 7 generationer.
Og familienavnet "GILLE" er dermed det ældste i området omkring landsbyen, hvis ikke hele regionen.
Domaine GILLE drives i dag med Pierre Gille og hans søn Matthew ved roret, som helt i familiens ånd og med stor respekt viderefører vingårdens stolte traditioner.
Vinmarkerne strækker sig over 9,5 hektar, der med tiden har spredt sig fra Nuit St. Georges, til også at omfatte marker i Vosne-Romanée, Chambolle-Musigny og Morey St. Denis, samt marker i Côte de Beaune, der bl.a. indebære et plot i Grand Cru marken Corton Les Renardes.
Vinene produceres i helt klassisk forstand og efter traditionerne, videregivet i generationer.
Druerne høstes i hånden og sorteres omhyggeligt inden, de afstilkes i de gamle kældre og føres i tanke, tilpasset både efter størrelse og fra hver og én parcel. Derefter sorteres de i tanke tilpasset størrelse fra de enkelte parceller.
Gæringen manipuleres ikke, men for lov til at foregår helt naturligt. Dette gøres for at frembringe en særlig stilart, således at vinene fra Domaine Gille for de bedste betingelser for at afspejle årgang og det unikke "terroir", hvor druerne har vokset.
"Bourgognevine skal ikke fabrikeres eller masseproduceres. Druerne fra de små parceller skal bare fortælles os, hvor i området de har vokset og hvornår", Citat: Pierre Gille.
Om Nuits-Saint-Georges
Nuits-Saint-Georges er en smuk, historisk og bemærkelsesværdig lille vinby, der har lagt navn til både Côte de Nuits (“bjergskråningen Nuits ”), der danner den af nordlige del af Côte d’Or-skråningen, samt områdets egen Bourgogne appellation siden 1936.
Området er, i mere end én forstand, forbundet til den lille historiske vinby, de franske munke, og hertugerne af Bourgogne, samt nogle af de mest berømte Premier Cru(1’er Cru) rødvine Bourgogne, der ofte bliver sammenlignet med de yderst fornemme Bourgogne Grand Crus!
Vinbyen er beliggende i den østlige del af Bourgogne mellem byerne Dijon og Beaune.
Selve appellationen er opdelt i to dele. I nord grænser Nuits-Saint-Georges op til berømte Vosne-Romanée, og Prémeaux-Prissé i syd, der også hører under Nuits-Saint-Georges appellationen.
Nuits-Saint-Georges appellationen prydes endnu ikke af nogen Grand Crus, men derimod et betragteligt antal Premiers Crus.
De rigeste og mest anerkendte af Premier Cru vinmarkerne, herunder den ældste og mest berømte ’Les Saint-Georges’, vokser lige syd for vinbyen Nuits-Saint-Georges, mens Premier Crus mod nord, strækker sig i et bånd, helt til grænsen ved berømte Vosne Romanée, hvor de nærmeste skaber vine med samme elegance som Vosnee Romanée er berømte for.
Faktisk ligger Nuits-Saint-Georges Premier Cru-vinmarkerne smukt i en smal stribe langs den midterste del af Côte d'Or-skråningen, fra Grand Crus i Vosne-Romanée i nord til den nordlige ydre grænse af Ladoix-Serrigny i syd.
Blot afbrudt af Nuits-Saint-Georges byens bygninger og veje.
Nuits-Saint-Georges er kendt for sine flotte, relativt kraftfulde, komplekse rødvine, der bliver skabt af druesorten Pinot Noir, som dækker 97 procent af vin produktionen. Der fremstilles dog også en lille mængde af hvidvin på druesorten Chardonnay.