Hvad er Chablis?
Bourgogne distriktet – Bourgogne vinen, der emmer af overdådighed, elegance og sprød mineralitet, som ej findes andre steder!

Chablis er navnet på et enestående, og det nordligst beliggende Bourgogne-distrikt samt Bourgogne vinene herfra.
 
Navnet stammer fra den gamle vinlandsby Chablis, hvorfra der, i århundreder, er blevet skabt nogle af verdens mest anerkendte og eftertragtede hvidvine.

Vinområdet er, som et utal af andre i Europa, uløseligt forbundet med middelalderens munke, og med områdets eneste tilladte druesort: Chardonnay, der sammen med en unik, og 150 millioner år gammel undergrund af særlige kalksten og fossiler, har gjort navnet, vindistriktet og Chablis vinene verdensberømte.

Berømte for deres spektakulære tørre, elegante og mineralske hvidvine, med høj syre, der fremstilles udelukkende på Chardonnay-druen, og som der ej findes magen til andre steder i verden!

Chablis-vinenes karakter og personlighed, skabes netop på grund af områdets yderst kalkholdige jordbund og Chablis regionens klimatiske forhold, der mere ligner Champagne-regionen eller Sancerre distriktets, med køligt mikroklima.

Hvilket er det, der gør Chablis vinene så spektakulære og tilføjer den enestående sprødhed, bemærkelsesværdige elegance og udsøgte mineralitet, som kun Chardonnay-vine fra Chablis besidder! 

Hvor ligger Chablis?

Chablis er det nordligste Bourgogne distrikt, beliggende halvvejs mellem byerne Paris og Beaune – tættere på den sydlige del af Champagne regionen og Sancerre distriktet i Loire-dalen, og mere end 100 kilometer nordvest for Côte de Nuits nordlige grænse.

Chablis nyder derfor godt af et køligere klima, der minder mere om Sancerre i Loire og den sydlige del af Champagne, end resten af Bourgogne.

Vinmarkerne er her plantet omkring vinlandsbyen Chablis, på skråninger i Serein-dalen, og sidedale, der sammen danner en smuk stjerne omkring landsbyen.

Vinområdet omfatter 19 små vinlandsbyer, samt to særligt spektakulære satellit-distrikter med egen appellation: Irancy og Saint-Bris.

Irancy er berømte for deres voluminøse rødvine på druesorterne: Pinot Noir og Cesar, og Saint-Bris for deres sprøde hvidvine på Sauvignon Blanc og Sauvignon Gris, som det eneste område i Bourgogne.

Læs mere om Irancy appellationen her og Saint-Bris her!

Vin er her blevet dyrket og fremstillet, siden de første vinstokke blev plantet for flere århundreder siden, da grækerne og siden romerne plantede de første vinstokke.

Vinens historie i Chablis

Landsbyen Chablis siges at stamme fra romertiden, hvor byggeriet af ​​fire store villaer, blev til en hel landsby, der fik navnet Chablis, og vinstokkene blev plantet omkring landsbyen fra begyndelsen.

Vindyrkningen i Chablis, siges dog at stamme fra de gamle grækere og romere, der, som i resten af Frankrig, plantede de første vinstokke, og romerne, der begyndte at vise de franske vinbønder kunsten; at dyrke vin!

Fra middelalderens spæde begyndelse overtog de franske munke både vindyrkning og vinfremstilling, som i århundreder hørte til klostrene, thi det at man jo ej kunne fuldbyrde de gejstlige forpligtelser uden altervin.

Og det fortælles at i 867, hvor vikingerne rejste af Loire-floden, flygtede benediktinermunkene fra byen Tours i Loire, og søgte tilflugt i klosteret Saint Germain i byen Auxerre, omkring tyve kilometer fra Chablis.

Munkene frygtede dog stadig vikingernes ankomst og derfor gav konge Karl d. 2 også munkene landsbyen Chablis.

I løbet af det. 12. århundrede grundlagde de franske munke flere betydningsfulde klostre i Bourgogne, herunder Abbey Portigny i Chablis, der blev det mest betydningsfulde kloster i Chablis’ historie.

Klostrene og Cisterciencer munkene, der dyrkede og fremstillede Chablis-vinene høstede hurtigt berømmelse og erhvervede også vinmarker i Chablis for at imødekomme egne behov for vin.

Og det var disse cisterciensermunke, der efterfølgende udviklede Chablis' vinmarker, ved at nedfælde hele Chablis-vinens rejse - Fra vinstok til den endelige vin – thi de besad kunsten at skrive.

Hertugerne af Bourgogne og Bourgogne vinenes berømmelse

Fra det 14. århundrede begyndte hertugerne af Bourgogne også at få indflydelse på Bourgogne vinenes berømmelse, og sågar fremstilling, vinpolitik og lovgivning, da hertugerne ejede flere vinmarker, og oplevede stor politisk og økonomisk velstand heraf.

På denne tid, var vin forbundet med magt og rigdom, og set et symbol på smag og raffinement.

Og Bourgognes vine havde allerede på dette tidspunkt, et formidabelt ry, som måtte bevares.

Historien fortæller at Bourgognes hertuger udviklede den første vinlov og vinpolitik i historien, herunder hæve kvalitetsniveauet af Bourgogne-vinene, ved lave et forbud mod at fremstille vine på Gamay druen, og i stedet bruge druesorten Pinot Noir.

Gamay, var ellers en yderst populær druesort i middelalderens Bourgogne, hvor hverdagsvin på Gamay, blev produceret i overflod, og nød popularitet hos befolkningen, men ej ved det bedre borgerskab.  

Forbuddet omfattede dog kun datidens Bourgogne-region, og den moderne Mâconnais eller Beaujolais, var derfor ej omfattet af forbuddet.

Læs mere om Bourgogne her!

Til gengæld fik forbuddet Bourgogne vinene til at høste mere anerkendelse og de højere kvalitetskrav kom også vinene fra Chablis til gode.

Kvaliteten af vinene blev forbedret markant, og snart blev Bourgognes vine nydt af den franske konge, hof og, ifølge historien, også af paven i Avignon.

Det fortælles at vinene fra Chablis blev nydt ved den franske konges bord og hof allerede fra midten af det 15. århundrede, og blot et århundrede senere, nød Chablis-vinene berømmelse i hele Frankrig.

Fra den sene del af det 16. århundrede begyndte ulykkerne dog at ramme Chablis-regionen, vinlandsbyen og vinmarkerne.

Ødelæggelse, vinlus og to verdenskrige

I 1568 hærgede huguenotterne Chablis og formåede, efter blot tre dages belejring, at plyndre landsbyen og brænde den øvre del af landsbyen, kaldet “Faubourg”, ned.

Det tog hele to århundreder af genetablere vinlandsbyens øvre del og vinøse velstand.

Herefter fulgte vinlusens (Phylloxera) hærgen af Frankrig i den sene del af det 19. århundrede, der ødelagde store dele af landets vinmarker – herunder også vinmarkerne i Chablis.

Siden fulgte to ødelæggende verdenskrige, der hver og én, tog hårdt på vinbønderne og vinmarkerne i Chablis.

Først i den sene del af det 20. århundrede oplevede Chablis og Chablis’ vine en renæsance.

Verden ønskede atter at nyde de tørre, elegante og mineralske Chablis vine, vinmarkerne i Chablis voksede atter, og Chablis regionens berømmelse og ry, som en af verdens førende producenter af sprøde og mineralske hvidvine på Chardonnay-druen, blev genskabt og styrket!

Chablis fik egen appellation i 1938.

Hvad gør Chablis-vin så enestående?

Det korte svar er: Overdådigt køligt klima og hel unik jordbund, der sammen skaber de perfekte betingelser for Chardonnay-druen, som stortrives her!

I Frankrig er vine ifølge vinlovgivningen opkaldt efter det sted, hvor vinene stammer fra og fremstilles, og ej efter druesorten.

I Chablis har munkene, hertugerne af Bourgogne og vinbønderne, brugt århundreder på at bestemme, hvilke druesorter, der ville skabe de bedste vine, i deres terroir.

Og i Chablis blev svaret: Chardonnay-druen, som den eneste druesort, thi det at Chablis unikke terroir ville skabe de mest sprøde, elegante og udsøgt mineralske Chardonnay hvidvine i verden!

Med Chablis beliggenhed, som Bourgognes nordligste spids - tættere på den sydlige del af Champagne og Sancerre i Loire-dalen, nyder vinstokkene godt af et køligt mikroklima, der giver Chablis vinene deres friskhed, sprøde syre og udsøgte elegance.

Den unikke, og 150 millioner år gamle jordbund, der består af den særlige Kimmeridge-kalk, som er rig på kalk og fossiler, tilføjer den udsøgte og unikke mineralitet til vinene.

Og det er netop denne enestående kombination, der sammen med vinbøndernes gudbenådede håndværk, gør Chablis vinene til nogle af det mest spektakulære, elsket og berømte hvidvine på Chardonnay, i verden!

Chablis – Petit Chablis, Chablis, Chablis Premier Cru og Chablis Grand Cru
Fire forskellige klassifikationer og en druesort

 Chablis er Bourgognes mest sprøde og mineralske hvidvine af enestående kvalitet.

Vinene er udelukkende på en druesort: Chardonnay, der viser sig fra sin mest friske, sprøde, elegante og mest mineralske side, også kan de stamme fra hele fire underappellationer, med hver deres klassifikation, der afspejler vinenes kvalitet og stil:

Petit Chablis

Chablis

Chablis Premier Cru

Chablis Grand Cru

Petit Chablis

Petit Chablis er den laveste klassifikation i Chablis.

Appellationen Petit Chablis kom til i 1944, som en udvidelse af Chablis AOP appellationen.

Petit Chablis omkredser de højere klassifikationers vinmarker, og dækker over de vinmarker omkring vinlandsbyen Chablis, som ej er klassificeret Chablis, Chablis Premier Cru og Chablis Grand Cru.

Vinmarkerne gror i et landskab af skråninger, dale og/eller nordvendte vinmarker, hvilket giver Petit Chablis-vinene en højere syre og mere syrlige, citrusagtige smagsnoter, der forenes med Chablis udsøgte elegance og mineralitet.

Chablis

Chablis er den største appellation, og næst laveste klassifikation i Chablis.

Chablis AOP klassificerede vinmarker gror i hjertet af Chablis, hvor det hele begyndte.

På skråninger omkring vinlandsbyen Chablis, med front mod Serein-floden og landsbyen.

Chablis vinene er elsket og berømte for deres sprøde og forfriskende karakter, der forenes med Chablis personlighed af udsøgt mineralitet og elegance.

Chablis Premier Cru

Chablis Premier Cru eller 1’er Cru er den næst højeste klassifikation i Chablis, som fik egen Appellation d’Origine Contrôlée i 1967.

Druerne til Chablis Premier Cru vinene stammer fra de bedste Premier Cru vinmarker og lieu-dits (plots med historiske navne), hvoraf halvdelen allerede havde deres navn før år 1429.

Der findes 40 Premier Cru og lieu-dits vinmarker i Chablis, hvoraf 17 er Chablis Premier Cru klassificerede vinmarker.

Chablis Premier Cru vinmarkerne og lieu-dits, gror på skråninger og i dalene, langs Serein-floden og dens bifloder.

Navnene på specifikke vinmarker eller lieu-dits, er ikke nødvendigvis angivet på vinetiketter, medmindre druerne til vinen udelukkende stammer fra den ene navngivne vinmark, Premier Cru mark eller Lieu-dits plot.

Chablis Premier Cru/ 1’er Cru fremstilles i kommunerne: Beines, Chablis, La Chapelle-Vaupelteigne, Chichée, Courgis, Fleys, Fontenay-Près-Chablis, Fyé, Maligny, Milly og Poinchy, og fra de klassificerede vinmarker: Chablis Beauroy, Chablis Berdiot, Chablis Beugnons, Chablis Butteaux, Chablis Chapelot, Chablis Chatains og Chablis Chaume de Talvat.

Chablis Grand Cru

Chablis Grand Cru er den højeste klassificering, og rummer hele syv af Bourgognes, omkring 33 Grand Cru klassificerede vinmarker: Chablis Blanchot, Chablis Bougros, Chablis Les Cros, Chablis Grenouilles, Chablis Preses, Chablis Valmut og Chablis Vaudésir.

Vinmarkerne gror på skråningerne af den store høj, ved Serein-floden og omkring vinlandsbyen Chablis.

Navnet: Moutonne, kan fremgå af etiketten, og består af druer fra Grand Cru vinmarkerne Preuses og Vaudésir, der betragtes som Grand Cru, af kvalitet.

Chablis Grand Cru fik egen appellation tilbage i 1938, samtidig med at Chablis fik sin AOC/AOP appellation.

Chablis Grand Cru har dog ikke ændret sig eller udvidet med flere end de oprindelige Grand Cru klassificerede vinmarker.

Hvordan fremstilles og lagres vinene i Chablis?

Efter endt høst og presning af druerne, tager den alkoholiske gæring sin begyndelse.

Når den alkoholiske gæring er afsluttet, udløses en sekundær gæring “malolaktisk gæring”, hvor mælkebakterier omdanner den æblesyre, der naturligt findes i vinen, til mælkesyre.

Dette er med til at stabiliserer vinen, samt reducerer vinens surhedsgrad.

Langt størstedelen af ​​Chablis’ vine gennemgår denne sekundære gæring.

Herefter følger lagringen af vinene, som foregår enten i kar eller fade, afhængigt af vinstilen, der ønskes.

Lagringsperioden varierer afhængigt af vinmagerens metode og den vinstil, der ønskes at opnå.

Ved fremstilling af Petit Chablis og Chablis lagres vinene oftest i kar, for at opnå den eftertragtede rene, friske og mineralske karakter.

Det særlige ved Chablis appellationens lagringstraditioner er at lagring på egetræsfade eller barriques, kun bruges sparsomt, og forekommer størt set kun i Chablis Premier Cru og Chablis Grand Cru appellationerne.

Andelen af nye fade er relativ lav, da størstedelen af Chablis’ vinmagerer ønsker at bevare Chablis særlige terroir og sprøde, mineralske karakter i vinene.  

Trods det at fadlagring af vinene, faktisk er en gammel tradition i Chablis.

Før i tiden blev vinene transporteret i fade på alle Frankrigs floder, og fra alle vinregioner til det vinelskende folk - også fra Chablis.

I Chablis var der dog tradition for at retunere de tomme fade tilbage til Chablis, for atter at lagre Chablis vinene i dem.

I Chablis Grand Cru appellationen angiver vinlovgivningen desuden at lagringen skal varer indtil mindst den 15 marts året efter høsten.