Bordeaux

Se alle vores kvalitetsvine fra Bordeaux !

Filter

Bordeaux

Historien, myterne og vinen.

Skrevet af Peter Rasmussen

Sommerlier og vinhandler

 

Bordeaux. Alene navnet giver respekt i vinkredse. Her har vinbønder i næsten 1800 år perfektioneret vinproduktionen. Få andre steder i verden laves der lige så mange store vine, med smagsoplevelser ud over det sædvanlige.

Ja, der laves også triste vine ligesom alle andre steder i verden, men ved man hvad man skal kigge efter, venter der sublime oplevelser.

Herunder går jeg igennem Bordeaux’s vinhistorie der indbefatter krige, konger, en kejser og en ret interessant skilsmisse.

I bunden finder du de hårde fakta, i form af de spørgsmål jeg oftest møder, når jeg snakker med folk.

Bordeaux Historie

Kelterne og romerne

Bordeaux har været besat i tusinder af år. Først af kelterne, der etablerede en lille landsby, de kaldte Burdigala omkring 300 f.Kr. og derefter af romerne, der har fordrevet kelterne i 60 f.Kr.. Med Romerrigets fald kom hundreder af års stridigheder og kaos. Helt op til det 12. århundrede blev Bordeaux systematisk plyndret af vikinger, vandaler, vestgoter, Francs og normannere.

Det var i denne periode Benediktinermunkene grundlagde en omfattende vinproduktion i Bordeaux. Munkene levede i deres klostre og meget af det vi ved om ølbrygning, urtehaver, urtemedicin og vin, har vi fra denne periode. De eksperimenterede med druesorter, opbindingsteknikker og blends, i jagten på den perfekte smag.

Aquatanien, englændere, skilsmisse, Richard Løvehjerte og John Cleese

Hvis man er stor John Cleese fan, vil man have set alle afsnit af Fawlty Tower’s (halløj på badehotellet). Her roder John Cleese, der spiller inkompetent hotelejer, sig ud i en diskussion med en gæst, om hvorvidt Clairet er en Bordeauxvin eller ej. Svaret skal findes i følgende interessante historie.

Mange af de mennesker jeg snakker med, bliver overraskede når jeg fortæller, at Bordeaux ikke altid har været fransk, men derimod tilhørte England i næsten 300 år. Dengang hed det bare ikke Bordeaux men Aquatanien.

Da Wilhelm 10. døde i 1137, var hans datter, Eleanor af Aquitanien, meget ung og samtidig den rigeste arving i Frankrig, hvilket gjorde hende til mål for mange bejlere.

Som det hørte sig tiden til skulle hun giftes, det blev med Ludvig 7., konge af Frankrig. I en del år fulgte hun ham på korstoget og holdte hof. Men i 1152 lod hun sig skille med henvisning til for nært slægtskab. Det næste der sker er interessant, hun valgte nemlig at gifte sig med en af den franske konges værste rivaler, Henri Plantagenet, der blev konge af England (Henry II), kort efter brylluppet. De fik to børn Johan og Richard, bedre kendt som Richard løvehjerte.

Nu til vinen

I de følgende 297 år tilhørte Bordeaux England. Som en naturlig konsekvens, blev næsten alt vinen drukket i London og på de mange slotte i England. Nogen mente dog at vinene var lidt for sure. Derfor udvikler man en lettere rødvin til englænderne. Ingen ved dog præcis hvornår eller af hvem. Den blev lavet på druer fra Bordeaux, men hvor man normalt lader skallerne ligge sammen med mosten i ca. 21 dage for at trække smag, farve og tannin ud af skallerne, fjernede man her skallerne efter blot få dage (i rosévin er det ofte kun fra 6 til 24 timer).

Denne vintyper kaldes Clairette og er aldeles fremragende på terrassen til mad. Gerne lyst kød eller fisk.

Hundredårskrigen

Efter hundredårskrigen kom Bordeaux tilbage under fransk herredømme. I 1462 udnævnte Ludvig XIV officielt byen som en del af Frankrig. Med regionen tilbage på franske hænder, blev der alligevel uro i de følgende år, hvor Bordeaux blev hærget af revolution og terror.

De gyldne år

Tingene normaliserede sig i det 18. århundrede, hvor Bordeaux igen oplevede en guldalder af velstand som følge af handel med England, Tyskland og Vestindien. Mange af byens nuværende bygninger blev opført i denne periode, og de står stadig i dag.

Moderne tider

I dag er Bordeaux en smuk by med pakhuse, fabrikker, forstæder og brede kajer. På trods af at Bordeaux er Frankrigs femtestørste by, betragtes den stadig som den mest "u-franske" by i landet, på grund af sin 300 år lange besættelse af englænderne.

Bordeaux’s vinproduktion blomstrer i dag, grundet efterspørgsel over hele verden. Faktisk laves der så meget vin, at hvis Bordeaux var et land, ville det være verdens femtestørste vinproducerende land.

Nu til du hårde fakta

Hvor ligger Bordeaux?

Bordeaux ligger i den sydvestlige del af Frankrig. Byen og vinmarkerne grænser op til floden Gironde, der løber ud i havet.

Hvor lang tid kan Bordeauxvine lagre?

De bedste Bordeauxvine kan holde i mange år, men det afhænger helt af kvaliteten af den enkelte vin. Har du købt Bordeaux vin til under 100 kr. skal den nok ikke ligge meget mere end 6-7 år. Mens de bedste røde Bordeauxvine kan blive 50 år, nogle få endnu ældre.

Men som tommelfingerregel: det meste Bordeaux skal minimum være 4 år inden du åbner den, gode vine kan holde 10-12 år og de meget dyre vine kan holde længere. De hvide vine er som oftest bedst når de er unge, dog med få undtagelser. Den vintype der kan blive ældst er Sauternes, der i de absolut bedste kan bliver over 100 år gamle. Dog topper meget Sauternes et sted mellem 6 og 20 år fra høståret.

Hvad er Gironde?

Frankrig er delt i departementer, Bordeaux ligger i departementet Gironde. Desuden løber der en flod igennem Bordeaux der ligeledes hedder Gironde.

Hvorfor er Bordeauxvinene de bedste?

Jamen det er skam også en smagssag. Nogle vil foretrække Bourgogne, nogen vil slet ikke have fransk vin. Når det kommer til individuel smag er der intet facit. Faktum er dog at man i Bordeaux som få andre steder i verden, kan lave vine med mange smagsnuancer, masser af duft og god holdbarhed. Ud over smagen af frugt, får man her et væld af andre smagsnuancer med. Cedertræ, svampe, skovbund og tobak er blot nogle få. Dette skyldes den store viden fra de enkelte bønder, samt et helt unikt klima (læs om Bordeaux’s klima længere nede).

Hvad druer er Bordeauxvine lavet på?

Allerede for 1000 år siden eksperimenterede man med at finde de bedste druesorter. Det var benediktinermunkene, der nidkært studerede vin. De fandt frem til en stribe af druesorter, der trivedes i området og gav store vine. I alt er der 13 tilladte druetyper, en del af disse bruges dog stort set ikke. De druer man bruger meget i Bordeaux er til rødvine: Merlot, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot og Cabernet Franc. Malbec-druen er også tilladt, men da den er meget følsom over for fugt og kræver mange solskinstimer, buges den næsten ikke. De hvide druer (der også bruges til Sauternes) er: Semmillon og Sauvignon Blanc.

Hvad er et Bordeaux-blend?

Da benediktinerne fandt frem til ovenstående druer, opdagede de også, at alle druer har deres egne styrker og svagheder. Merlot har for eksempel masser af frugtnoter, men ikke megen syre. Cabernet Sauvignon derimod er mere krydret og har mere syre/tannin. Så hvis man laver vine på disse to druer sammen, får man bedre vine med flere smagsnuancer. Så et Bordeaux-blend er et blend bestående af to eller flere af ovenstående druer.

Hvad spiser man til Bordeauxvine?

Det kommer lidt an på, om det er en ung eller gammel vin. Generelt skal der vildt, kalv eller oksekød på bordet. Jo yngre og bedre vin, jo kraftigere ret. Oksemørbrad og kalvemørbrad gør sig altid godt. Gamle bordeauxvine (ældre end 6 år fra høståret) er generelt gode sammen med svampe.

Er Bordeaux og Clairet (franskmænd staver det Clairet, englændere Claret) det samme?

Nej.. og så alligevel. Clairet er en bestemt vintype fra Bordeaux, der er en mellemting mellem rosé og rødvin. En rødvin fra Bordeaux er ikke en Clairet, men laves den efter nøje forskrifter, hvor skallerne ligger længere tid sammen med mosten end rosévin og kortere tid end med rødvin, så er det en Clairet (druerne skal komme fra Bordeaux).

En højrebred mod øst og en venstrebred mod vest

Bordeaux ligger i nærheden af Atlanterhavet og man opdeler Bordeauxvine i en højrebred mod øst og en venstrebred mod vest, som er adskilt af floden Gironde. Venstrebredden med Cabernet Sauvignon-druen som den mest dominerende druesort, består af Médoc-halvøen med kendte kommuner som Saint-Julien, Pauillac, Margaux, Saint-Estèphe, Moulis og Listrac. Højrebredden producerer primært vine baseret på druesorten Merlot og har bl.a. regionerne Saint-Émilion og Pomerol. Hele området er relativt småt, men forskellen på jordbunden mellem øst og vest er stadig stor, hvorfor der også er forskel på, hvilke druesorter der trives bedst.

Hvad er 1855-klassifikationen?

Bordeauxvine bliver klassificeret efter et hierarki, som mange andre franske regioner også gør. Dette hierarki begyndte i 1855, hvor Napoleon III bad om at få klassificeret de bedste Bordeauxvine. I toppen er Cru’erne, som klassificeres fra 1. til 5., hvor 1. Cru er de bedste. Siden dengang er dette hierarki kun blevet revideret få gange.

Højrebredsvine er ikke med i 1855-klassifikationen, da Saint Emillon og Pomerol stort set kun var moser dengang listen blev lavet. Derfor kan man få vine i St. Emillon der hedder St. Emillon grand Cru og St. Emillon Grand Cru Classe som det ypperligste i St. Emillon.

Hvilke årgange er gode i Bordeaux?

Siden år 2000 kan fremhæves følgende årgange: (de helt store årgange er fremhævet med fed skrift, mens de andre er ok årgange).

2015 - En af de helt store årgange. En god varme kombineret med den helt rigtige mængde af regn gav vine med masser af frugt. De gode slotte lykkedes med at lave vine, der kan blive ret gamle. Som udgangspunkt skal vine fra dette år være 7-8 år inden proppen ryger, i noget tilfælde lidt mere.

2014 - En ret god årgang med masser af vine der kan gemmes en del år.

2012 - En ok god årgang for de bedste slotte.

2010 - Man troede faktisk ikke, at 2005 og 2009 kunne overgås, men meget tyder på, at denne årgang vil blive en af århundredets største i Bordeaux. Rødvinen har bare det hele - frugt, alkohol, tannin og syre. Og et langt liv.

2009 - En af de helt store årgange med fyldige, kraftige og tanninske rødvine. Fornemme vine fra topslottene. De store vine skal ligge i mange år.

2008 - Sommeren var ikke den bedste, men store vine, der blev kælet for, kan blive fantastiske, silkebløde, frugtagtige og med god længde.

2006 - Årgangen blev præget af en del råd, der besværliggjorde høsten, og en stor andel syre drillede mange vinmagere. Men slotte, der lykkedes med vinifikationen, lavede dejlige vine med god struktur og i fin balance. De må dog finde sig i at stå i skyggen af 2005. Gemmes.

2005 - En meget stor årgang, den rigtige mængde af regn og sol gav store vine med masser af velsmag, men priserne er desværre hysteriske.

2004 - Dette var et godt gennemsnitsår, hvor de bedre vine kan gemmes endnu et år eller to, mens de øvrige skal drikkes nu. Kan drikkes nu.

2003 - En utrolig varm sommer der gav problemer, men også muligheder for at lave store og flotte rødvine på fuldmodne druer på slotte, der satsede på, at vejret holdt og ventede med at høste.

2002 - Høsten var ikke stor, men især fra Médoc og Graves kom der glimrende vine.

2001 - En god årgang med frugtagtige og velstrukturerede rødvine præget af moden tannin.

2000 - En af århundredets helt store årgange, hvor de kostbare rødvine formodentlig vil blive gemt for blive endnu mere kostbare.

                                          

GourmetWine bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere