Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Portvin

Vælg mellem Tawny, Colheita, Vintage Port og Ruby Port.

Portvin er opkaldt efter Portugals næststørste by Porto, og er en hedvin. Den fremstilles af en blanding af flere druesorter og kan være rød eller hvid/lys i farven. Der findes flere typer som Tawny, Colheita, Vintage Port, Ruby port og hvid port. Smagen afhænger meget af hvilken type man vælger. Tawny typerne har smag af svesker og nødder, mens Ruby typerne mere smager af brombær og peber. Læs mere...

Filter
 

Portvin

En markis, fade, Brandy og masser af god vin.

Skrevet af Peter Rasmussen, Sommelier og vinhandler.

Som sommelier elsker jeg i sagens natur både rød, hvid, bobler og rosévin, bare det er vellavet. Men skulle jeg tvinges til kun at drikke en drik resten af livet, ville det blive portvin.

Dette af flere årsager:

for det første, laves der utroligt mange forskellige vine, i mange forskellige stilarter, fra de røde Ruby typer, over vintage og tawny, til en meget overset disciplin(i Danmark), lagret hvid portvin.

Derfor har jeg det også lidt ambivalent, når jeg møder folk der siger at de ikke kan lide portvin, eller når jeg en gang imellem løber ind i folk, der mener det da er for gamle mennesker.

For mig svare det lidt til, at man smager en gammel lagret meget stærk ost en gang i sit liv, og så konstatere, at man ikke kan lide ost. Ok vi er alle forskellige, og har du smagt 15 forskellige kvalitets portvine, og ikke kan lide nogen af dem, så har jeg da fuld respekt for det, der er ikke noget rigtigt eller forkert, når det kommer til personlig smag. Men gør dig selv en tjeneste, sæt dig ind i denne spændende verden inden du afskriver den, for den er fuldt med gode oplevelser.

Således siger et gammel ordsprog også ”alt vin ville være portvin.. hvis den kunne”

Jeg vil i det følgende gå igennem portvinens historie, myterne, fremstillings metoder og meget mere.

 

Hvad er Portvin?

Alt portvin skal komme fra Douro dalen i Portugal og så skal vinen være forstærket. Det vil sige at man starter med at lave en vin (rød eller hvid) og så tilsætter man Brandy senere i processen. Desuden er der en række krav om, hvordan man laver portvin, herunder lagring, druetyper og alkoholprocent. Men det unikke ved portvin skyldes i lige så stor grad naturfaktore, som jordbund, klima og markernes position på solvente terrasser.

Jeg gennemgår alt om fremstillingen længere nede, men ført lige lidt om historien bag.

 

Portvinens historie.

Der er blevet lavet vin i Portugal i ca. 3000 år, det var Fønikerne der satte de første stokke, ca. 1000 år før Kristi. Men vi skal noget længere frem, inden portvinen dukker op.

Portvinen har sit navn fra byen Porto som ligger ved Douroflodens udmunding til Atlanterhavet. Historien tager sin begyndelse i 1600-tallet. Der skulle en handelskrig mellem England og Frankrig i 1678 til før portvinen blev skabt. England havde i århundreder handlet med Portugal og det var derfor naturligt at kigge mod Portugal efter vin, nu da de ikke kunne købe i Frankrig.

I begyndelsen af det 17. århundrede fragtede de så meget som det der svarer til 1,2 mio. kasser ned af Dourofloden til Porto. Derfra blev det solgt til hele Portugal, Holland og England. I 1678 erklærede England krig mod Frankrig og lavede blokade mod de franske havne. Det skabte en øjeblikkelig mangel på vin. Traditionelt har England været handelsmæssigt allieret med Portugal siden 1378, hvor en aftale om evigt venskab blev underskrevet. Det var derfor naturligt at de engelske vinkøbmænd vendte sig mod Portugal for at finde et alternativ til de franske vine. Desværre var vine af den kvalitet de søgte ikke lette at finde. Vinfremstilling i Portugal var ikke blevet den alvorlige affære som det var blevet i Frankrig. Så hvis englænderne ønskede god vin, var de nødt til selv at føre opsyn med produktionen - og det gjorde de så.

Ved at bevæge sig længere ind i landet langs Dourofloden fandt de mørkere og mere tanninholdige vine i modsætning til dem de havde fundet ude ved kysten. For at stabilisere disse vine med henblik på transporten til England tilsatte købmændene en spandfuld Brandy eller to til vintønderne før de blev udskibet. Denne tidlige vin fra Porto fik ikke megen ros hjemme i London. Populariteten skyldes snarere den nemme tilgængelighed. Læg her mærke til, at hvor man i dag tilsætter brandy INDEN sukkeret er gæret ud, så gjorde man det dengang efter gæringen. Dette har givet nogle ret kraftige og krydrede vine.

I starten af 1700-tallet udkæmpedes den spanske arvefølgekrig og England og Frankrig var endnu en gang modstandere. I 1703 underskrev England og Portugal Methuen-traktaten der tog højde for blandt andet stof fra England til gengæld for vintønder fra Portugal. Dette banede vejen for en enorm ekspansion for portvinshandelen i 17- og 1800-tallet. På det tidspunkt var et stort antal portvinshuse allerede veletableret i Porto. Mange af dem var involveret i britisk vinhandel, som oftest skotter, havde etableret filialer af deres handelsselskaber netop i Porto. Først åbnede de kun transportkontor, men snart risikerede de også kapital på at købe sig ind i selve drueproduktionen. Derfor skete der de første 30 år af 1700-tallet en hidtil uset ekspansion af vinfremstilling i Dourodalen. Vingårde sprang frem som ud af bjergskråningerne. Harpiksbehandlet gedeskind blev byttet ud med trætønder. Transporten af tønder ned ad floden blev organiseret og transportørerne byggede lagre, kaldet lodges, i Villa nova de Gaia for at oplagre vinene. Ingen ved nøjagtig hvornår portvin, som vi kender den i dag, blev skabt. Den første vin fra Porto var faktisk kun rød bordvin. En historie fortælles om en vinkøbmand i Liverpool der i 1678 sendte sine sønner til Portugal for at opkøbe vin. I Dourodalen fandt de et munkekloster i Lamego. Abbeden tilsatte alkohol til vinen under i stedet for efter gæringen, hvorved der fremkom en portvinslignende vin. I hvert fald fandt en eller anden ud af at stoppe gæringen med alkohol mens vinen stadig var sød, frugtrig og kraftig. På et tidspunkt i slutningen af 1600-tallet eller begyndelsen af 1700-tallet.

I 1727 dannede de engelske portvinstransportørere en sammenslutning kaldet Factory House for at få mere vægt i forhandlingerne med vinbønderne. De håbede at de kunne presse dem til at holde priserne nede. Sammenslutningens oprindelige formål varede kun ved i kort tid. I 1814 blev det en tæt sluttet klub i lighed med den der var i London på daværende tid. Den eksisterer stadig stort set 200 år efter i en af de travleste dele af byen som et symbol på den engelske historiske tilstedeværelse.

Alt gik godt indtil 1730erne hvor portvinsindustrien oplevede en skandale. Udsigten til let tjente penge fik nogle af de mere samvittighedsløse vinmagere til at tilsætte sukker og hyldebær for at give sødme og farve til kropløse vine. Dårligere vin og overproduktion fik prisen på portvin til at styrtdykke. For at imødegå klager og beskyldninger dannede Markisen af Pombal The Old Wine Company. Skønt det forbedrede kvaliteten betragteligt bragte oprettelsen af selskabet effektivt en ende på briternes monopol. Dette nye selskab havde vidtstrakt magt, det havde beføjelser til at regulere den mængde der blev produceret og at fastsætte maksimum og minimumspriser for både det vin der blev købt og solgt, og at afgøre enhver stridighed der måtte opstå.

I 1756 underskrev Markisen en lov, der måske er verdens første vinlov. Vinloven fastlagde den region hvor portvinsdruerne blev dyrket og slog fast, at kom druerne ikke herfra, måtte vinen ikke hede portvin. Desuden måtte der ikke være andet (altså hyldebærsaft) i. I resten af det 18. århundrede kæmpede portvinsindustrien for at genopbygge handelen med England.


Så kom Phylloxera, rodlusen der hærgede Bordeaux, Bourgogne og andre vinområder i Europa til Dourodalen. Ved at pode deres vinstokke på amerikanske rodstokke, så man havde den oprindelige druepalnte, bare på en anden rod, der var immun over for vinlusen, lykkedes det at vende den altødelæggende udvikling lusen bragte med sig.

I 1890 var de fleste quintaer gentilplantede via denne metode eller også var de bukket helt under. Men nu var disse gentilplantede områder også klar til nye store år i det tyvende århundrede.

Siden phylloxera-angrebet har portvinshusene deklareret færre vintageår, men med en væsentlig bedre kvalitet. I dag er både lokale og nationale investeringer i regionen fokuseret på kvalitet frem for kvantitet. Flere og flere opdager portvinen. Generelt drikker franskmænd mest portvin, men englænderne og derefter amerikanerne indtager mest vintageportvin.

 

Hvad er en Quinta

Qiontaen, Portugisisk for gård eller ejendom, er hjertet i vinlandet Douro. Det er dog et temmelig vagt udtryk, og der findes mange definitioner, for de rige i Lissaon er en Quinta et landsted og ikke alle quintaer har fornemme gåde/slotte ligesom Bordeaux – nogel er blot almindelige bondehuse.

Såvidt hvad året betyder, men nu forklaringen på ”enkelt Quinta”.

Før i tiden blev alt portvin lavet på en blanding af druer fra mange vinmarker, og meget tit i forskellige årgange, for at sikre både kompleksitet og en ensartet stil fra år til år.

Men med enkelt Quintaen, introducerede man en portvin, som var lavet fra kun en mark. Dette er ofte lidt større producenter, der har en mark med meget gamle vinstokke eller med optimal beliggenhed. Denne mark ”isolerer” man så fra resten af produktionen, og lavet en top vin på druerne her fra. En af de mest berømte af disse, er Taylor’s Quinta de Vargellas.

Klimaet

Douro regionen når fra det øvre løb af floden Douro, der danner en grænse til Spanien, og til Barqueiros, godt 77 km opstrøms fra byen Porto og kysten. Selm om floden løber forbi andre vinmarker efter at den har forladt portvinsregionen, så er Douro synonymt med portvin, for alle portvins elskere. Det er et barsk landskab, med klippe sider så stejle at man ikke kan bruge maskiner og i nogle tilfælde helller ikke muldyr. Jordbunden består kun af et tyndt lag jord ovenpå en hårdundergrund af skifer over et endnu hårdere grundfjeld af granit. Jorden er så fattig på næringsstoffer at der ikke er mange ting der kan vokse her.

Det barske klima der veksler fra atlantisk indflydelse til kontinentalt klima, passer den godt. Man byggede stenterrasser på skråningerne og fik plantet vinstokke i dette barske landskab. Når først man havde bygget sine terrasser, noget man gjorde i 1700-tallet, kunne man plante vinstokke og oliventræer sammen med appelsintræer.

Når man så tænker på den bjergkæde der skiller regionen fra resten af verden, og et klima der byder på ekstremer, fra gloende varmt til iskoldt, så og forbliver det et mysterium at vinbønder har holdt fast i at producere vine her, fra før Kristi fødsel.

Portugals klima, især i den nordlige del, domineres af Atlanterhavet, som gør det fugtigt med  en kølig effekt, i form af vine fra havet. Men Douro ligger i læ af Serra Marao, en bjergkæde i regionens nordvestlige del, der giver Douro læ for regnen. Sort set som Alsace i Frankrig, ligger i læ af Vogeserne. Resultatet er et klima med store udsving. Om vinteren kan der komme sne men om sommeren når temperaturerne op på nådesløse 45 grader.

Land skabet i Douro er mere dramatisk end i mange andre regioner. Douro og dens bifloder floder har i årtusinder skåret sig ned i dybe stejle dale, så man kund sjældent møder at nogenlunde jævnt stykke land. Ni tiendesle af regienen er således bakke eller bjerglandskab. For overhovet at kunne arbejde, har bønderne lavet stenterasser i hele omådet. Disse terrasser ligger nogenlunde jævnt, men kræver en del vedligeholdelse.

Bønderne byggede terrasserne i 1700-tallet, så de kunne plante vinstokke og oliventræer sammen med appelsintræer.

Det var først i 1970erne man begyndte at ombygge nogle af dem, så man kunne bruge maskiner i markerne og gøre dem støre. Siden da er en ny type teresser blevet almindelige. De kaldes ”Patameras” og de gamle styttende mure, bestående af sten blev her erstattet af jordvolde. På den måde kunne man køre med traktorre og det øgede effektiviteten til et hidtil uset niveau. ”Patameras” blev først indført af Taylor’s, på deres ”Qunta de Vergellas” i 1973 og de blev hurtigt standard for ny tilplantning.

 

Hvordan laves portvin.

Som tidligere nævnt, starter man med at lave en almindelig vin, men inden gæringen er færdig, tilsætter man en Brandy. Gæringsprocessen er gær der spiser sukker og omdanner det til alkohol, men gærceller kan ikke tåle alkohol, ironisk nok. Så når vinen opnår en alkoholprocent på over 16, dør gærcellerne. Derfor skal alt portvin have en alkoholprocent på mellem 19 og 21. de fleste portvine har en alkoholprocent på 21. Ved at tilføre Brandyen inden gæringen er færdig, får man en restsødme i vinen, som passer godt sammen med den stærke brandy og de kraftige druer. Jo før man tilsætter Brandy, jo sødere portvin.

Tilførslen af Brandy er den væsentligste forskel fra andre vine, men der er også et par andre.

Fra gammel tid har man blandet portvin fra flere årgange. Dette skyldes primært at man så kan lave et produkt, der ligner ”sig selv” fra år til år, altså at man ikke får det store udsving i årgangene.

Derudover får man et mere modent produkt, med flere smagsnuancer, når man blander moden most, i den helt unge.

Efter man har tilført Brandy, og lavet ”blendet” af årgange, lagre man så vinen på fade, det skriver jeg lidt mere om, når vi når til de forskellige typer af portvin.

Hvid Portvin

Hvid portvin laves af grønne druer, og vinen lagrer på store fade i 2-3 år. Den hvide portvin er en overset disciplin i Danmark. Indrømmet: der laves mange ligegyldige hvide portvine, men når først man har prøvet god hvid portvin, så er det noget man husker. Prøv for eksempel Vista Alegres 10 år gamle hvide portvin (for den sags skyld også den 20 års), den er en fantastisk smagsoplevelse.

 

Hvad er Ruby portvin.

Ruby laves på ca. samme måde men udelukkende af blå druer.

Hvis man fjerner hvid portvin fra ligningen, findes der faktisk kun to slagt portvin, Ruby og Tawny. Her er forskellen fadlagring, Tawny typerne lagre lang tid på fede og får dermed Tawny farven, mens Ruby portvinene lagre mest på flaske og derfor har en anden(Ruby) farve og andre smage. De to portvine er så delt op i 3 kategorier.

I Ruby kategorien er der

Ruby, Most fra flere årgange oftest helt uden fadlagring.

Late Bottled vintage port (portvin fra en årgang.

Vintage port (også portvin fra en årgang, men kan kun laves i de absolut bedste år.

Ruby portvin bliver lavet på ved, at man blander druer fra forskellige årgange, dette er en gammel teknik man bruger. Så både Late Bottled Vintage og Vintage (se længere nede på siden om disse kategorier) er faktisk underkategorier til ruby portvin, bare i bedre kvalitet.

Det har dog ingen praktisk betydning, for der står aldrig ruby på en Late Bottled Vintage eller en Vintage port. Og står der ruby på etiketten, fortæller prisen også, at vi er i bunden af portvins-hierakiet.

 

Hvad er Tawny Portvin:

Tawny kan inddeles i:

Tawny

Tawny med alder, altså 10 års, 20 års og så videre.

Colheita, som er Portvin fra en årgang, med minumum 7 års fadlagring, for det meste en del mere.

 

Det engelske ord Tawny betyder brunlig eller gulbrun, og hentyder til den farve, som portvinen får, når den lagres i længere tid.

Den grundlæggende forskel på Tawny port og Ruby(herunder Vintage og LBV) er altså fadlagringen.

Herunder er en forklaring på de forskellige portvine:

Tawny med aldersangivelse

Denne type findes som: 10 years old, 20 years old, 30 years old og More than 40 years old.

Betegnelserne hentyder dog ikke til en eksakt alder. Tawny vine med aldersangivelse er fadlagrede portvine, der er blandet af vine af forskellig alder. Der skal dog være gammel portvin i, for eksempel en 20 års og Instituto do Vinho do Porto skal godkende, at vinen er karakteristisk for det, som man forbinder med aldersbetegnelsen.

Smagsmæssigt er de kendetegnet ved en karakteristisk (og ekstremt lækker) nøddeagtig smag.

 

Colheita

Colheita betyder årgang. Når der står f.eks. Colheita 1997 på en portvin, er der tale om en tawny portvin fra det år. Colheita skal lagre i minimum 7 år på fad, ofte lagre de meget længere end det, nogle gange mere end 50 år.

Late Bottled Vintage (LBV)

= sent aftappet årgangsvin, som tappes på flaske efter 4-6 års fadlagring. Denne ekstra tid på fad i forhold til Vintage port gør den blødere og mere tilgængelig i yngre alder.

 

Vintage Port

Vintage er et engelsk ord, der betyder vinhøst eller årgang. Vintage portvin er en fornem portvinstype, der kun laves i de allerbedste år. Den tilbringer kun ca. 2 år på fad, hvorefter den kan udvikle sig i mange år på flaske.

I de yngre stadier af vinens udvikling er den rå frugt i centrum. Mange anser den for først at være egentlig drikkemoden i relativ sen alder. Vintage portvin regnes af mange for "kongen" af portvin.

Vintage port betragtes af mange portvins-kendere for at være det ypperste. Men hvor tawny-typerne er klart til at blive drukket når de kommer på markedet, foretrækker mange at gemme en Vintage port i mange år.

 

Crusted Port

er en ret sjælden portvinstype fremstillet af en blanding af flere årgange. Crust er i vinsammenhæng det engelske ord for bundfald, som altså er et karakteristikum ved vinen. Den aftappes efter 3-4 års fadlagring, hvorfor den karaktermæssigt har fællestræk med Late Bottled Vintage og Vintage port.

 

 

Som du kan se, er der et hel verden af god portvin og gå på opdagelse i, skål og velbekomme.

GourmetWine bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere