Côte de Beaune

Vindistriktet med 8 imponerende Grand Crus og 42 Premier Crus, hvis betydningsfulde omdømme blev skabt af franske munke og Hertugerne af Bourgogne

Côte de Beaune er en af Bourgogne regionens mest prestigefyldte, beundringsværdige og vigtigste vindistrikter, der er berømte for at skabe nogle af Bourgogne- og verdens mest eftertragtede rød- og hvidvine!

Vinområdet er beliggende mellem appellationerne Ladoix-Serrigny i nord og Maranges i syd, hvor de bedste vinmarker gror på den berømte Côte d’or skråning, der strækker sig 20 km fra nord til syd.

Og selvom, der bliver lavet storslået rødvine i Côte de Beaune, så er det vinområdets hvidvine, der høster mest berømmelse – hvor særligt Corton-Charlemagne, Pugliny-Montrachet, Chassagne-Montrachet og Meursault skiller sig ud, og anses som nogle af verdens mest betagende Chardonnay vine!

Côte de Beaune – Den gyldne skråning, appellationer, Grand Crus og Premier Crus

Côte de Beaune udgør den sydlige del af den berømte af den gyldne Côte d’Or skråningen, hvor de store Bourgogne vine stammer fra, hvilket gør det til en af Côte de Beaunes vigtigste vinmarksområder.

Betydningen af Côte d’Or skråningen for Côte de Beaunes vindyrkning er svær at undervurdere, da landskabet her ej blot beskytter vinmarkerne mod vestlige vinde, men også giver vinstokkene de bedste vilkår af perfekte syd- og sydøst vendte eksponeringer, og en særlig kalkstensholdig jordbund, der tilføjer vinene deres udsøgte mineralitet!

I Bourgogne-regionen findes mere end hundrede appellationer og mere end halvdelen af dem, ligger tæt og elegant, side om side i Côte d’Or.

Côte d'Or er en lang, smal og smuk strækning af vinstokke, der gror i en næsten ubrudt kæde, blot afbrudt af vinlandbyerne, hvor nogle ligger mindre end en kilometer fra hinanden - alle helt omgivet af vinstokke og 18 af disse har deres egen 'landsby'-appellation.

Skråningen lyder også navnet: Den gyldne Skråning, der stammer fra den flammende gyldne farve vinstokkene tager, efter høsten i efteråret.

Côte de Beaune opdeles i landsby-appellationerne: Ladoix, Aloxe-Corton, Pernand-Vergelesses, Savigny-lès-Beaune og Chorey-lès-Beaune, der ligger nord for hoved-vinbyen Beaune – samt Pommard, Volnay, Auxey-Duresses, Saint-Romain, Saint-Aubin, Meursault, Puligny-Montrachet, Chassagne-Montrachet, Santenay og Maranges, som er placeret syd for vinbyen.

Her findes de bemærkelsesværdige og berømte vinmarker, der prydes af Grand Cru eller Premier Cru status.

Desuden findes også distrikterne: Côte de Beaune, der er centreret omkring vinbyen Beaune, Côte de Beaune-Villages, hvor der udelukkende produceres rødvine, og kan komme fra en eller flere landsbyappellationer – samt Hautes-Côtes de Beaune, hvor der fremstilles både røde og hvide Bourgogne vine. Druerne må stamme fra mere end 20 vinlandsbyer, og en stor andel af vinene vinificeres i en kooperativ vinkælder i Beaune.

Pommard og Volnay, lige syd for vinbyen Beaune, er de eneste appellationer i Côte de Beaune, der udelukkende fremstiller rødvine – men også nogle fremragende nogle af slagsen!

Pommard er berømte for at skabe Bourgognes mest maskuline, kraftfulde og rige Pinot Noir, mens Volnay lige modsat, har opnået stor anerkendelse for elegante rødvine med finesse og blødere tanniner.

Santenay, Maranges og Auxey-Duresses i syd, er også kendt for deres formidable Pinot Noir vine, men her skabes også nogle velskabte hvidvine på Chardonnay.

Det samme gælder for den famøse Corton høj, der ligger lige der, hvor Côte de Nuits og Côte de Beaune mødes, og vinlandsbyerne: Ladoix-Serrigny, Pernand-Vergelesses og Aloxe-Corton, danner rammen for de berømte appellationer på Corton Højen.

Corton prydes, og opdeles af de to Grand Cru vinmarker: Corton og Corton-Charlemagne.

Corton, der næsten udelukkende skaber de famøse rødvine og Corton-Charlemagne – udelukkende mageløse og hæderkronede hvidvine.

Den sydøstlige del af Côte de Beane er et rent hvidvinsland – og et mekka, der prydes af nogle af verdens mest berømte Chardonnay hvidvine og famøse appellationer, Premier Crus og Grand Crus!

Fra Meursault til Montrachet!

Côte de Beaune – Grand Crus og Premier Crus

Côte de Beaune prydes af 8 imponerende Grand Crus og 42 Premier Crus, der fordeles over flere af vinlandsbyerne.

Helt bemærkelsesværdigt er syv af de otte Grand Crus hvidvinsappellationer, og 6 af dem: Montrachet, Chevalier-Montrachet, Bâtard-Montrachet, Bienvenues-Bâtard-Montrachet og Criots-Bâtard-Montrachet, er beliggende i den sydøstligste del af Côte de Beaune i Puligny-Montrachet.

Puligny-Montrachet er berømt for at fremstille nogle af verdens dyreste hvidvine, der kendetegnes ved deres voluminøse krop, der forener fedme fra noter af smør og nødder med sprød og elegant mineralitet!

Vinstilen vil også være at finde i Meursault, Saint-Aubin og Chassagne-Montrachet.

17 af de famøse Premier Crus pryder også Pugliny-Montrachet området.

Meursault prydes af 19 Premier Cru klassificerede vinmarker, der udgør mere end 100 hektarer, samt en række velansete lieu-dit (historiske steder) vinmarker.

De mest famøse Meursault Premier Cru vine stammer fra vinmarkerne; Clos des Perrières, Genevrières og Charmes, der pryder den sydlige ende af Meursault, og kan takkes for en stor del af Meursault gode omdømme.

Læs mere om Meursault her!

Pommard har hele 28 Premier Cru klassificerede vinmarker – og Volnay, imponerende 34 Premier Cru klassificerede vinmarker.

De bedste og mest berømte Premier Cru vinmarker: Clos des Ducs, Clos de la Caves des Ducs og Clos du Château des Ducs, omkredser vinlandsbyen, mens den sydlige del af appellationen prydes af: Clos des Chênes, Les Caillerets og Taille Pieds.

Flere af vinmarkerne i Volnay prydes af navnet ”Duc”, efter hertugerne af Bourgogne, der havde en helt særlig plads i Volnay.

Læs mere om Volnay her!

Og Savigny-lès-Beaune prydes af hele 22 Premier Cru/1er Cru marker, herunder Aux Clous, Les Champs Pimonts, Les Haut Jarrons & Les Lavières, samt lieu-dits vinmarkerne: Les Grand Picotins & Les Gollardes.

Læs mere om Savigny-lès-Beaune her!

Côte de Beaunes vinhistorie

Côte de Beaunes vinhistorie er, som resten af Bourgogne, uløseligt forbundet med de franske munke, der dyrkede vinen fra klostrene og Hertugerne af Bourgogne, der styrkede vinens omdømme.

Men også med alle appellationerne under Côte de Beaune.

De første vinstokke i Côte de Beaune blev plantede af romerne, som også lærte vinbønderne kunsten at dyrke og fremstille vin.

Efter romerne overtog de franske munke vindyrkningen, fra begyndelsen af middelalderen, hvor fremstilling og lagring af vinene fandt sted i klostrene - thi det at de gejstlige forpligtelser, naturligvis ej kunne fuldbyrdes uden altervin.

Munkene udviklede vinmarkerne og forbedrede kvaliteten af både druer og vin, ved at nedfælde hele vinens rejse - Fra vinstok til den endelige vin – thi de besad kunsten at skrive.
 
Op igennem middelalderen, og frem til den franske revolution, forfinede munkene, og fra det 14. århundrede, hævede hertugerne af Bourgogne også vinenes kvalitet og berømmelse.

Hertugerne af Bourgogne

Fra det 14. århundrede begyndte hertugerne af Bourgogne også at få indflydelse på Bourgogne vinenes berømmelse, og sågar fremstilling, vinpolitik og lovgivning, da hertugerne ejede flere vinmarker, og oplevede stor økonomisk og politisk velstand heraf.

På denne tid, var vin forbundet med magt og rigdom, og set et symbol på smag og raffinement.

Og på dette tidspunkt havde Bourgognes vine allerede et formidabelt ry, som måtte bevares.

Historien fortæller at Bourgognes hertuger udviklede den første vinlov og vinpolitik i historien, herunder at hæve kvalitetsniveauet af Bourgogne-vinene, lave et forbud mod at fremstille vine på Gamay druen, og i stedet bruge druesorten Pinot Noir.

Gamay, var ellers en yderst populær druesort i middelalderens Bourgogne, hvor hverdagsvin på Gamay, blev produceret i overflod, og nød popularitet hos befolkningen, men ej ved det bedre borgerskab. 

Forbuddet omfattede dog kun datidens Bourgogne-region, og den moderne Mâconnais eller Beaujolais, var derfor ej omfattet af forbuddet.

Til gengæld fik forbuddet Bourgogne vinene til at høste mere anerkendelse.

Kvaliteten af vinene blev forbedret markant, og snart blev Bourgognes vine nydt af den franske konge, hof og, ifølge historien, også af paven i Avignon.

Det fortælles at på denne tid blev vinene fra Côte de Beaune blot kaldt ”Vin de Beaune” eller ”Pinot Vermeil”, som henvisning til at de var fremstillet på druesorten Pinot Noir.