Aglianico

Udbredelse af druen

Navnet Aglianico kan være en efterligning af ’’Ellenico’’, det italienske ord for græsk. Det er derfor ikke usandsynligt, at druesorten er blevet bragt til Italien af græske tilflyttere for mange århundreder siden. Aglianico-druen er mest udbredt i det sydlige Italien især Campania og Basilicata. Druen er blevet meget populær i regionen, efter vinproducenterne er begyndt at bruge små egefade, eller barrigues, som de også kaldes, til lagringen. Når man lagrer vinen på egefade, bliver druen nemlig mere kompleks, med flere smagsnuancer.

En drilsk drue

Aglianico er en druesort, som trives bedst i et varmt og tørt klima. Druen kan være svær at have med at gøre for vinproducenterne, da den ofte er svær at ”stille tilfreds” på trods af gode klimaforhold. For at modne druen optimalt må vinproducenterne ofte høste druen og derefter lagre vinen på flaske i lang tid. Druesorten har nemlig et højt syreindhold, som kan gøre det svært for vinproducenterne at fremkalde de sødestoffer, som druen indeholder. Er druen dog modnet perfekt, er Aglianico-vin særdeles velsmagende.

Smagen af Aglianico

Aglianico-druen knopskyder tidligt og modner meget sent. Aglianico-druen kan give fyldige vine med en markant struktur, hvor der er masser af tanniner og høj syre. Den smager af mørke bær, blommer, svesker og en smule af røg. Druen egner sig godt til lagring og udvikler røgede og krydrede noter med tiden. Den italienske drue er optimal til det italienske køkken, især mad med smag af citrus eller anretninger af kød med lam, pølse og steak. Derudover er oste perfekte at nyde til et glas vin med Aglianico-druer.