Nebbiolo

Vine, der kræver flere år i vinkælderen

En af de druesorter, der har det suverænt højeste tanninindhold er Nebbiolo, og det samme gælder syreindholdet. Derfor har vinene et langt liv, men det betyder også, at de kan virke lukkede og utilgængelige i mange år. Hvis man har smagt en Barolo eller en Barbaresco, har man sikkert svært ved at forstå dette, når man rammes af et ”syreangreb” i munden. Der kan være to grunde til dette, nemlig alder og kvalitet. Både Barbaresco og Barolo er dyre vine, og der er mange af dem, som kræver flere år i kælderen. På den måde bliver tanninen blødgjort, og vinens aroma og smag skifter karakter.

En bred smagspalet med noter af blomster og planter

Når man ser på Nebbiolo-druesorten, taler man primært om to forskellige stilarter. Der er den klassiske, hvor vinene lagres på store fade, hvor man ved den moderne gør brug af egefade i en mindre størrelse. Dog mener man, at de to ”skoler” i realiteten lærer af hinanden. Når en Nebbiolo-vin er ung, er den dyb og blåsort, men efter omtrent fem år skifter denne farve markant over i en mere brunlig. Nebbiolo har rent aromamæssigt en meget bred palet af elementer fra både blomster, planter og bær, som ændres markant, når den lagres. Nebbiolo er en druesort, som modnes sent, og derfor bliver den også ofte først høstet i oktober. Det er en drue med tykt skin, som giver rigeligt med tannin og en kompleks sammensætning af ekstrakt, syre og frugt. Det er en unik blanding, som gør Nebbiolo-baserede vine fyldte med smage af blommer og kirsebær i de unge år, hvorefter den med alderen udvikler en smag og duft af violer, trøffel, bolværk, visne roser, lakrids og tjære.

Druesorten tilhører Piemonte-regionen i Italien

Selvom DNA-undersøgelser har vist, at Nebbiolo formentlig stammer fra Lombardiet, er der ingen tvivl om, at den tilhører regionen Piemonte i Italien. Lombardiet ligger øst for Piemonte-regionen, og her er ca. 90 % af landbrugsjorden udlagt med vinplanter. Det er dog kun ca. 6 % af jorden, der bliver brugt til at dyrke Nebbiolo-druer.

Andre regioner forsøger at gengive disse smagfulde italienske vine

Nebbiolo har eksisteret i flere århundreder, og man omtalte den første gang helt tilbage i 1268, hvor en drue ved navn ”nibiol” voksede i Rivoli, som ligger i nærheden af Torino. Først i det 18. århundrede blev Nebbiolo-druen kendt uden for regionen Piemonte. Her søgte briterne nemlig efter alternativer til de franske vine fra Bordeaux, fordi der var en krise på det tidspunkt mellem Frankrig og England. I det 19. århundrede led vinrankerne dog et stort tab. Der kom sygdom i mange af planterne, som gjorde, at mange gik til. Derfor valgte man at genplante markerne med andre druesorter end Nebbiolo, hvorfor det kun er en lille del af regionen, som udgøres af denne druesort. I dag er der andre regioner i verden, som er begyndt at dyrke Nebbiolo for at kunne gengive disse smagfulde italienske vine.