Montepulciano

Dyrkes primært i Umbrien og er den næstmest dyrkede i Italien

Det er vigtigt at skelne mellem druesorten Montepulciano og byen af samme navn i Toscana. Det er vigtigt, fordi der ikke er vine fra Toscana, der indeholder denne drue. Montepulciano-druen er den primære drue i de fleste rødvine i det centrale og østlige Italien. Det er den næstmest dyrkede drue i hele Italien, kun overgået af Sangiovese. Montepulciano-druen dyrkes primært i Umbrien, og i Abruzzo bruges den i Montepulciano d’Abruzzo. Denne rødvin er kendt for at være en meget velsmagend vin, og fås i næsten alle prisklasser. Grunden til, at druen som udgangspunkt ikke kan findes i det nordlige Italien, er, at den modner sent. Hvis den bliver høstet for tidligt, så er den i overvejende grad for ”grøn”.

Montepulciano er druen med et bredt potentiale

Det er en drue, der ofte anvendes i de lidt billigere vine, som kendetegnes ved en kraftig og fyldig smag og ingen større kompleksitet. Montepulciano er dog en drue, der har det hele at byde på, hvis man altså ved, hvordan den skal fremstilles korrekt. Den kan anvendes til alt lige fra milde hverdagsvine til de tætte og mere kraftfulde. Druen er kendetegnet ved megen frugt og tannin, og de vine, som er blevet fremstillet på Montepulciano, besidder altid en flot, dyb farve. Rødvin fremstillet på Montepulciano er ofte kraftige og fyldige vine, hvor man ikke fornemmer alkoholen.

Lagring på egetræsfade giver en intens smag af mørke frugter

Vinproducenterne, som anvender Montepulciano, benytter sig som udgangspunkt af to forskellige fremstillingsmetoder. Den første metode er lagring på egetræsfade, som giver vin med intens smag af mørke frugter, lakrids samt yderligere smag af kakao, mokka og vanilje. De har ofte en nærig syre, hvorfor det anbefales at drikke en vin, der har omkring 3 år eller mere på bagen.