Chile

Stort udvalg af kvalitetsvine fra Chile !

Filter

 Chile

Vin, atombomber og masser af sol

Chilensk vin har en broget historie, landet er relativt ungt set i vinsammenhænge, men har haft fremgang, siden Jacques Chirac testede atombomber i 1990’erne og man derfor boykottede fransk vin.

Historien om vin fra Chile
Chilensk vinproduktion har en broget historie, der går helt tilbage til det 16. århundrede og involverer spanske conquistadores og kristne munke, der bryggede vin til religiøse forhold. De spanske missionærer tog selvfølgelig vindyrkelsen med sig. De første planter i Sydamerika blev faktisk sat i Peru, og bredte sig ud derfra. Ifølge visse kilder, var det den spanske erobrer Francisco de Aguirre, der personligt plantede den første vinplante i Chile.

I landskabet, hvor Chile ligger i dag, var forholdene gunstige. Mellem Stillehavet og Andesbjergene, Atacama-ørkenen og Antarktis, fandt spanierne en lille lomme, hvor de kunne dyrke deres vin. Vinen var vigtig for jesuiterpræsterne, når de skulle udføre nadveren. Derfor havde vinen en langt større religiøs betydning, end den har i dag, og det var et mål for kirken at få en vinproduktion op at stå, så de kunne omvende de lokale til kristne.

Der gik ikke længe, før de producerede vin til nydelse frem for altergang. Op gennem det 18. århundrede producerede den chilenske befolkning vin, der var langt sødere og lidt a la de dessertvine vi kender i dag. De blev brygget på Pais og Muscatel-druer og blev mest brugt lokalt. Via handelsruter kom disse vine dog en sjælden gang til England, hvor de dog ikke var populære.

Den Franske indflydelse
Det var ikke før midten af det 19. århundrede, at den chilenske vinproduktion for alvor fik vind i sejlene.Der var 4 ting der bidrog til den pludselige efterspørgsel:

  1. 1.    Man oprettede en forening som alle vinbønder betalte lidt til. Denne forening havde til opgave at fremme salget af Chile-vin i Europa, og de gjorde det rigtigt godt.

  2. 2.    Man havde i 100 år produceret vinene med henblik på det hjemlige marked, men de lokale var vant til en helt anden smag end vi er i Europa. Langsomt begyndte vinbønderne at tilpasse sig de nye markeder og dermed producere vine, der passe til de europæiske ganer.

  3. 3.    Frankrig testede atombomber ved Muaroa, noget der fik mange mennesker i Europa til at boykotte fransk vin i nogle år.

  4. 4.    Det franske indtog. Franske familier og vinbønder fik interesse for landet og købte gårde i Chile, hvor de etablerede en vinproduktion efter franske forskrifter, dog tilpasset det noget varmere miljø, som kan være en udfordring i Chile.

Kriser og plager i Europa sendte mange franske vinbønder særligt fra Bordeaux-egnen til Chile, hvor forholdene var beskyttet og gunstige. Med sig tog bønderne de franske vinstokke, og pludselig fik chilensk vin et fransk udtryk, som er bevaret den dag i dag.

Da de chilenske vinstokke aldrig har været udsat for de vinlus, der plagede Europa, er den vin, der bliver produceret i dag nært beslægtet med den vin, der blev produceret den gang. Ikke meget har ændret sig siden dengang, og det er derfor druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet franc, Malbec, Sauvignon blanc og Sémillon har haft gode forhold til at trives der.

Med opkomsten af ønologien, studiet af vin, importerede de franske vinbønder ikke bare vinstokke, men også viden om vin fra Frankrig. Dette øgede ikke bare kvantiteten af vin men også kvaliteten.

Op gennem det 20. århundrede fik verden smag for chilenske vine, men politisk uro gjorde det svært for Chile at trænge gennem eksportmarkedet før indtil for nyligt - historisk set. I dag bliver chilensk vin anset for at lægge sig i feltet mellem tilgængelig, billig, smagfuld og kvalitetstro. Chile producerer vin, som alle kan være med på, de mangler dog den diversitet der er i europæisk vin, hvilket skyldes for meget varme og det faktum, at man som oftest ikke laver blends, men gerne vin der er lavet på 100 % af en given drue, for eksempel Merlot.

Chiles Klima

Landet måler 4.270 km i længden (hvad der svarer til afstanden fra Nordkap til Sahara), mens det blot er 15 km i bredden på det smalleste sted. Der er høje bjerge i øst, ørken i nord, polaregne i syd og hav mod vest.

Langt det meste vin i Chile dyrkes og produceres mellem 32. og 38. breddegrad. Normalt ville der være for varmt til vinstokke på de breddegrader, men nærheden af Stillehavet holder varmen i ave. I de chilenske vinområder har man generelt lange og tørre somre, hvilket danner basis for ualmindelig sunde modne druer. Det tørre klima kunne være et problem, men det klarer kunstvanding med smeltevand fra de høje Andesbjerge.

Derfor får druerne alligevel nok vand, og vinene smager som “sol på flaske”.

Og netop det kan være en udfordring, at der i store dele af Chile simpelthen er for varmt. Står vinstokke inde i landet og ikke for højt, får de for meget varme. Lange perioder med 35 graders varme, gør at fotosyntesen lukker ned, og så kan planten ikke producere vinsyre.

Man er dog i de senere år blevet bedre til at løse denne udfordring, simpelthen ved at rykke produktionen længere op i bjergene, hvor der er kølige nætter.

Chiles vinregioner

Herunder kan du se en oversigt over Chiles vinregioner, listet fra nord mod syd.

  • Limari Valley: En lille region nordvest for Santiago nær Stillehavet. Klimaet er varmt og tørt - det er tættere på ækvator end nogen af ​​Chiles andre vigtige regioner og tæt på Atacama-ørkenen. Stedets unikke mikroklima, forårsaget af dets nærhed til Stillehavet, byder på kølig morgentåge og havbriser, der blæser gennem dalen i løbet af dagen.

  • Aconcagua Valley: Nord for Santiago er Aconcagua Valley opkaldt efter landets højeste bjerg, det storslåede Mount Aconcagua, og er et af de varmeste områder for druer. Men Aconcagua har også mange køligere højtliggende sektioner. Cabernet Sauvignon vokser specielt godt her, og for nylig også Syrah.

  • Casablanca Valley: Dette er en af de første regioner i Chile og det er stadig en af de bedste. Nogle af Chiles fineste Chardonnays og Sauvignon Blancs vokser her.

  • Maipo Valley: Chiles mest etablerede vinregion, lige syd for Santiago, Maipo Valley er hjemsted for de fleste af landets vingårde. Concha y Toro, Santa Rita, og Almaviva er et par af de meget store gårde med  kæmpe produkktioner af vin. Cabernet Sauvignon er konge i denne region, og Merlot gør også meget godt.

  • Cachapoal Valley: Den store Rapel Valley, syd for Maipo Valley, har to vigtige vinkomuner, Cachapoal Valley og Colchagua Valley. Cachapoal Valley, nærmere Andesbjergene, er en rødvins region der er stærk i Merlot og Cabernet Sauvignon.

  • Colchagua Valley: de kølige vinde fra havet, har forvandlet den tidligere rolige Colchagua Valley til en af Chiles mest vigtige nye røde vinregioner. Carmenère, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah vokser specielt godt her.

  • Curicó Valley: En af Chiles ældste og største vinregioner, Curicó Valley er direkte syd for Rapel Valley. Grundet dens forskelligartede mikroklimaer, både røde og hvide sorter vokse godt her.
GourmetWine bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere