Rully

Historisk burgundisk vinområde - berømt for elegant og udsøgt rødvin, fed og mineralsk hvidvin og sprød Crémant de Bourgogne

Rully er et historisk vinområde, som er den nordligst beliggende appellation i vindistriktet Côte Chalonnaise i den sydlige del af Bourgogne.

Beliggende lige ved porten til Côte de Beaune, hvor Côte d’Or’s gyldne kalkstensskråning officielt ender og kalkstensryggen af ’La Montagne de la Folie’(Vanviddets bjerg) tager sin begyndelse – selvom  ’La Montagne de la Folie’ egentlig er en sydlig forlængelse af kalkstenkilden, hvis nordligste punkt begynder under 5 km fra Chassagne-Montrachet i Côte de Beaune.

Den løber fra nord til syd og adskiller Rully fra Bouzeron, den nordligste af de fem vinlandsbyer (Bouzeron, Rully, Mercurey, Givry & Montagny) i Chalonnaise.

Den tætte beliggenhed, gør at Rully’s terroir minder utroligt meget om sine mere famøse naboer mod nord: Puligny-Montrachet og Meursault – hvilket beviser at Rully kan skabe (hvid)vine i nærmest samme stil og af samme kvalitet!

Rullys vinhistorie

Vinområdet er opkaldt efter den maleriske vinlandsby Rully, som vinmarkerne omkredser, og to flotte gamle vinslotte; Château de Rully og Château Saint-Michel, våger over.

Château de Rully er en gammel middelalderfæstning fra det 12. århundrede, som stadig ejes af samme familie og vidner om Rullys enestående vinhistorie og vinfremstillingstraditioner gennem århundreder.

Vinlandsbyen Rully besidder en lang vinhistorie, der både er uløseligt forbundet med de franske munke, de noble Hertuger af Bourgogne, samt Rullys udsøgte og elegante rødvine på Pinot Noir, fede og mineralske hvidvine på Chardonnay og de sprøde Crémant de Bourgogne bobler – der bliver skabt efter gamle særlige traditioner.

Og det hele begyndte med at romerne plantede de første vinstokke i Rully.

I år 92 e.Kr. gik udviklingen af vindyrkningsområdet i Rully dog midlertidigt i stå, da det er blevet fortalt at kejser Domitian på dette tidspunkt, endda beordrede flere af de franske vinmarker ødelagt – udelukkende for at forhindre at fransk vin, skulle overgå Italien i popularitet.   

Dette ville være en katastrofe, og det ville tage de franske munke og vinbønder flere århundreder at genoplive vinmarkerne.

Heldigvis undgik de franske munke og vinbønder kejserens ide, takket være magten fra flere vingodser og klostrene – og med tiden blev det atter tilladt at udvide vinmarkerne og plante nye vinstokke.  

Efter romerne overtog de franske munke fra begyndelsen af middelalderen vindyrkningen, fremstillingen, samt lagring af vinene fra klostrene - thi det at de gejstlige forpligtelser, naturligvis ej kunne fuldbyrdes uden altervin.

Det var munkenes rolle/kald at udvikle vinmarkerne og forbedrede kvaliteten af både druer og vin, ved at nedfælde hele vinens rejse - Fra vinstok til den endelige vin – thi de besad kunsten at skrive.
 
Op igennem middelalderen, og frem til den franske revolution, forfinede munkene vinstokkene, vinmarkerne og vinene, og fra det 14. århundrede, hævede hertugerne af Bourgogne også vinenes kvalitet.

Hertugerne af Bourgogne

Hertugerne af Bourgognes ypperste rolle bestod i at ophøje Bourgognes omdømme og skabe vinregionen berømmelse.   

De havde derfor betydelig indflydelse på Bourgogne vinenes berømmelse, og sågar fremstilling, vinpolitik og lovgivning, da hertugerne ejede flere vinmarker, og oplevede stor økonomisk og politisk velstand heraf.

På denne tid, var vin forbundet med magt og rigdom, og set som et symbol på smag og raffinement.

Og på dette tidspunkt havde Bourgognes vine allerede et formidabelt ry, som måtte bevares.

Historien fortæller at Bourgognes hertuger udviklede den første vinlov og vinpolitik i historien, herunder at hæve kvalitetsniveauet af Bourgogne-vinene, lave et forbud mod at fremstille vine på Gamay druen, og i stedet bruge druesorten Pinot Noir.

Gamay, var ellers en yderst populær druesort i middelalderens Bourgogne, hvor hverdagsvin på Gamay, blev produceret i overflod, og nød popularitet hos befolkningen, men ej ved det bedre borgerskab. 

Forbuddet omfattede dog kun datidens Bourgogne-region, og den moderne Mâconnais, Côte Chalonnaise eller Beaujolais, var derfor ej omfattet af forbuddet.

Til gengæld fik forbuddet Bourgogne vinene til at høste mere anerkendelse.

Kvaliteten af vinene blev forbedret markant, og snart blev Bourgognes vine nydt af den franske konge, hof og, ifølge historien, også af paven i Avignon.

Vinbønder i Rully, begyndte derfor også at dyrke Pinot Noir, frem for Gamay.

Læs mere om Bourgogne her!

Pinot Noir har siden da været den eneste druesort, godkendt til produktion af rødvine i Rully og Chardonnay til områdets hvidvine, der efter traditionen ofte gæres eller lagres på egetræsfade.

Fra begyndelsen af det 19. århundrede begyndte Rully desuden også at udvikle sig til hjertet for fremstilling af Crémant de Bourgogne, hvorfra nogle af de bedste eksemplarer også stammer.

Til fremstilling af Crémant de Bourgogne fra Rully, må druesorterne Gamay og Aligoté også anvendes.

Det fortælles at Les Frères Petiot, et négociant-firma fra området, der ejede vinstokke i både Rully og Mercurey, blev pionerer for fremstilling af mousserende vin i Côte Chalonnaise. I midten af det 19.århundrede blev mousserende vin fra Rully solgt under navnene Champagne mousseux eller Bourgogne mousseux.

Vinlusens hærgen og to verdenskrige

Rully nåede en gylden tid omkring 1850’erne, hvor vinmarkerne blomstrede og strakte sig over imponerende 600 hektarer.

Denne tid fik dog en brat afslutning.

Først i begyndelsen af det 19. århundrede, hvor den forfærdelige og altødelæggende vinlus hærgede Europas – og dermed også Frankrigs vinmarker, hvor Rully blev særligt hårdt ramt.

Herefter fulgte to verdenskrige, hvor vinmarkerne led under tidens grufuldheder, som ledte til forsømmelse af vinmarkerne.

Fra 1960'erne begyndte Rullys vinmarker dog atter at blomstre, og takket være et par pionerer, som overbeviste resten af verden om kvaliteten af vinene, formåede Rully at bevare vinenes omdømme.

Rully fik tildelt egen appellation i 1939, og i 1943 kunne appellationen også prydes af 23 Premier Crus klassificerede vinmarker.

Rully – Terroir, Vinmarker og Premier Crus

I dag strækker Rullys vinmarker sig over mere end 350 hektarer af vinstokke, hvor Chardonnay udgør langt størstedelen og knap 100 hektarer er klassificeret Premier Crus.  

De fineste vinmarker i Rully ligger på de østlige skråninger af La Montagne de la Folie, som er den sydlige forlængelse af kalkstenkilden, der forbindes med Côte d’Or skråningen, hvis nordligste punkt begynder under 5 km fra Chassagne-Montrachet i Côte de Beaune.

Den tætte beliggenhed, gør at Rully’s terroir minder utroligt meget om sine mere famøse naboer mod nord: Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet og Meursault – hvilket beviser at Rully kan skabe (hvid)vine i nærmest samme stil og af samme kvalitet!