Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Côte Rôtie

Se alle vores kvalitetsvine fra Côte Rôtie!

Côte-Rôtie et spændende vinområde og Cru des Côtes du Rhône appellation, beliggende i det nordlige Rhône-dalen, som den nordligst beliggende appellation.

Vinområdet er Rhône-dalens mindste Cru des Côtes du Rhône appellation, men betragtes som en af Rhône-dalens bedste og mest famøse. 

Côte-Rôtie er kendt som det åndelige hjem for druesorten Syrah, berømt for deres kraftfulde og elegante rødvine, der fremstilles udenlukkende på druesorten, og også anses for nogle af verdens mest prestigefyldte vine på Syrah. 

Vinene er kraftfulde og elegante, proppet med masser af smagsnuancer, herunder brombær, solbær og mørke krydderier, også ligner lidt de glorværdige Bourgogne-vine i stil, tekstur, saftighed og elegance.

De allerbedste Côte-Rôtie -vine kan lagres mellem 5 og 30 år. 

Læs mere...

Filter
 

Navnet Côte-Rôtie betyder “brændt eller ristet skråning”, og hentyder til Côte-Rôties terroir, hvor vinstokkene gror på ekstremt stejle sydvendte skråninger nær Rhône-floden og dermed får et exceptionelt flot antal af solskinstimer, fra både skråningernes position og reflektionen fra floden.  

Côte-Rôtie er en af ​​de vigtigste franske appellationer for vine fremstillet udelukkende på druesorten Syrah, sammen med ​​Hermitage og Cornas, som også ligger i den nordlige del af Rhône-dalen. 

Côte-Rôties historie

Vindyrkningen og vinens historie i Côte-Rôtie er uløseligt forbundet med resten af Rhône-dalen, hvor vindyrkningen kan spores mere end 2000 år tilbage og forbindes både med de gamle grækere og romerne, som plantede de første vinstokke i Rhône.

Det fortælles at romerne begyndte at slå sig ned i Rhône-dalen i det 2. århundrede, sejlede på Rhône-floden og plantede vinstokke fra syd, mod nord.  

Côte-Rôtie er den nordligste Cru des Côtes du Rhône appellation i Rhône-dalen, beliggende på højre bred af Rhône-flodens løb, lige syd for den ældgamle romerske by Vienne.

Romerne siges at have plantet de første vinstokke her under Caligulas styre og på det tidspunkt lød området navnet Vienne. 

Fra slutningen af 1400-tallet indtog byen Lyon, den store scene, for handel og vindyrkning, hvilket også bidrog til Rhône-dalens velstand og omdømme af vin, herunder Côte-Rôtie og vinene herfra.

Vinområdet Côte-Rôtie, trådte dog for alvor først frem på vinens verdenskort i det 18. århundrede, da det bedre borgerskab i Paris, begyndte at smage vinene fra Beaujolais i den sydlige del af Bourgogne og Rhône-dalen lige syd for.

Og på samme tid begyndte Briterne også at få øjne op for, og erhverve de elegante vine Côte-Rôtie, gennem John Hervey, den 1. jarl af Bristol. 

Vinene blev bemærkelsesværdigt transporteret til England i Amphora-lignede krukker/vaser, i stedet for de traditionelle vintønder/fade, som i det 19. århundrede blev den mest anvendte beholder af vin.

Côte-Rôties terroir og druesorter

Navnet Côte-Rôtie, som betyder “brændt eller ristet skråning”, hentyder til vinområdets yderst stejle skråninger, der anses som nogle af de stejleste i Europa, med hældninger op til 60 grader, vendt mod syd og sydøst for optimal modning af druerne. 

Vinstokkene gror på disse skråninger, som er beliggende på højre bred af Rhône-floden, beskyttet mod nordlige vinde.

Jordbunden er domineret af ler, der tilføjes skifer, jern og mineralske krystaller kaldet Mica, som bidrager med mineralitet til vinene. 

Og lige præcis dette bemærkelsesværdige terroir er med til at skabe de elegante og enestestående vine fra Côte-Rôtie, der sammen med druesorten Syrahs dominans, gør dem til nogle af verdens mest prestigefyldte Syrah-vine.

I Côte-Rôtie produceres der udelukkende rødvine på Syrah druesorten, der dog ifølge lovgivningen må indeholde 20% Viognier. Dette ses dog ekstremt sjældent. 

Côte-Rôtie vinene kendtetegnes ved deres fine elegance, fra det enestående terroir, deres flotte og komplekse struktur og voluminøse krop med kraftfuld rigdom af frugt, der ofte byder på noter af violer, friske urter, peber, hindbær, jordbær, solbær og brombær, samt oliven, figner, blommer og røgede og mineralske noter. 

Côte Blonde og Côte Brune

Côte-Rôtie opdeles i underområderne Côte Blonde og Côte Brune.

Côte Brune er det nordlige område, beliggende lige nord for området Ampuis, hvor jordbunden er en anelse mere domineret af mørkebrun og jernholdig jord, der giver mere struktureret stil, der ofte indeholder mere garvesyre.

Côte Blonde ligger vest for området Ampuis, hvor vinstokkene gror i en lysere sandjord, dækket af rødbrun jord, der også er beriget med jern. Her skabes Syrah-baserede Côte-Rôtie-vine, der er en anelse mere elegante, bløde og frugtige.