Azienda Agricola Alessandro Rivetto Barbaresco DOCG
Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Risotto, Kogt
- Pasta, Kogt
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Oksekød, Stegt
- Smagstype: Tørre og markante
- Region: Piemonte
- Indhold: 75 cl.
- Drue: 100% Nebbiolo
- Årgang: 2020
- Alc. procent: 14 %
- Vinnummer: 10000175408
Om vinen
Nebbiolo-druen anses som Piemontes kongedrue og stolthed, der altid skaber de fornemme ”kongevine” fra Piemonte: Barolo og Barbaresco!
Og Alessandro Rivetto Barbaresco er ingen undtagelse!
Et anmelderrost og mesterligt udført pragteksemplar, der virkelig viser hvad Nebbiolo kan, og hvorfor druen anses som konge!
Nebbiolo druerne stammer fra vinmarker i områderne San Rocco Seno d’Elvio og Como i hjertet af Alba, hvor jordbunden er domineret af mergel, flodsten og sand, der tilføjer vinene deres uforlignelige aroma, elegance og yndefulde mineralitet!
Høsten foregår i hånden, hvor blot de bedste druer udvælges og sendes til vinificering i vingårdens kælder.
Efter afstilkning følger en 2 dage lang koldpresning, samt gæring på temperaturkontrollerede rustfri ståltanke og en 20 dage lang maceration.
Vinen lagres til slut i min. 26 måneder, hvoraf mindst 9 måneder finder sted på egetræsfade.
Oplevelsen
Dette skaber en mageløs, voluminøs og generøs Barbaresco – aromatisk, intens og robust!
Et mesterværk af elegance!
Duften er vidunderlig dragende, intens og aromatisk med noter af violer, rosenblade og friske urter, der mødes med skovens vilde bær og svampe, samt elegant mineralitet.
Smagen er robust, kraftfuld og voluminøs, men besidder stadig den ypperste elegance og rigdom af frugt, der kendetegner de famøse Barbaresco vine.
Med noter af skovens bær, der følger elegant med fra duften og forenes med røde kirsebær, figner og blommer, i en frodig krop, men feminin krop. Eftersmagen er flot og vedvarende med silkebløde tanniner og udsøgt mineralitet.
Vin og Mad
Et perfekt match til retter med vildt, kalv og rødt oksekød, som den store røde bøf med kraftfuld sauce og stegt foie gras, samt retter med svampe som; cremet svampe risotto, kraftfulde pastaretter med friskrevet trøffel og Vol-au-vent med morkler og brisler.
Nyd den ved 16-18 °C grader og åben gerne flasken mindst 2 timer servering.
Priser og anmeldelser
93 - Point - Wine Enthusiast
Om producenten
Azienda Agricola Alessandro Rivetto er en ældre vingård beliggende i hjertet af La Morras maleriske landskab af vinmarker.
Her er vin blevet dyrket i generationer, og traditioner og kærlighed til vin videregivet fra fader til søn ligeså.
Vingården drives i dag af to barndomsvenner Alessandro Rivetto og Alessandro Bonelli, der begge er ud af vinmager-familier, som i generationer har skabt vine, baseret på Piemontes terroir og traditioner.
I 2012 forenede de deres kærlighed til vin, da Rivetto arvede familiens virksomhed og sammen med Bonelli, begyndte at skabe vin, der afspejler Langhe-regionens sjæl, under navnet Alessandro Rivetto.
Vinmarkerne strækker sig over 18 hektarer i vinlandsbyerne; La Morra, Serralunga d’Alba, Sinio og Alba, der er beplantet med de lokale og ikoniske druesorter: Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og Nascetta.
Vinene skabes efter familiernes traditioner kombineret med økologisk og bæredygtig vindyrkning – hvor særligt Barolo, Barbaresco og Barbera-vinene har nydt berømmelse!
Vinmarkerne bliver omhyggeligt plejede, og alt arbejde udføres i hånden.
Vinene lagres på traditionelle store slovenske egetræsfade og franske barriques, hvor traditionelle teknikker blandes med en forpligtelse til ekspertise.
