Moulin-á-Vent

Ikonisk og berømte Beaujolais Crus, der rummer nogle af Beaujolais fineste lieu-dits vinmarker med potentiale til Premier Crus status

Moulin-à-Vent er beliggende i den nordlige del af Beaujolais-regionen, grænsende op til Chènas i nord og Fleurie i sydvest.  

Grænserne for Moulin-à-Vent blev officielt sat i 1924 og området fik egen AOC-status/appellation i 1936, hvilket gjorde dem til nogle af de første i Frankrig.

Vinmarkerne gror i og omkring vinlandsbyerne Romanèche-Thorins og Chénas - og området Moulin-à-Vent, er selv den dag i dag ej at finde på et almindeligt landkort, men blot et vinkort med Beaujolais-distriktets 10 Cru’er. 

Navnet Moulin-à-Vent stammer bemærkelsesværdig nok ej fra en landsby, men den ikoniske og ældgamle vindmølle, som har stået på toppen af bakken i 278 meters højde, med udsigt over vinmarkerne, nær grænsen mellem Chénas og Romanèche-Thorins, siden år 1550. 

Moulin-à-Vent besidder dermed en flot og rig vinhistorie, som er uløseligt forbundet med romerne, der plantede de første vinstokke og de franske munke, der forfinede vinmarkerne, vinstokkene og vinenes kvalitet.

En prisværdig gerning, der har gjort vinene og flere helt særlige vinmarker fra Moulin-à-Vent så berømte og anerkendte for deres potentiale at de hele to gange i Frankrigs vinhistorie er forsøgt forhøjet til Premier Crus status – det sidste i vor tid.

Moulin-à-Vents vinhistorie

Vin er blevet dyrket og fremstillet i Moulin-à-Vent i århundreder - siden de første vinstokke blev plantet i det tredje århundrede under den romerske kejser Marcus Aurelius Probus.

Med sig bragte romerne ej blot vinstokke, men også deres, for den tid, moderne vindyrknings- og fremstillingsteknikker – og romerne lærte med tiden de lokale bønder: ’Kunsten at dyrke og fremstille vin.’

De franske munke

Efter romerne, overtog de franske munke fra begyndelsen af middelalderen vindyrkningen, fremstillingen, samt lagring af vinene fra klostrene - thi det at de gejstlige forpligtelser, naturligvis ej kunne fuldbyrdes uden altervin.

Det var munkenes kald at udvikle vinmarkerne og forbedrede kvaliteten af både druer og vin, ved at nedfælde hele vinens rejse - Fra vinstok til den endelige vin – thi de besad kunsten at skrive.

Optegnelser, der omhyggeligt beskriver vinstokkenes trivsel i forskelligt terroir, og fra beskæring til høst, samt forfinelse af teknikker under druernes gæringsprocessen, lagring og opbevaring af vinen.

Og metoderne, der blev udviklet, forbedrede ej blot vinen, men lagde også grundlaget for vinområdets omdømme, der gerne skulle fortælle om vindyrkning af høj kvalitet.

I Beaujolais var det benediktinermunkene fra Cluny klostret nær byen Mâcon i den sydlige del af Bourgogne, der dyrkede vinmarkerne – og det fortælles at disse munke faktisk også var blandt de første til at studerer de forskellige terroirs.

Her identificerede de, de unikke karakteristika ved Beaujolais' granitrige jorde, og anså dem som perfekte til dyrkning af Gamay Noir - den drue, der stadig dominerer i vinområdet den dag i dag.

Op igennem middelalderen, og frem til den franske revolution, forfinede munkene vinstokkene og vinene.

Læs mere om Beaujolias her!

Allerede i det 15. århundrede begyndte udviklingen og udvidelsen af Moulin-à-Vents vinmarker, med støtte fra rige Lyonnais’(det bedre borgerskab i Lyon) – og fra begyndelsen af det 17. århundrede blev vinene nydt af Ludvig d. 14 og det franske hof, hvilket blot var begyndelsen på Moulin-à-Vents berømmelse.

På dette tidspunkt var berømmelsen også nået Antoine Budker, en banebrydende ingeniør inden for terroir-identifikation fra Côte Chalonnaise, som også må have besiddet en særlig kærlighed til vin – og især vin fra de nu sydlige regioner af Bourgogne: Beaujolais, Mâconnaise og Côte Chalonnaise

Budker udgav i hvert fald ”Carte des Vignobles des Côtes Beaujolaise, Mâconnaise & Chalonnaise”, der viste de bedste vinmarker i Beaujolais sammen med de nordlige Bourgogne-naboer fra Mâcon og Côte Chalonnaise.

De bedste vinmarker var fremhævet med farver og opdelt i fem kvalitetsklasser – med nøje udvalgte vinmarker, som Budker mente fortjente Premier Cru status for deres kvalitet af vine.

Moulin-à-vent lieu-dits – de særlige vinmarker anno 1869 og i dag

Budkers nøje udvalgte vinmarker omfattede i 1869 flere vinmarker i hele Beaujolais – Fra ”Côte de Py” i Morgon til ”Les Bachelards” i Fleurie og ”Les Thorins” i Romanèche, som Moulin-à-Vent hed på denne tid.

Og i Moulin-á-Vent valgte Budker hele 7 vinmarker: Aux Caves, Carquelin, La Rochelle, Les Thorins, Les Vérillats, Moulin-à-Vent og Rochegrès.

Alle 7 vinmarker, som Budker mente burde prydes af Premier Crus status for deres kvalitet!

Uheldigvis for Beaujolias, blev Budkers forsøg på at få klassificeret disse vinmarker til Premier Crus overskygget af vinlusens hærgen af Frankrig og hele Europas vinmarker, der begyndte i Rhône allerede i 1863 og spredte sig med nærmest lynets hast til resten af Frankrig.

Hvilket sandsynligvis var årsagen til at Budkers forsøg blev mindre berømt end Médoc-klassificeringen fra 1855, og endda helt glemt, indtil 2024 - mere end 150 år efter at Budkers kort blev udgivet.

Vinene fra Beaujolais og Moulin-à-Vent begyndte dog allerede at opnå anerkendelse og en snert af berømmelse i det 18. og 19. århundrede – og før 2. Verdenskrig blev de bedste vine fra Beaujolais solgt til priser, der næsten lignede dem af vinene fra de velansete Bordeaux slotte og top-vinmarker i Côte d’Or.

I dag forsøger en ny generation af vinbønder fra Moulin-à-Vent at bringe vinene tilbage til deres tidligere pragt – og et eller andet sted fuldføre Budkers mission.

I 2024, mere end 150 år efter Budkers kamp for vinmarkernes status og præcis et århundrede efter at Moulin-à-Vent fik afgrænset vinområdet, har en ny generation af vinbønder i Moulin-à-Vent ansøgt om at få ophøjet deres bedste lieu-dits vinmarker til Premier Crus status.

Den nuværende Moulin-à-Vent Premier Crus ansøgning omfatter 14 lieu-dits/climats (historiske steder og vinmarker af høj kvalitet), heriblandt: Les Thorins, La Rochelle, Le Carquelin, Aux Caves, Les Vérillats, Le Moulin-à-Vent og Rochegrès, som Budker allerede i 1869 havde udvalgt for deres mageløse terroir, som skaber vine af høj kvalitet.

Og netop terroiren spiller også den helt store rolle bag vinbønders ansøgning til INAO i april 2024 om at opgradere deres bedste vinmarker til Premier Crus status – hvilket også er hemmeligheden bag Moulin-à-Vents formidable vine og deres berømmelse!

Moulin-à-Vent - Terroir og vinstil

Moulin-à-vent er famøse for deres unikke terroir af sand, kalksten og lyserøde granitjord, der er rig på metallet ’Mangan’, som ej giver det bedste vækstbetingelser for vinstokkene.

Udbyttet er dermed ej overvældende af størrelse, men lille og eksklusivt, der skaber dybere og mere intense vine med elegance og udsøgt mineralitet.

Vinene kendetegnes netop ved deres ædle karakter og yderst fine elegance, som forenes med en robust og voluminøs krop, der står som et modstykke til de lette og enkle Beaujolais Nouveau-vine fra den sydligste del af Beaujolais. 

Moulin-à-vent er desuden kendt for at skabe vin baseret udelukkende på Gamay Noir druen, som besidder både fylde og længde, sammen med noter af blomster, frugt og skovens bær, der med årene får følgeskab af svampe og trøfler.

En karakter, der har givet dem tilnavnet ”Beaujolais-vinenes herre” på grund af sin ædle bouquet, der med alderen "pinotere" - fransk udtryk, der hentyder til at vinene langsomt udvikler en bouquet, der med alderen vil ligne Pinot Noir vinene fra Bourgogne med den intense og frugtige stil.

Beaujolais’ vine har ry for at skulle nydes unge, dog kan vinene fra nogle af de 10 cru’s, herunder Moulin à Vent, opnå en rigere og mere fyldig aroma og smag, efter blot få år på flaske.

Vine fra Moulin-à-vent kan leve mellem 5-10 år.