Beaujolais
Vinområdet med den unikke identitet, vinstil og 10 Crus, skabt af Gamay druen, der før i tiden prydede hele Bourgogne

Beaujolais er det sydligst beliggende vinområde i Bourgogne, der strækker sig i en smal række af vinstokke, fra granitbjergene lige syd for grænsen til Mâconnais i nord, til byen Lyon i syd – klemt inde mellem Bourgognes Mâconnnais og begyndelsen af Rhône-dalen.

Her er det ej landskabet, der adskiller sig voldsomt fra Bourgogne distriktet, med Mâconnais, som den tætteste nabo i nord, men derimod terroir, vinfremstilling, druesorter og vinenes stil.

I modsætning til resten af Bourgogne, er hoveddruerne eller blot hoveddruen, i Beaujolais ej Pinot Noir og Chardonnay, men derimod den gamle Bourgogne druesort Gamay, der står for langt størstedelen af vinproduktionen – og som har gjort Beaujolais berømte for deres livlige og elegante rødvine!

Vinområdet er kendt for deres Beaujolais Villages, Beaujolais Nouveau, samt Beaujolais Supérieur – og i særligt for de 10 Beaujolais Crus; Côte de Brouilly, Moulin-à-Vent, Juliénas, Saint-Amour, Fleurie, Morgon, Chénas, Chiroubles, Régnié og Brouilly. 

Alle 10 Cru’er er beliggende i den nordligste del af Beaujolais og det er også her de bedste vine skabes, på druerne, fra de granitholdige østvendte skråninger i én af de 10 Cru ’er. 

Beaujolais betragtes som et af de ældre franske vinområder, hvor sporene af vindyrkningen og vinfremstilling kan føres mere end 2.000 år tilbage i tiden.

Vinområdet er uløseligt forbundet med de romerske soldater, hvis hærfører Julius Cæsar siges at have givet navn til den nordligst beliggende af de 10 Cru’er; Juliénas.

De franske munke, der forfinede vindyrkningen, fremstillingen og kvaliteten af vinene - og sågar hertugerne af Bourgogne, der også forbedrede vinenes kvalitet og omdømme, samt druesorten Gamay!

Beaujolais’ vinhistorie

Fra begyndelsen

Romerne plantede de første vinstokke og lærte landsbyens vinbønder kunsten ’at dyrke og fremstille vin’.

Efter romerne, overtog de franske munke fra begyndelsen af middelalderen vindyrkningen, fremstillingen, samt lagring af vinene fra klostrene - thi det at de gejstlige forpligtelser, naturligvis ej kunne fuldbyrdes uden altervin.

Det var munkenes kald at udvikle vinmarkerne og forbedrede kvaliteten af både druer og vin, ved at nedfælde hele vinens rejse - Fra vinstok til den endelige vin – thi de besad kunsten at skrive.

Optegnelser, der omhyggeligt beskriver vinstokkenes trivsel i forskelligt terroir, og fra beskæring til høst, samt forfinelse af teknikker under druernes gæringsprocessen, lagring og opbevaring af vinen.

Og metoderne, der blev udviklet, forbedrede ej blot vinen, men lagde også grundlaget for vinområdets omdømme, der gerne skulle fortælle om vindyrkning af høj kvalitet.

I Beaujolais var det benediktinermunkene fra Cluny klostret nær byen Mâcon i den sydlige del af Bourgogne, der dyrkede vinmarkerne – og det fortælles at disse munke faktisk også var blandt de første til at studerer de forskellige terroirs.

Her identificerede de, de unikke karakteristika ved Beaujolais' granitrige jorde, og anså dem som perfekte til dyrkning af Gamay Noir - den drue, der stadig dominerer i vinområdet den dag i dag.

Op igennem middelalderen, og frem til den franske revolution, forfinede munkene vinstokkene og vinene, og fra det 14. århundrede, hævede hertugerne af Bourgogne også vinenes kvalitet.

Hertugerne af Bourgogne

Fra det 14. århundrede begyndte hertugerne af Bourgogne også at få indflydelse på Bourgogne – og dermed også Beaujolais, vinenes berømmelse.

Herunder også fremstilling af vinene, vinpolitik og lovgivning omkring druesorter, da hertugerne ejede flere vinmarker, og oplevede stor økonomisk og politisk velstand heraf.

På denne tid, var vin forbundet med magt og rigdom, og set et symbol på smag og raffinement.

Og på dette tidspunkt havde Bourgognes vine allerede et formidabelt ry, som måtte bevares.

Historien fortæller at Bourgognes hertuger udviklede den første vinlov og vinpolitik i historien, herunder at hæve kvalitetsniveauet af Bourgogne-vinene, ved at lave et forbud mod at fremstille vine på Gamay druen, og i stedet bruge druesorten Pinot Noir.

Gamay, var ellers en yderst populær druesort i middelalderens Bourgogne, hvor hverdagsvin på Gamay, blev produceret i overflod, og nød popularitet hos befolkningen, men ej ved det bedre borgerskab. 

Forbuddet omfattede dog kun middelalderens Bourgogne-region, og den moderne Mâconnais eller Beaujolais, var derfor ej omfattet af forbuddet.

Gamay druen forblev dermed den foretrukne druesort i Beaujolais.

Dog var det først fra det 17. århundrede, at Beaujolais vine begyndte at blive eksporteret i større stil, udenfor vinområdets grænser, da vejene først her, blev fremkommelige til at transporterer så fornemme varer som vin.

Beaujolais vinene nydes udenfor vinområdet

Indtil da, og i særdeleshed inden vinen kunne transporteres med tog, blev vinene fragtet i tønder via Frankrigs floder, hvor særligt Rhône-flodens løb har spillet en afgørende rolle i århundreder - og også for Beaujolais vinenes berømmelse.

Rhône-floden var en af Frankrigs store handelsåre og bidrog positivt til handel, kultur og endda udviklingen af vinproduktion i Beaujolais.

I det 17. og 18. århundrede voksede byen Lyon til en travl handelsby langs Rhône-floden og byens voksende økonomi skabte en naturlig og betydelig efterspørgsel efter vin – og Beaujolais' vinmarker var placeret perfekt til at slukke voksende tørst, indenfor kort tid.

Dette udnyttede lokale vinproducenter og lod deres vine rejse med Rhône-floden til Lyon, hvor de blev mødt med entusiasme, og med tiden opbyggede Lyon og Beaujolais et stærkt forhold, der skabte nye muligheder for Beaujolais vinavlere.

Beaujolaisvinavlere begyndte derfor også at forfine deres vines kvalitet for at behage Lyons købmænd og borgeres smag, samt producere mere holdbare vine, der ej burde nydes helt unge, og derfor kunne klare længere rejser.

Beaujolais vinenes popularitet begyndte at stige i det 19. århundrede og blev på denne tid, opnået med de unge og rene frugtdrevne ’Nouveau’-vine, der allerede dengang, var vine, der blev solgt og nydt blot få uger efter høsten – uden nogen periode med fadlagring.

Det fortælles endda at nogle af vinene var så unge, at den alkoholiske gæring først sluttede, da vinene var rejst fra vingården.

Disse friske og unge vine med masser af liv og frugt, nød hurtigt berømmelse i de større byer, som Paris og sågar London.

Beaujolais Nouveau vinene blev, da nydt over vinteren, indtil de mere kraftfulde vine blev frigivet.

De fik deres ’gyldne tid’ og opnåede endda status som ’kultvin’ i 1980’erne, hvor vinene udgjorde omkring halvdelen af Beaujolais’ samlede vinproduktion.

I dag har appellationslovene fast sat, at Beaujolais Nouveau-vinene officielt frigives den tredje torsdag i november.

Beaujolais Terroir og vinstil

Beaujolais’ vinmarker strækker sig over et bakket landskab, hvor vinstokkene gror i en 55 kilometer lang og blot 12-14 kilometer bred smal stribe.

Fra granitbjergene lige syd for grænsen til Mâconnais i nord, til byen Lyon i syd – afgrænset med foden af Massif Central mod vest og Saône-flodens slette i øst.

Vinområdet prydes af 38 godkendte landsbyer, der må bære Villages-appellationen og de 10 berømte Beaujolais Crus.

Beaujolais-vinene opdeles i fire overordnede rødvinskategorier: Beaujolais Nouveau, Beaujolais, Beaujolais-Villages og Beaujolais Cru.

Beaujolais Nouveau og Beaujolais-vinene fremstilles oftest af druer fra den sydlige del af Beaujolais, selvom de må stamme fra hele vinområdet.

Den sydlige del er domineret af et meget fladere landskab, hvor vinstokkene gror i en rigere ler- og sandstensbaserede jordbund.   

Beaujolais- og Beaujolais Nouveau-vinene kendetegnes ved at være yderst livlige og rene frugtdominerede vine, der bør nydes unge.

Den nordlige del af Beaujolais rummer alle 38 landsbyer, hvor Beaujolais-Villages vinene skabes, samt de 10 Beaujolais Crus.

Her gror vinstokkene på bølgende bakker domineret af granit, med små perler af ler og kalksten, hvilket er med til at skabe mere aromatiske, strukturerede og komplekse vine, med udsøgt mineralitet, der i modsætning til Beaujolais-vinene fra syd, besidder et bedre lagringspotentiale.

Alle røde Beaujolais vine fremstilles dog på blot én dominerede druesort: Gamay, og efter den særlige vinificeringstradition: Macération carbonique.

Om druesorten Gamay og Macération carbonique

Beaujolais anses som Gamay-druens åndelige hjem, hvor de tidligste referencer kan spores tilbage til middelalderen og officielt dokumenteres i det 14. århundrede.

På dette tidspunkt var Gamay også en udbredt druesort i resten af Bourgogne-regionen, indtil den noble hertug af Bourgogne Philippe le Hardi valgte at forbyde sorten i 1395, og erstatte vinmarkerne med den mere fornemme druesort Pinot Noir.

Flere Burgundiske vinbønder valgte at følge hertugens befaling og Gamay sorten blev forvist til Mâconnais og Beaujolais, der på denne tid ej blev anset som en del af Bourgogne.

Det er derfor naturligt at formode at Gamay druen rent faktisk har sit hjem i Bourgogne.

Udover druesorten skabes en del af Beaujolais vinenes personlighed også ved vinificeringsmetoden: Macération carbonique, der siden det forrige århundrede har været en tradition i Beaujolais.

Om Macération carbonique

Macération carbonique er en vinfremstillingsmetode, der finder sted under gæringen og anvendes til at skabe for at friske, frugtige rødvine med lavt tanninindhold.

Ved Macération carbonique anbringes druer i hele klaser anbringes i lufttætte tanke uden ilt.

Her gennemgår druerne gæring og maceration, hvor den manglende ilt og trykket fra drueklaserne skaber kulsyre, der sprænger druerne.

Dette skaber vine med meget kraftig farve og blot ganske lidt garvesyre.

Al dette skaber de vinene som Chiroubles er berømte og elsket for!

Charmerende og livlige, der emmer af finesse og elegance, og domineres af floralske (blomster noter) og noter af saftige røde bær.

Vinene er kendetegnes som den karakteristiske “Beaujolais” stil.

Metoden Macération carbonique antages at være skabt ved uheld/tilfælde, da kulsyremaceration, i minimal version, forekommer naturligt i enhver beholder, med begrænset ilt, kuldioxid rig og blot en lille andel af druerne er intakte.  

Så det antages at metoden kan være lige så gammel som vinfremstillingen selv.

Den mere mordene og kontrolleret Macération carbonique fortælles at være blevet officielt ”opfundet” i Beaujolais af den franske videnskabsmand Michel Flanzy, tilbage i 1934.

Metoden blev dog først en fast tradition i Beaujolais fra 1960’erne, hvor Beaujolais' omdømme blev hævet til begyndende berømmelse - takket være vine skabt ved anvendelse af Macération carbonique.

Macération carbonique anvendes i særdeleshed til fremstilling af Beaujolais Nouveau – den virkelig unge vin, der frigives få uger efter, at gæringen er afsluttet, samt de livlige Beaujolais Crus fra Chiroubles.

På omtrent samme tid opnåede den franske négociant og kemiker fra Beaujolias; Jules Chauvet, der i vid udstrækning betragtes som naturvinens gudfader, også særdeles flotte resultater i sine studier med Semi-Macération carbonique af Gamay-druer fra Beaujolias’ granitholdige jordbund.  

Metoden anvendes i vid udstrækning også af naturvinproducenter i dag.

Læs mere om Chiroubles her!

Beaujolais 10 Crus

Beaujolais er berømte for deres særlige 10 Beaujolais Crus, der alle er beliggende i den nordligste del af Beaujolais - og det er også her de bedste Beaujolais vine skabes, på druerne, fra de granitholdige østvendte skråninger i én af de 10 Cru ’er. 

De 10 Beaujolais Crus omfatter: Juliénas, Saint-Amour og Chénas, som de tre nordligst beliggende. Moulin-à-Vent, Fleurie, Chiroubles, Morgon, og Régnié i midten og Brouilly og Côte de Brouilly, som de sydligste.

Hver og én af de 10 Beaujolais Crus vine har hver deres bemærkelsesværdige personlighed.

Juliénas er den nordligst beliggende af de 10 Beaujolais Crus - grænsende op til de sydligste vinmarker i Mâconnais mod nord, den anden nordlige Cru Beaujolais, Saint-Amour i øst og den lille Cru Chénas mod syd – anses Juliénas, som porten til Beaujolais.

Vinene fra Juliénas anses som en af de mest famøse, kraftfulde og robuste Beaujolais Crus vin, der kendetegnes ved deres forførende aromatiske noter af violer, skovens vilde bær og svampe, der forenes i harmoni i en voluminøs, kraftfuld og robust krop, der stadig emmer af elegance og udsøgt mineralitet!

Læs mere om Juliénas her!

Moulin-à-Vent er en af de mest bemærkelsesværdige og famøse af de 10. Beaujolais Crus.

Berømte for deres voluminøse og raffinerede rødvine på Gamay druen, der med deres ædle bouquet, som med alderen begynder at lige Pinot Noir vinene fra Bourgognes intense og frugtige, har fået tilnavnet ”Beaujolais-vinenes herre”.

Vinene kendetegnes ved deres ædle karakter og yderst fine elegance, som forenes med en robust og voluminøs krop og den udsøgte mineralitet!

Læs mere om Moulin-à-Vent her!

Fleurie er en velanset Beaujolais Crus og måske en af de mest berømte af Beaujolais distriktets 10 Cru’s.

Berømte for deres enestående elegance, silkebløde krop og spektakulære blomsteragtige aromaer – En særlig personlighed, der har gjort den famøs som den mest feminine af de 10 Beaujolais Crus og Beaujolais’ dronning.

Læs mere om Fleurie her!

Chiroubles er famøse og elsket for at skabe den mest elegante og livlige Beaujolais Crus, der prydes af florale noter, mineralitet og røde bær - og som helst skal nydes i ungdommen.

Af samme grund omtales Chiroubles vine som karakteristisk "Beaujolais" i stil.

Chiroubles anses som de mest elegante og lette Beaujolais Crus vine.

Læs mere om Chiroubles her!

Morgon er en af de mest eftertragtede og famøse Beaujolais Crus.

Berømte for deres bemærkelsesværdige rige og voluminøse vine på Gamay druen, der modner senere end - og besidder flottere lagringspotentiale end andre Beaujolais Crus, der får dem til at minde om flotte Bourgogne-vine.

Vinene kendetegnes ved deres fremtrædende aroma af violer og friske urter, der forenes med karakteristiske noter af skovens mørke og røde bær, stenfrugter, samt skovens bund af svampe - i en fuldendt og saftig vin!

Læs mere om Morgon her!

Régnié er en yngste af de 10 Beaujolais Crus, men ikke desto mindre – lige så elsket og anerkendt for sine famøse rødvine på Gamay druen.

Vinene fra Régnié kendetegnes ved deres elegance, vidunderlige rigdom af frugt og udsøgte mineralitet fra den særlige granit dominerede undergrund. 

Régnié Beaujolais Crus vinene kendetegnes ved deres elegance, kraftfulde frugt af skovens bær og svampe, samt en udsøgt mineralitet fra områdets jordbund.

De vine, der produceres i de nordlige og østlige dele af Régnié-appellationen, som støder op til Morgon, er, som Morgons vine store og rige på stil. I den sydlige del er Régnié-vinene mere lette og frugtagtige, og minder mere som de røde vine fra Brouilly, som Régnié støder op til i syd.

Læs mere om Régnié her!