Morgon er en af de mest eftertragtede og famøse Beaujolais Crus.
Berømte for deres bemærkelsesværdige rige og voluminøse vine på Gamay druen, der modner senere end - og besidder flottere lagringspotentiale end andre Beaujolais Crus, der får dem til at minde om flotte Bourgogne-vine.
-
Domaine Pardon & Fils Morgon - Villa des Roses, AOP Morgon, Beaujolais
179 kr. pr. flaske 149 kr. pr. fl. ved 6 fl.
Populære vine fra Morgon
Morgon
Den legendariske og eftertragtede Beaujolais Crus, der forener kraft og elegance med flot lagringspotentiale
Morgon er en af de mest eftertragtede, famøse og spektakulære Beaujolais Crus.
Beliggende på skråningerne af Beaujolais bakkerne på den vestlige side af Saône-floden, med grænser til de andre Beaujolias Crus: Chiroubles og Fleurie i nord og Régnié i syd.
Appellationen har sit navn efter landsbyen Morgon, der grænser op til vinlandsbyen Villié-Morgon, i hjertet af Beaujolais crus-området Morgon, hvor vinmarkerne omkredser hele Villié-Morgon kommunen.
Vinområdet og vinene, besidder samme elegance, som resten af Beaujolais Cru’erne, men skiller sig herefter ud som noget helt enestående i Beaujolais.
Skabt af et exceptionelt terroir, er Morgons vine blevet famøse for at modne 2-3 år senere end de andre Beaujolais Crus og for at ”Morgonner”- kunne lagres op til ti år, hvor de med alderen antager en mere kraftfuld, voluminøs og robust karakter, der forenes med Beaujolais distriktets velkendte og elskede elegance af udsøgt sprød mineralitet!
Vinene fra Morgon bliver derfor ofte sammenlignet med de mere berømte Pinot Noir vine fra Bourgogne.
Morgon – Terroir og vinstile
Vinmarkerne strækker sig over mere end 1.100 hektarer og Morgon er dermed blandt de største af Beaujolais Crus, blot overgået af Brouilly.
Udover størrelsen af hektarer, er Morgon desuden en helt enestående Beaujolais Cru, hvis terroir skiller sig ud fra resten af Beaujolais og ligeså vinene, der besidder en meget mere voluminøs, rig og robust krop, samt lagringspotentiale – skabt af det helt særlige terroir.
Vinmarkerne gror på syd og østvendte skråninger, 220 til 520 meter over havets overflade og i en helt særlig jordbund domineret af ler, jern, granit, skifer, gamle vulkanske klipper og de helt særlige ”La roche pourrie” – rådne klipper/sten, som ej findes i nogen anden Beaujolais Crus.
Denne unikke jordbund tillader vinrødderne at trænge dybt ind og indfange al undergrundens rigdom og mineralitet – dette er med til at skabe de robuste, voluminøse og kraftfulde vine, der stadig besidder elegance af udsøgt sprød mineralitet, som Morgon er elsket og berømte for!
De mest berømte og størstedelen af Morgon Beaujolais Crus vinene bliver skabt på druer fra seks fremtrædende vinmarker, eller 'lieux-dits'. Disse inkluderer Les Charmes, La Côte du Py, Les Micouds, Les Grands Cras, Corcelette og Douby.
Og de allerfineste vine siges at stamme fra Mont du Py og den famøse La Côte du Py.
Skråningen, der ligger lige syd for Villié-Morgon, hvor vinstokkene gror i en yderst vulkan domineret undergrund, som gør vinene særligt robuste.
Vinene herfra er uden tvivl Morgon appellationens mest berømte og eftertragtede.
Morgon vinene kendetegnes ved deres fremtrædende aroma af violer og friske urter, der forenes med karakteristiske noter af skovens mørke og røde bær, stenfrugter, samt skovens bund af svampe - i en fuldendt og saftig vin!
”Frugten af en Beaujolais” & ”Charmen af en Bourgogne”, som folk omkring Villié-Morgon ynder at pryde vinene med, når de beskriver dem.
Morgons vinhistorie
De første vinstokke blev plantede af romerne, der også lærte vinbønder ’kunsten at dyrke vin’ - og også gav vinområdet sit navn.
Siden overtog de franske munke vindyrkningen og fra det 11. til det 14. århundrede satte de noble ’Lords af Beaujeu’ også deres præg på Beaujolais omdømme og berømmelse, som begyndte at vokse takket være disse noble herrer.
Det fortælles at nær Villié-Morgon donerede, Beraud, den første herre af Beaujeu, der levede i det 10. århundrede, et parcel med vinstokke sammen med sin kone.
De franske munke
Efter romerne, overtog de franske munke fra begyndelsen af middelalderen vindyrkningen, fremstillingen, samt lagring af vinene fra klostrene - thi det at de gejstlige forpligtelser, naturligvis ej kunne fuldbyrdes uden altervin.
Det var munkenes kald at udvikle vinmarkerne og forbedrede kvaliteten af både druer og vin, ved at nedfælde hele vinens rejse - Fra vinstok til den endelige vin – thi de besad kunsten at skrive.
Optegnelser, der omhyggeligt beskriver vinstokkenes trivsel i forskelligt terroir, og fra beskæring til høst, samt forfinelse af teknikker under druernes gæringsprocessen, lagring og opbevaring af vinen.
Og metoderne, der blev udviklet, forbedrede ej blot vinen, men lagde også grundlaget for vinområdets omdømme, der gerne skulle fortælle om vindyrkning af høj kvalitet.
I Beaujolais var det benediktinermunkene fra Cluny klostret nær byen Mâcon i den sydlige del af Bourgogne, der dyrkede vinmarkerne – og det fortælles at disse munke faktisk også var blandt de første til at studerer de forskellige terroirs.
Her identificerede de, de unikke karakteristika ved Beaujolais' granitrige jorde, og anså dem som perfekte til dyrkning af Gamay Noir - den drue, der stadig dominerer i vinområdet den dag i dag.
Op igennem middelalderen, og frem til den franske revolution, forfinede munkene vinstokkene og vinene.
På stedet for et gammelt middelalderslot lod Marquis de Saint-Amour Château de Fontcrenne bygge i det 17. århundrede.
Det huser nu rådhuset og Morgon-vinkælderen, der blev oprettet i 1953. Dette var den første vinkælder i Beaujolais og er siden blevet udstillingsvindue for appellationen.


