Juliénas er en lille historisk fransk vinlandsby, vinområde med egen appellation og Beaujolais Cru vin, der anses som en af de mest famøse, kraftfulde og robuste Beaujolais Crus vin.
Berømte for netop deres kraftfulde og robuste Beaujolais Crus vin, på den burgundiske Gamay drue, der ofte er mere komplekse end de andre Beaujolais Crus vine, og bærer navnet Juliénas.
Læs mere... Filter-
Domaine Pardon & Fils Juliénas - Schiste et Granit, AOP Juliénas, Beaujolais
179 kr. pr. flaske 149 kr. pr. fl. ved 6 fl.
Populære vine fra Juliénas
Juliénas
Historisk Beaujolais Crus appellation, der er uløseligt forbundet med romerne af navn – og de første vinstokke plantet af dem i Beaujolais
Juliénas anses som porten til Beaujolais distriktet - og dermed også de 10 Beaujolais Crus magiske verden.
Beliggende som er en af de nordligste af de 10 Beaujolais Crus, i det nordvestlige hjørne af Beaujolais - grænsende op til de sydligste vinmarker i Mâconnais mod nord, den anden nordlige Cru Beaujolais, Saint-Amour i øst og den lille Cru Chénas mod syd.
Juliénas besidder en rig vinhistorie, skabt af de romerske soldater, og deres hærfører, de franske munke og det spektakulære terroir.
Juliénas’ vinhistorie
Her er blevet dyrket og fremstillet vin siden romerne plantede de første vinstokke, omkring det 1. århundrede f.Kr. – og det fortælles endda at disse vinstokke var de første, som blev plantet, i hele Beaujolais, samt at Juliénas har fået sit navn efter en famøs romersk hærfører.
Da romerne plantede de første vinstokke i Juliénas var deres famøse hærfører Julius Cæsar med på denne rejse.
Vinområdet har navn efter den charmerende lille vin-landsby Juliénas, i hjertet af vindistriktet, der ifølge legenden skulle have fået sit navn efter den romerske leder Julius Cæsar, da romerne etablerede kolonier her og plantede de første vinstokke.
Med sig bragte romerne ej blot vinstokke, men også deres, for den tid, moderne vindyrknings- og fremstillingsteknikker, som de lærte til de lokale bønder.
De franske munke
Efter romerne, overtog de franske munke fra begyndelsen af middelalderen vindyrkningen, fremstillingen, samt lagring af vinene fra klostrene - thi det at de gejstlige forpligtelser, naturligvis ej kunne fuldbyrdes uden altervin.
Det var munkenes kald at udvikle vinmarkerne og forbedrede kvaliteten af både druer og vin, ved at nedfælde hele vinens rejse - Fra vinstok til den endelige vin – thi de besad kunsten at skrive.
Optegnelser, der omhyggeligt beskriver vinstokkenes trivsel i forskelligt terroir, og fra beskæring til høst, samt forfinelse af teknikker under druernes gæringsprocessen, lagring og opbevaring af vinen.
Og metoderne, der blev udviklet, forbedrede ej blot vinen, men lagde også grundlaget for vinområdets omdømme, der gerne skulle fortælle om vindyrkning af høj kvalitet.
I Beaujolais var det benediktinermunkene fra Cluny klostret nær byen Mâcon i den sydlige del af Bourgogne, der dyrkede vinmarkerne – og det fortælles at disse munke faktisk også var blandt de første til at studerer de forskellige terroirs.
Her identificerede de, de unikke karakteristika ved Beaujolais' granitrige jorde, og anså dem som perfekte til dyrkning af Gamay Noir - den drue, der stadig dominerer i vinområdet den dag i dag.
Derudover var flere vinbønder også begyndt at dyrke vin i Juliénas, herunder også, på det siden famøse middelalder slot; Château du Juliénas, der stadig stråler over Juliénas’ vinmarker – og siden 1907 har været ejet af samme familie.
Op igennem middelalderen, og frem til den franske revolution, forfinede munkene vinstokkene og vinene.
På dette tidspunkt var vinlandsbyen Juliénas underlagt de noble ’Lords af Beaujeu’ og Beaujolais omdømme og berømmelse begyndte at vokse takket være disse noble herrer.
Byen Beaujeu var hovedstad i Beaujolais-regionen indtil 1514, og der var først i 1793 at Juliénas blev en selvstændig kommune.
Vindyrkningen i Juliénas voksede dog allerede i middelalderen og fra det 17. århundrede også vinhandlen.
Juliénas Terroir og Vinstil
Vinene fra Juliénas anses som en af de mest famøse, kraftfulde og robuste Beaujolais Crus vin, der kendetegnes ved deres forførende aromatiske noter af violer, skovens vilde bær og svampe, der forenes i harmoni i en voluminøs, kraftfuld og robust krop, der stadig emmer af elegance og udsøgt mineralitet!
Vinmarkerne i Juliénas vokser her på tværs af de sydlige og sydøstlige skråninger af bjerget Mont du Bessay, i 230 til 430 meters højde over havets overflade, og er primært beplantet med druesorten Gamay Noir, der efter traditionen dominerer i hele Beaujolais og stortrives i distriktets terroir.
Vinstokkene strækker sig over omkring 580 hektarer, der fordeles over kommunerne: Juliénas, Émeringes, Jullié og Pruzilly.
Juliénas er den af de 10 Beaujolais Crus, som har mest forskelligartede jordbund, der rummer både ler og sandsten, til områder domineret af granit og blå stenen, der består af diorit og skifer.
De tunge ler og sandstens dominerede jorde bidrager til vinenes kraft og robusthed, mens alle mineraler, tilføjer den fine elegance og mineralitet til vinene.
Denne mosaik af forskelligartet undergrund, kombineret med varierende højder fra 230 til 430 meter, skaber et væld af mikroklimaer og de bedste vilkår for Gamay-druesorten.
Juliénas eller Beaujolais har ingen Grand Cru eller Premier Crus, som ellers findes i størstedelen af Bourgognes appellationer/vinområder.
Juliénas prydes dog af 11 climats/lieu-dits (historiske vinmarker): Capitants, Fouillouses, Mouilles, La Bottière, Vayollette, Bessay, In Rice Field, Beauvernay, Bis de la Salle og Cotoyon.
Stammer druerne fra disse vinmarker, vil navnet på vinmarken oftest også pryde etiketten.