Muscat-druens oprindelsesland er Frankrig, nærmere bestemt Alsace-området. Muscat er et slægtsnavn for mange druesorter, der er beslægtede med hinanden, undersorter samt lokale kloner af ens sorter. Alle disse variationer af druen har en fremtrædende muskataroma og en fin druesmag. Duften af disse druer kan minde om terpentin, men udelukkende på en god måde. Det er en meget alsidig grøn drue, som kan bruges til mange forskellige slags vin, søde og tørre samt stille og mousserende. Læs mere...
FilterDer blev desværre ikke fundet nogle vine på baggrund af din søgning
Muscat-druerne anvendes især til søde dessertvine
Druen bliver plantet og dyrket mange steder rundt omkring i verden. Dog er det i Frankrig og Italien, den er mest udbredt. Det er især de søde dessertvine, som denne drue bliver anvendt til. Dog produceres der også tørre hvidvine og søde mousserende vine på Muscat-druerne. Det er en sart drue, der ikke dyrkes hvor som helst. Der skal være et helt bestemt klima, for at druen kan trives ordentligt. De mousserende vine produceres primært i Asti i Italien, hvorimod de mere tørre hvidvine produceres i Alsace i Frankrig.
Muscat à Petits Grains anses for at være den finere variation
Der findes flere forskellige variationer af druen. Muscat à Petits Grains findes i to versioner, Blanc og Rosé. Man oplever for det meste, at nogle af vinplanterne vil frembringe en lidt broget blanding af de to, og ofte vokser de to sammen eller i hvert fald lige i nærheden af hinanden. De tørre vine fra Alsace er én af de vigtigste produkter af Petits Grains. Dertil kommer den søde Muscat de Beaumes de Venise. Druerne giver vine, der har en meget let krop og en fin blomsteraroma.
Muscat Ottonel er moderne, og Muscat D’Alexandrie er god til søde vine
Ottonel er en druesort fra Østeuropa og er særlig hårdfør. Det er årsagen til, at den er ved at erstatte Muscat à Petits Grains i Alsace-vinene. Der findes yderligere en druesort, nemlig Muscat D’Alexandrie. Dette er en vigtig drue i Sydafrika, hvor den bruges i produktionen af søde såvel som tørre vine. Her får man en superkoncentreret og lækker drue med meget ren frugt. Druen benyttes også til at producere vin og rosiner i Californien.
Druerne har fællestræk såsom duft af solmodne druer og blomster
Muscat-druen er ikke én enkelt drue, men derimod en familie af forskellige druer, som dyrkes og plantes forskellige steder. Et fællestræk for alle druerne er en skøn duft og smag af solmodne druer. Den dufter af blomster, blandt andet jasminer og roser. Det er ikke ofte, man skelner skarpt mellem de forskellige variationer. Det skyldes ofte, at de vokser tæt sammen.


