Domaine Zinck Riesling Grand Cru Eichberg ØKO/BIO, AOP Alsace Grand Cru
Vinfakta
- Vintype: Hvidvin
-
Anbefalet til:
- Charcuteri, Rå
- Ost, Rå
- Fjerkræ, Simret
- Fisk, Stegt
- Fisk, Grillet
- Skaldyr, Rå
- Skaldyr, Grillet
- Hummer, Grillet
- Hvide asparges, Dampet
- Smagstype: Aromatiske og tørre
- Region: Alsace
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Riesling
- Årgang: 2018
- Alc. procent: 13,5 %
- Vinnummer: 100021717
Om vinen
Domaine Zinck Riesling Grand Cru Eichberg kraftfuld og voluminøs Alsace Grand Cru Riesling, der forener elegance, sprødhed og renhed af mineralitet med smøragtig fylde, på den mest yndefulde vis!
En storslået Riesling Grand Cru fra en af Alsace mest berømte vinmarker og top ØKO/BIO producenter!
Vinen er fremstillet udelukkende på Riesling druer, der stammer fra den berømte Grand Cru vinmark Eichberg, beliggende i (vin)landsbyen Eguisheim i Alsace.
Vinstokkene gror her i 220-340 meter højde, over havets overflade og i en ler og kalkstens jordbund, der tilføjer vinens udsøgte og elegante mineralitet.
Vine, hvis druer stammer herfra, er ofte kraftfulde men elegante vine, som er velegnet til gourmet-retter.
Druerne dyrkes økologisk og biodynamisk, og høstes i hånden, hvorefter de gennemgår en nænsom presning.
Vinen vinificeres i egetræsfade fra de lokale Vogeses skove, hvor vinen også lagres i mere end 10 måneder inden den flaskes.
Oplevelsen
Dette skaber en tør, aromatisk, sprød og yderst elegant, men også kraftfuld Alsace Grand Cru Riesling, med udsøgt mineralitet, grønne noter, der kendetegner Riesling druen og en mageløs renhed, der både bidrager med rigdom af frugt og afspejler druernes terroir.
Duften er forførende, ren, mineralsk og med aromatiske noter af blomster, friske urter, græs og grønne æbler, der mødes med let sødme af tørret abrikos, frisk citrus og udsøgte intense mineralske aromaer af pistolflint fra jordbunden.
Smagen er voluminøs, ren, livlig og sprød, med rigdom af frugt og kraftfuld karakter, hvor noter af grønne æbler, abrikos og citrus følger med fra duften, og forenes med noter af honning og elegance af mineralitet.
Vinens udsøgte og kraftfulde struktur, samt elegante og sprøde mineralitet forbedrer smagen af retter, skaber en smuk harmoni.
Vin og Mad
Et godt match til fiske- og skaldyrsretter som; klassikeren ”dampede hvide asparges, med fjordrejer og sauce mousseline” håndpillede rejer med mayo, sushi, grillet fisk og grillet skaldyr, som grillet hummer, samt retter med stegte kammuslinger, retter med laks, som laksetatar, havtaske med safran, tuncarpaccio og charcuteri, samt retter med lyst kød, som Coq au Riesling og modne fast oste.
Nydes ved 8 og 10°C grader.
Kælderpotentiale
Domaine Zinck Riesling Grand Cru Eichberg kan nydes nu for at værdsætte dens livlighed, men vinen har også et godt lagringspotentiale, og opbevares i 3 til 10 år for at tillade aromaerne at udvikle sig og blive mere komplekse.
Anmeldelser
91 Point - Guide des meilleurs vins de France 2023
91 Point – Le Revue du Vin de France
Om producenten
Domaine Zinck er en af top-vingårdene i Alsace, og top-vingårde, der tilmed praktisere økologisk og biodynamisk vindyrkning.
Vingården ligger i den smukke landsby Eguisheim, i hjertet af Alsace, nær byen Colmar og omgivet af Alsace vinmarker så langt øjet rækker.
Her har familien Zinck praktiseret biodynamisk landbrug i 4. generationer, siden bedstemoderen introducerede den biodynamiske månekalender for børn og børnebørn.
Det var dog først i 1964 at familien Zinck grundlagde vingården og fra begyndelsen, dyrkede vinstokkene efter økologiske og biodynamiske principper.
I dag drives vingården af 4. generation Philippe Zinck, der har siden 2011 været økologisk certificeret ved ECOCERT og fra 2021 biodynamisk certificeret af Demeter.
Vinmarkerne strækker sig over 14 hektarer, hvor vinstokkene er beplantet med de klassiske Alsace-druesorter; Riesling, Pinot Gris, Pinot Blanc, Gewürztraminer, Muscat & Pinot Noir, der gror i en jordbund af kalk, ler og vulkansk aske, hvilket giver rig mulighed for at opnå vine, med stor diversitet og mineralske noter.
Domaine Zinck skaber 4 serier: Portræt, Terroir, Grand Cru & Crémant d’Alsace.
Alle druer bliver høstet med håndkraft, for at opnå mest mulig frisk og ren vinstil!
Og den økologiske og biodynamiske vindyrkning/landbrug indebære bl.a. at:
Ved Økologisk vindyrkning anvendes der ingen ukrudtsmidler, insekticider eller kunstgødning. For at erstatte ukrudtsmidler pløjes vinstokkene med en gammeldags plov.
Begrænset brug af kobber mod sygdom, der anvendes 1/3 af det maksimalt tilladte i biodynamisk vindyrkning
Kunstgødningen fremstilles af kvæggødning fra en økologisk gård i Munsterdalen, blandet med halm og druerester
Og der dyrkes med respekt for månekalenderen herunder at der plantes på en bestemt dag, for at fremme vinstokkenes udvikling af rødder og beskæring af vinstokke, skal ske i den stigende måne for at stimulere væksten.
