Domaine Zinck Pinot Gris Terroir ”Talmatten” ØKO/BIO, AOP Alsace
Vinfakta
- Vintype: Hvidvin
-
Anbefalet til:
- Fisk, Rå
- Skaldyr, Rå
- Skaldyr, Stegt
- Fisk, Kogt
- Fisk, Dampet
- Skaldyr, Grillet
- Smagstype: Lette, rene og tørre
- Region: Alsace
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Pinot Gris
- Årgang: 2020
- Vinnummer: 1000216
Om vinen
Domaine Zinck Pinot Gris Terroir ”Talmatten” er en tør, voluminøs og intens Lieux-Dit/enkeltmarks Alsace Pinot Gris med rigdom af ren og moden frugt, der forenes med udsøgt mineralitet.
Pinot Gris druerne stammer fra Domaine Zincks parceller med en fremtidig 1er Cru klassificering, beliggende nær Grand Cru vinmarkerne Eichberg og Pfersigberg.
Druerne dyrkes økologisk og biodynamisk og gror i en jordbund domineret af ler, kalksten og sandsten, der tilføjer elegant og sprød mineralitet til vinen.
Efter høst og presning vinificeres vinen på egetræsfade fra lokale Vogeses skove, hvor vinen også lagres i 10 måneder inden den flaskes.
Oplevelsen
Dette skaber en flot, voluminøs og tør Alsace Pinot Gris med aromatiske noter af blomster og urter, og intense noter af moden frugt, der forenes med friskhed, renhed og mineralitet.
Duften er frisk, charmerende og aromatisk med noter af blomster og friske urter, der mødes med modne saftige pære, gule eksotiske frugter, frisk citrus og mineralitet.
Smagen er voluminøs, saftig og generøs med samme frugtige rigdom, der går igen fra duften og forenes med blødhed, kompleksitet og noter af saltholdig mineralitet fra jordbunden, i en lang flot afslutning med elegant fedme og antydninger af røg fra fadlagringen.
Vin og Mad
En god ledsager til fiske- og skaldyrsretter, som stegt hvidfisk, grillet rejer eller krabbe, det store skaldyrsfad med østers muslinger, hummer og krabbe. Cremet pasta med trøffel eller risotto med svampe, samt retter med lyst kød og sprød salat, charcuterie og modne fast oste.
Nydes ved 7-9C grader
Priser/Andmeldelser
91 Point - Guide Revue des Vins de France 2022
90 Point Guide Revue des Vins de France 2023
2 stjerner Guide Hachette 2022
Om producenten
Domaine Zinck er en af top-vingårdene i Alsace, og top-vingårde, der tilmed praktisere økologisk og biodynamisk vindyrkning.
Vingården ligger i den smukke landsby Eguisheim, i hjertet af Alsace, nær byen Colmar og omgivet af Alsace vinmarker så langt øjet rækker.
Her har familien Zinck praktiseret biodynamisk landbrug i 4. generationer, siden bedstemoderen introducerede den biodynamiske månekalender for børn og børnebørn.
Det var dog først i 1964 at familien Zinck grundlagde vingården og fra begyndelsen, dyrkede vinstokkene efter økologiske og biodynamiske principper.
I dag drives vingården af 4. generation Philippe Zinck, der har siden 2011 været økologisk certificeret ved ECOCERT og fra 2021 biodynamisk certificeret af Demeter.
Vinmarkerne strækker sig over 14 hektarer, hvor vinstokkene er beplantet med de klassiske Alsace-druesorter; Riesling, Pinot Gris, Pinot Blanc, Gewürztraminer, Muscat & Pinot Noir, der gror i en jordbund af kalk, ler og vulkansk aske, hvilket giver rig mulighed for at opnå vine, med stor diversitet og mineralske noter.
Domaine Zinck skaber 4 serier: Portræt, Terroir, Grand Cru & Crémant d’Alsace.
Alle druer bliver høstet med håndkraft, for at opnå mest mulig frisk og ren vinstil!
Og den økologiske og biodynamiske vindyrkning/landbrug indebære bl.a. at:
Ved Økologisk vindyrkning anvendes der ingen ukrudtsmidler, insekticider eller kunstgødning. For at erstatte ukrudtsmidler pløjes vinstokkene med en gammeldags plov.
Begrænset brug af kobber mod sygdom, der anvendes 1/3 af det maksimalt tilladte i biodynamisk vindyrkning
Kunstgødningen fremstilles af kvæggødning fra en økologisk gård i Munsterdalen, blandet med halm og druerester
Og der dyrkes med respekt for månekalenderen herunder at der plantes på en bestemt dag, for at fremme vinstokkenes udvikling af rødder og beskæring af vinstokke, skal ske i den stigende måne for at stimulere væksten.
