Vilarnau Cava Brut Nature, Økologisk Vintage Reserva 2021, Guarda Superior, Cava D.O, Catalonien
Vinfakta
- Vintype: Cava
-
Anbefalet til:
- Fisk, Rå
- Skaldyr, Dampet
- Skaldyr, Grillet
- Skaldyr, Rå
- Fisk, Grillet
- Smagstype: Tørre og elegante
- Region: Catalonien
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Macabao, Parellada og Chardonnay
- Årgang: 2021
- Alc. procent: 11,5 %
- Vinnummer: 1000740
Om vinen
Vilarnau Cava Brut Nature, Økologisk Vintage Reserva er en udsøgt, voluminøs og sprød Økologisk Cava Brut Nature Vintage Reserva – helt efter kunstens regler af mesterligt udført håndværk, der emmer af tradition og elegance!
Cavaen er fremstillet på druesorterne; Macabeo, Parellada og Chardonnay, som i det sidste årti har været dyrket og certificeret økologisk.
Druesorterne Macabeo og Chardonnay gror i vinmarken “Vilarnau d'Espiells”, som er det højst beliggende og mest blæsende område i Sant Sadurní d'Anoia.
Parellada druerne stammer fra en vinmark i La Llacuna, der ligger 700 meter over havets overflade og anses for at være en af de højst placerede i Penedés.
Med denne højde når druerne et meget højt niveau af syre og tilføjes aromatiske noter af blomster.
Druesorternes holdes adskilt og vinificeres separat.
Når druerne er afstilket, afkøles de, for at bevare aromaer og undgå oxidering.
Først efter en 30 dages lang første gæring, mødes vinene på hver druesort i den endelig blanding i flasken og gennemgår 2. gæringen sammen.
Efter vinificeringen, der foregår uden dosage, lagres Cavaen min. 24 måneder før frigivelse; en fordyrende foranstaltning, der dog belønner den tålmodige med kompleksitet og fine bobler.
Mosten filtreres aldrig, men gennemgår altid en kold, statisk klaring.
Oplevelsen
Dette skaber en yderst sprød, lækker og voluminøs økologisk Cava Vintage Reserva, med den ypperste elegance og fine bobler, samt de tre aromaer, der siges altid at findes i Cava; blomster, frugt og toastede noter af brød og kage.
Udsøgt og mesterligt udført!
Duften er frisk, forførende og aromatisk med noter af blomster, grønne æbler, citrus, pære og antydninger af eksotiske frugter, der mødes med nødder, honning go skønt bagværk.
Smagen er sprød, voluminøs og frugtig, hvorfra noterne følger med fra duften og forenes i en skøn voluminøs krop med fine bobler og ender i en lang flot afslutning af elegant fedme fra noterne af honning, nødder og ristet brioche og sprød mineralitet.
Vin og Mad
Oplagt som aperitif men også en god ledsager til fiske- og skaldyrsretter såsom; østers, håndpillede rejer med mayo og brød, det store skaldyrsfad med hummer, rejer og muslinger, grillet middelhavsinspireret fisk, grillet hummer og retter med hvidvinsdampede muslinger. Retter med grillet lyst kød, sprøde sommersalater og charcuterie.
Serveres ved 7-10° grader.
Om producenten
Vilarnau er en ældre og nu berømt lille vingård, der anerkendes for sit lille men udsøgte sortiment af eksklusive Cavaer af høj kvalitet, der kun kan beskrives som mesterligt udført håndværk.
Vingården er beliggende i byen Sant Sadurni d’Anoia i Penedès, i hjertet af Cava D.O, hvor den første Cava kom til verden i 1872.
Her kan vindyrkningen spores tilbage til det 12. århundrede, hvor familien Vilarnau, der tilhørte den spanske adel, slog sig ned på dette sted og fortsatte vindyrkningen.
Det var dog først i 1949 at den første Cava, som bar navnet Vilarnau blev skabt og ejerne solgte en Cava dyrket på druer fra ejendommen ”Can Petit i Les Planes de Vilarnau”, som den også er blevet kaldt i århundreder.
I tiden efter var Vilarnaus Cavaer dog blot for de få, som kendte til den. Siden da er Vilarnau blevet forbundet med udsøgt og eksklusiv Cava, af mesterligt håndværk.
Vinmarkerne strækker sig over 20 hektarer, der grænser op til kystområdet Serralada Litoral, mod syd og Middelhavets brise mod øst.
Vinstokkene gror her i 250 meters højde over havets overfalde, med betagende udsigt over Montserrat-bjergene, der også udgør beskyttelse mod de kolde pyrenæiske vinde, og er beplantet med druesorterne; Macabeo, Xarel·lo, Parellada, Chardonnay & Pinot Noir, der skaber Vilarnaus udsøgte Cava blends.
Druerne gror i alluvial jordbund bestående af lag af ler og kalk, som tilføjer mineralitet i vinene.
Desuden druerne dyrkes økologisk og landbruget bæredygtigt.
Høsten foregår i hånden og om natten, for at druerne bevarer mest muligt at deres friskhed.
Vilarnau vingården har siden 1982 været ejet af den gamle González Byass-familie, som er yderst berømte for deres sherry fra hjertet af Jerez i det sydligste Spanien.
Den nyopbygget vingård, blev bygget i hjertet af ejendommen og markerede en ny æra for vinfremstilling, hos Vilarnau, som begyndte i oktober 2005.
Vilarnau er bæredygtig certificeret af WjCP - Wineries for Climate Protection, samt økologisk certificeret af CAECV for spansk økologi og EU.
