Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Bodegas Javier Sanz Semidulce D.O Rueda

Javier Sanz 2024 Verdejo
Spanien Rueda
Bodegas Javier Sanz Semidulce D.O Rueda
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-
129 kr. pr. flaske 99 kr. pr. fl. ved 6 fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Hvidvin
  • Anbefalet til:
    • Ost, Rå
    • Skaldyr, Stegt
    • Fisk, Stegt
  • Smagstype: Sødlige
  • Region: Rueda
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: Verdejo
  • Årgang: 2024
  • Alc. procent: 11,5 %
  • Vinnummer: 1010101717
Bodegas Javier Sanz Semidulce D.O Rueda

Om vinen

Bodegas Javier Sanz Semidulce er en skøn Semidulce (halv sød) spansk hvidvin, med flot harmoni mellem sødme, syre, friskhed og elegance.

Vinen er fremstillet på Verdejo druer, der stammer fra familien Sanz’s vinmarker i La Seca, hvor vinstokkene er mere end 15 år gamle, og gror i en overflade af småsten og en jordbund af ler og kalksten, der tilføjer mineralitet til vinene.  

Høsten foregår i hånden og efter druernes ankomst til vinkælderen, gennemgår druerne forgæring og maceration, som er en kold iblødsætning af druemost ved lave temperaturer, før gæringen begynder.

Gæringen finder sted i rustfri stålvats, ved temperaturer under 15 ºC, og ved hjælp af naturlig gær. Den lave temperatur gør det muligt at bevare så mange af druesortens frugtige aromaer og noter.

Druernes naturlig sukker bevares ved at stoppe gæringen, inden al sukkeret er forsvundet, for at opnå den rette balance mellem sødme og friskhed.

Oplevelsen
Og resultatet er en blød og let sødmefuld vin med forfriskende noter af frugt og harmonisk, velafbalanceret syre, i stil med de tyske Feinherb og Spätlese Riesling vine.

Duften er flot og indbydende med noter af hvide blomster, honning, eksotiske frugter, frisk citrus og sprød mineralitet.

Smagen er blød og delikat med den fineste harmoni mellem sødme og friskhed, der komplimenteres af rigdom af frugtige eksotiske noter som: Melon, citrus, ananas, banan og litchi, der forenes i en lang flot eftersmag med let sødme, vedvarende friskhed og vidunderlig, elegant og sprød mineralitet.

Vin og Mad
En perfekt ledsager til fiske- og skaldyrsretter, som kan tåle lidt sødme, såsom dampede hvide asparges med fjordrejer og sauce Mousseline, krabbe, det klassiske stjerneskud eller rejemad. Krydrede asiatisk-inspirerede retter, grillet gris med sprøde sommersalater, samt modne fast oste og ikke alt for søde desserter med æble.

Nydes ved 8-10 ºC grader.

Om producenten

Bodegas Javier Sanz er ældre familieejet vingård beliggende i hjertet af Rueda, i den lille vinby La Seca, hvis historie kan spores over 150 år og 5 generationer tilbage i tiden.

Vingårdens ældste vinstokke kan spores tilbage til 1863, hvor de blev plantet af Javier Sanz oldefar Agustín Nanclares.

Vinstokkene har dermed overlevet vinlusens(phylloxera) hærgen af de europæiske vinmarker i den sene del af 1800-tallet, og anses derfor som nogle af de ældste vinmarker i Rueda og hele Spanien.

Særligt en vinmark: Finca Saltamontes på 2,7 hektarer, rummer de ældste vinstokke, hvis oprindelse formodes at gå langt længere tilbage i tiden.

Vinmarkerne strækker sig i dag over 100 hektarer af vinstokke, primært beplantet med gamle lokale druesorter, herunder; Verdejo, som har sin oprindelse i Rueda og er Bodegas Javier Sanz’ hovedsort, samt Malcorta, som er en næsten uddød klon af Verdejo.

Derudover dyrkes der også andre druesorter som den friske og aromatiske Sauvignon Blanc.

Det er dog netop de århundrede gamle vinstokke, indfødte druesorter, og landet de vokser i, som er essensen af vingården.

Hvilket har ført familien på en bæredygtig rejse, over de sidst årtier, som forpligter, ikke bare at skabe vin af enestående kvalitet, men også respektere miljø og naturens gang i vinmarkerne, samt tage sig af hver eneste af de gamle vinstokke.

Om DO Rueda
Distriktet DO Rueda, er beliggende i den nordvestlige del af Castilla y Léon, tæt ved Galicien, ved bredden af Duero-flodens løb, der mod vest snor sig ind i hjertet af Portvinens dal og floden Duero bliver til floden Douro, omkring byen af samme navn.

Her påvirker det kølige og våde Atlanterhavsklima, som skaber de bedste forudsætninger for områdets sprøde, friske og mineralske hvidvine med knivskarp syre og en balance som er en tysk Riesling eller en god Chablis værdig.

Og i Rueda distriktet nyder druerne også godt af det kølige klima.

DO Rueda er mest anerkendt for sprøde mineralske hvidvine på druesorterne Verdejo og Sauvignon Blanc, som kan være en af de bedste fra Spanien.

Og i forhold til de andre DO områder i Castilla y Léon skiller Rueda appellationen sig ud, da vinbønderne her har specialiseret sig i at fremstille netop disse intense, elegante, sprøde og mineralske hvidvine, som siges at være fremragende til fisk og skaldyr.

Her fremstilles dog også rødvine på Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Garnacha og Merlot, Mousserende vin kaldet Espumoso og hedvinene Palido og DO-rado. 

Forklaringen ligger i, at Rueda-distriktet i middelalderen blev udset til at lave en erstatning for Sherry, da Sydspanien og dermed Sherry-distriktet var under maurisk besættelse.