Bodegas Javier Sanz Sauvignon Blanc, D.O Rueda

Vinfakta
- Vintype: Hvidvin
-
Anbefalet til:
- Hvide asparges, Dampet
- Salat med gedeost, Rå
- Fisk, Grillet
- Skaldyr, Grillet
- Skaldyr, Dampet
- Gazpacho, Kogt
- Grønne asparges, Grillet
- Smagstype: Aromatiske og tørre
- Region: Rueda
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Sauvignon Blanc
- Årgang: 2024
- Alc. procent: 13 %
- Vinnummer: 64646575

Om vinen
Fremragende, sprød, aromatisk og intens spansk Sauvignon Blanc med frugtige noter, grønne aromaer og elegant mineralitet!
Sauvignon Blanc blev introduceret i Rueda for mere end et halvt århundrede siden, og druesorten tilpassede sig straks Ruedas stenede jordbund.
Siden er druesorten blevet anvendt til Ruedas sprøde hvidvine, oftest ledsaget af den indfødte Verdejo drue.
I de seneste årtier, har flere vinbønder dog taget druesorten til sig og begyndt at fremstille vin udelukkende på Sauvignon Blanc – og oftest er det en fremragende, frisk og sprød oplevelse, præcis, som det forventes af Sauvignon Blanc.
Bodegas Javier Sanz Sauvignon Blanc er absolut en mageløs Sauvignon Blanc, der vidner om, hvorfor Sauvignon Blanc er så elsket og beundret!
Druerne til denne vin stammer fra Javier Sanz vinmark Paraje del Camino, hvor vinstokkene er mere end 25 år gamle og stortrives i den stenede undergrund.
Efter druernes ankomst til kælderen, begynder vinificeringen med et par timers lang kold maceration, der efterfølges af en dags lang presning. Når mosten er klar begyndes gæringen, som foregår i rustfri stålkar, med naturligt gær og ved lave temperaturer, for at bevare druens aroma og frugt.
Vinen lagres til slut 2 måneder på bærmen(Sur lie), inden den tappes.
Oplevelsen
Duften er forførende, intens og aromatisk med noter af friske urter, hvide blomster, citrus, grønne æbler og stikkelsbær, der mødes med lag af tropiske frugter og elegant mineralitet.
Smagen er frisk, sprød, tør, elegant og frugtig, hvor noterne af grønne æbler, stikkelsbær, citrus og friske urter følger med fra duften og forenes med eksotiske strejf af ananas og passionsfrugt, samt behagelig livlig syre. Afslutningen er lang og vedvarende med en antydning af elegant mineralitet.
Vin og Mad
Oplagt til fiske- og skaldyrsretter som østers, håndpillede rejer, grillet fisk og skaldyr, hvidvinsdampede blåmuslinger Moules marinières, retter med tomat, salater med gedeost, Gazpacho suppe, samt retter med grønne og hvide asparges.
Serveres ved 8-10ºC grader
Om producenten
Bodegas Javier Sanz er ældre familieejet vingård beliggende i hjertet af Rueda, i den lille vinby La Seca, hvis historie kan spores over 150 år og 5 generationer tilbage i tiden.
Vingårdens ældste vinstokke kan spores tilbage til 1863, hvor de blev plantet af Javier Sanz oldefar Agustín Nanclares.
Vinstokkene har dermed overlevet vinlusens(phylloxera) hærgen af de europæiske vinmarker i den sene del af 1800-tallet, og anses derfor som nogle af de ældste vinmarker i Rueda og hele Spanien.
Særligt en vinmark: Finca Saltamontes på 2,7 hektarer, rummer de ældste vinstokke, hvis oprindelse formodes at gå langt længere tilbage i tiden.
Vinmarkerne strækker sig i dag over 100 hektarer af vinstokke, primært beplantet med gamle lokale druesorter, herunder; Verdejo, som har sin oprindelse i Rueda og er Bodegas Javier Sanz’ hovedsort, samt Malcorta, som er en næsten uddød klon af Verdejo.
Derudover dyrkes der også andre druesorter som den friske og aromatiske Sauvignon Blanc.
Det er dog netop de århundrede gamle vinstokke, indfødte druesorter, og landet de vokser i, som er essensen af vingården.
Hvilket har ført familien på en bæredygtig rejse, over de sidst årtier, som forpligter, ikke bare at skabe vin af enestående kvalitet, men også respektere miljø og naturens gang i vinmarkerne, samt tage sig af hver eneste af de gamle vinstokke.
Om DO Rueda
Distriktet DO Rueda, er beliggende i den nordvestlige del af Castilla y Léon, tæt ved Galicien, ved bredden af Duero-flodens løb, der mod vest snor sig ind i hjertet af Portvinens dal og floden Duero bliver til floden Douro, omkring byen af samme navn.
Her påvirker det kølige og våde Atlanterhavsklima, som skaber de bedste forudsætninger for områdets sprøde, friske og mineralske hvidvine med knivskarp syre og en balance som er en tysk Riesling eller en god Chablis værdig.
Og i Rueda distriktet nyder druerne også godt af det kølige klima.
DO Rueda er mest anerkendt for sprøde mineralske hvidvine på druesorterne Verdejo og Sauvignon Blanc, som kan være en af de bedste fra Spanien.
Og i forhold til de andre DO områder i Castilla y Léon skiller Rueda appellationen sig ud, da vinbønderne her har specialiseret sig i at fremstille netop disse intense, elegante, sprøde og mineralske hvidvine, som siges at være fremragende til fisk og skaldyr.
Her fremstilles dog også rødvine på Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Garnacha og Merlot, Mousserende vin kaldet Espumoso og hedvinene Palido og DO-rado.
Forklaringen ligger i, at Rueda-distriktet i middelalderen blev udset til at lave en erstatning for Sherry, da Sydspanien og dermed Sherry-distriktet var under maurisk besættelse.