New Zealands vinregion Marlborough, er New Zealands absolut største og mest berømte vinregion.
Berømte for at skabe nogle af verdens mest udsøgte hvidvine på Sauvignon Blanc druen, der siden 1980’erne, har taget den internationale vinverden med storm, og fra da, været synonym med sprød og stilren hvidvin på Sauvignon Blanc druen, og blot lydt navnene: Marlborough Sauvignon Blanc og Kiwi Sauvignon Blanc.
-
-31%Inviniti Sauvignon Blanc, Lawsons Dry Hills Winery, Marlborough, New Zealand
Spar 46 kr. pr. fl.
145 kr. pr. flaske 99 kr. pr. fl. ved 6 fl. -
Rock Ferry Pinot Gris
169 kr. pr. flaske 129 kr. pr. fl. ved 6 fl. -
Rock Ferry Pinot Blanc
169 kr. pr. flaske 129 kr. pr. fl. ved 6 fl. -
Rock Ferry 3rd. Rock Økologisk Sauvignon Blanc, Marlborough
179 kr. pr. flaske 149 kr. pr. fl. ved 6 fl.
Populære vine fra Marlborough
Marlborough
New Zealands største og mest berømte vinregion, der blev synonym med oversøisk Sauvignon Blanc hvidvin i verdensklasse!
Marlborough er New Zealands største vindyrkningsregion, der dækker mere end en tredjedel af vinlandets hektarer af vinstokke og står for hele 70% af af hele New Zealands vinproduktion.
De første vinstokke blev plantet i 1870’erne, hvilket også gør Marlborough til en af New Zealands ældste vinregioner.
Marlboroughs moderne vinhistorie, tog dog først sin begyndelse omkring et århundrede senere, sammen med resten af New Zealand, og vinregionens stjernedrue; Sauvignon Blancs ankomst til det afsidesbeliggende vinland i Stillehavet.
Vinregionen er beliggende på Sydøens nordøstligste hjørne, med front mod vinregionen Wairarapa på Nordøens sydligste punkt.
Omgivet af bjergkæder på den ene side, Stillehavet mod øst og det Tasmanske hav og Nelson region mod nord, hvilket gør Marlborough til en af New Zealands mest kølige vinregioner, og Sauvignon Blancs druens fortrukne New Zealandske hjem!
Marlboroughs vinhistorie
De første vinstokke i Marlborough, blev plantet i 1873 og var med al sandsynlighed en mutation af druesorten; Muscat Petite Grain.
Vinstokkene blev, ifølge historien, plantet af skotten David Herd, der ejede et lille stykke land i Fairhall området, som han kaldte “Auntsfield”, hvor han dyrkede vinstokke frem til sin død i 1905. Herefter overtog svigersønnen Bill Paynter, Auntsfield winery, der stadig eksistere i Fairhall området i Marlborough den dag i dag.
Marlboroughs moderne vinhistorie og vindyrkning tager dog først sin begyndelse præcis et århundrede senere i 1973, hvor det fortælles at de første store vinmarker blev plantet af den Auckland-baserede vinproducent Montana Wines, der siden er blevet til Brancott Estate, som købte sin første jord der, og plantede vinstokke.
Og på nærmest samme tidspunkt indtog druesorten Sauvignon Blanc, New Zealand og Marlborough regionen, der også indenfor få årtier, skulle blive synonym med sprøde Sauvignon Blanc hvidvine, der ville forføre resten af verden, med deres kvalitet og stil!
Sauvignon Blanc blev introduceret i New Zealand i begyndelsen af 1970’erne, og de newzealandske vinproducenter indså hurtigt, at deres kølige klima var, som skabt, til at dyrke Sauvignon Blanc.
Med Marlborough regionens kølige beliggenhed, omgivet af bjergkæder på den ene side, Stillehavet mod øst og det Tasmanske hav og Nelson region mod nord, samt jordbund af glacial oprindelse, domineret af sand, sten, klippe- og bjergstykker, der tilføjer mineralitet, var Marlborough en oplagt vinregion, at dyrke Sauvignon Blanc druen i.
Og allerede i midten af 1980’erne var størstedelen af Marlboroughs vinmarker beplantet med Sauvignon Blanc vinstokke.
Marlborough Sauvignon Blanc
Marlborough har i de sidste årtier været verdensberømt for deres sprøde og aromatiske hvidvine på Sauvignon Blanc druen, der også er den næsten altoverskyggende druesort og synonym med vinregionen, samt New Zealandsk vin!
Den klassiske New Zealand Sauvignon Blanc eller Marlborough Sauvignon Blanc, kendetegnes ved sine karakteristiske aromaer fra passionsfrugt til stikkelsbær, græs, friske urter, grønne æbler og grøn peber, samt sin berømte duft af tomatstilke.
Og selvfølgelig for sin sprøde og livlige syre og elegante mineralitet.
Få vinregioner i verden kan skabe en så grøn, aromatisk og stilsikker Sauvignon Blanc!
Marlboroughs andre druesorter og vinstile
Sauvignon Blanc dækker i vor tid for over 80 procent af Marlboroughs vinstokke, men her dyrkes også andre druesorter.
Marlborough regionen er udover Sauvignon Blanc også anerkendt for at fremstille udsøgte, saftige og elegante rødvine på Pinot Noir druen, der i stilen kan minde om de overdådige fra berømte Bourgogne i Frankrig.
Derudover fremstilles der vine på druesorterne: Riesling, Pinot Gris og Gewürztraminer, der spænder fra tørre, livlige og aromatiske hvidvine til søde, sent høstede og ædelrådsramte vine.
Intense og komplekse hvidvine på Chardonnay druen, samt mousserende vine, fremstillet efter ‘Méthode Ancestrale’, (hvor 2. gæring finder sted i flasken), der egentlig er af fransk oprindelse og stammer fra Limoux i Sydfrankrig, men kom til Marlborough med David Herd, der også plantede de første vinstokke.
Læs mere om Méthode Ancestrale her!
I 2013 blev endnu en metode til fremstilling af mousserende introduceret, kaldet ’Méthode Marlborough’, som også omfavner den famøse 2. gæring på flaske, efterfulgt af en kompleks disgorgingsproces, der normalt følger efter 18 måneders gæring i flasken.
Denne fremstilling skulle skabe friske, frugtige, harmoniske og komplekse mousserende vine.


