Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Weingut Karlsmühle Riesling Feinherb, Ruwer-Mosel


Karlsmühle 2023 Riesling
Tyskland Mosel Mertesdorf
Weingut Karlsmühle Riesling Feinherb, Ruwer-Mosel

-28%
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-

Spar 36 kr. pr. fl.

125 kr. pr. flaske 89 kr. pr. fl. ved 6 fl.
125 kr. pr. fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Hvidvin
  • Anbefalet til:
    • Fisk, Røget
    • Fisk, Rå
    • Skaldyr, Dampet
    • Hvide asparges, Dampet
    • Skaldyr, Rå
  • Smagstype: Sødlige
  • Region: Mosel
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: Riesling
  • Årgang: 2023
  • Vinnummer: 1000757
Weingut Karlsmühle Riesling Feinherb, Ruwer-Mosel


Om vinen

Weingut Karlsmühle Riesling Feinherb er en halvtør tysk Riesling, i den klassiske forstand: Tysk Riesling med let sødme, og i den mineralske, elegante og aromatiske stil, der kendetegner tysk Riesling og Riesling fra Ruwer-mosel. 

Den nyere betegnelse: Riesling Feinherb, er den nye tyske betegnelse for Halbtrocken, altså en halvtør tysk Riesling, der altid byder på antydninger af elegant sødme, som forenes med Riesling druens karismatiske syre. 

En frisk vin med en god mundfylde og elegante antydninger af sødme. En klassisk tysk Riesling Feinherb vin, som byder på en skøn harmonisk smagsoplevelse.

Riesling-druerne stammer fra Weingut Karlsmühles stejle marker i Ruwer, der rummer en skifferholdig jordbund, som tilføjer den elegante og sprøde mineralitet til vinene.

Oplevelsen

Duften er charmerende og aromatisk med noter af friske urter og blomster, der mødes med frugtige let sødmefulde noter af gule blommer, æbler, honning og elegant mineralitet.

Smagen er saftig og frugtig, hvor noterne af gule blommer og æbler, følger med fra duften og forenes med citrus, god nærværende syre med harmoniske strejf af sødmefulde noter af honning og mineralitet, der skaber en flot vedvarende afslutning.  

Vin og Mad
Et godt match til fiske- og skaldyrsretter, som røget laks, rejemad eller dampede hvide asparges med fjordrejer og sauce mousseline, samt asiatisk inspirerede retter og modne fast oste.
Nydes ved 8-10°C grader

Om producenten

Weingut Karlsmühle er en ældre vingård, beliggende i Mertesdorf i Ruwer-dalen, ved Ruwer-flodens bredder, nær den historiske by Trier, der blev anlagt af Romerne.

Vingården har sit navn efter den gamle stenmølle, som lå i nærheden, og har siden slutningen af det 19. århundrede været i familien Geibens eje, som har dyrket vin i Ruwer-dalen siden Napoleons tid.

I dag drives Karlsmühle af Peter Geiben, navngivet efterhan farfar, der i slutningen af 1800-tallet giftede sig ind i familien, der ejede vingården.

Vinmarkerne strækker sig over 12,5 hektar, fordelt over enestående parceller i vinmarkerne: Kaseler Nies'chen, Kaseler Kehrnagel og Lorenzberg på højre bred, samt Kaseler Timpert, på venstre bred, hvilket gør Weingut Karlsmühle til den eneste vingård, med parceller på begge af Ruwer-flodens bredder.

Størstedelen af ​​vinmarkerne, hele 11 hektarer, er beplantet med Riesling druen, og de resterende dækkes af druesorterne: Müller-Thurgau, Weisserburgunder/Pinot Blanc, Grauburgunder/Pinot Gris, Sauvignon Blanc, Dornfelder, Pinot Noir og den særlige Mosel-sort Elbling.

Vinene kendetegnes ved deres typiske mineralitet, som skyldes Ruwels skiferholdige jordbund og stejle skråninger, som for det meste dyrkes i hånden.

Rieslingvinene gæres stort set altid spontant med naturlig gær, og vinificeres primært som tørre og halvtørre, med undtagelse af Eiswein og Trockenbeerenauslese-vine.