Weingut Wassmann Cabernet Franc, Øko/Bio/Naturvin, Villány, Ungarn

Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Oksekød, Stegt
- Fjerkræ, Stegt
- And, Stegt
- Risotto, Kogt
- Smagstype: Bløde, saftige og frugtige
- Region: Villány
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Cabernet Franc
- Årgang: 2020
- Alc. procent: 13 %
- Vinnummer: 101720003

Om vinen
En vin lavet udelukkende på druesorten Cabernet Franc er en sjældenhed og Wassmann Cabernet Franc en sjælden perle!
Et mesterligt udført bevis på, hvorfor Cabernet Franc druen har fundet sit åndelige ungarske hjem i Villány.
Wassmann Cabernet Franc er en mageløs, voluminøs, saftig og elegant rød ungarsk naturvin, med rigdom af skovens vilde bær og silkebløde tanniner.
Vinen er fremstillet udelukkende på Cabernet Franc druer, der stammer fra Wassmanns vinstokke, der gror på skråninger i Hidegkút, i en jordbund domineret af ler, løss og kalksten, som tilføjer dybde, styrke og den elegante mineralitet til vinene.
Efter håndplukning i slutningen af september og nænsom presning, blev mosten hældt på fade med druskallerne, hvor både den alkoholiske og malolaktiske gæring fandt sted naturligt indenfor 6 uger, og ved teknikken "Remontage".
Remontage er et fransk udtryk, der kan oversættes til "Overpumpning"- hvilket beskriver processen med at pumpe druesaften over skallerne under macerations- og/eller gæringsfasen af en druemost.
Vinen lagres til slut 20 måneder på brugte ungarske og franske små barriques i Wassmanns 100 år gamle kælder, inden den flaskes ufineret og ufiltreret.
Oplevelsen
Dette skaber en udsøgt, voluminøs og elegant ungarsk Cabernet Franc med generøs rigdom af frugt, delikate varme krydderier, silkebløde tanniner og elegance af mineralitet!
Duften er forførende sensuel, intens og aromatisk med noter af friske urter, skovens vilde jordbær, brombær og hindbær, der mødes med robuste og støvede noter af skovens svampe, tobak og lakrids.
Smagen er saftig og generøs, voluminøs og elegant med rige noter af skovens vilde bær, strejf af appelsinskal, der forenes med antydninger af svampe, peber og udsøgt mineralitet i en lang vidunderlig eftersmag.
Vin og Mad
Et godt match til retter med rødt oksekød, fra steg til den store røde bøf med kraftfuld rødvinssauce, retter med svampe, som cremet svamperisotto eller Vol-au-Vent med brisler og svampe, retter med vildt og and.
Nydes ved 16-18°C grader
DHC Villány Super Premium
Weingut Wassmann Cabernet Franc prydes af den prestigefulde klassificering: DHC Villány Super Premium, der kun tildeles de bedste Cabernet Franc rødvine i Villány, som består de ekstra strenge krav, der blandt andet omfatter udbyttebegrænsninger og beståelse af blindsmagninger.
Om producenten
Weingut Wassmann er en lille ungarsk vingård, drevet af kærligheden til naturen og fremstillingen af naturlige økologiske og biodynamiske kvalitetsvine, der afspejler druesortens personlighed, terroirets mineraler og naturens krafter!
Vingården er beliggende i den gamle lille vinlandsby Pécsdevecser, i hjertet af Villány-regionen i den sydlige del af Ungarn – landets førende rødvinsregion, berømte for deres økologiske og biodynamiske naturvine på de klassiske druesorter: Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, der har fundet deres åndelige ungarske hjem her.
Wassmann vingården blev grundlagt tilbage 1998 af ægteparret Ralf Waßmann og Susann Hanauer, da de opkøbte en gammel gård og en lille sydvendt grund beplantet med Chardonnay- og Olaszriesling-vinstokke, der voksede side om side med mandel- og ferskentræer, langs en tilstødende grund beplantet med Blauer Portugieser.
Vinkælderen når her en imponerende alder på 100 år, men alt andet i vingården Wassmanns historie, er alt andet end traditionelt og traditionel vindyrkning.
Allerede fra begyndelsen havde ægteparret en drøm om af fremstille ægte og naturlige biodynamiske kvalitetsvine – og blot få år senere kom drømmen endnu tættere på at gå i opdyldelse, da Wassmann vingården i 2003, som den første i Villány, blev anerkendt som økologiske vinavlere i henhold til EU's retningslinjer for økologisk landbrug.
Den endelige biodynamiske certificering af demeter blev en realitet i 2011, og drømmen blev til virkelighed.
Vinmarkerne strækker sig over blot 1,5 hektar og er i dag beplantet med druesorterne: Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Kékfrankos (Blaufränkisch) og Welschriesling.
Vinstokkene dyrkes uden biocider eller kunstgødning. Såkaldte skadedyr ses som naturlig føde for nyttige væsner som mariehøns, ørentviste, firben og fugle, som får lov til at bo i vinmarkerne.
Det samme gør andre planter, der vokser i harmoni med vinstokkene, og skaber en naturlig biodiversitet i vinmarkerne.
I kælderen bevares jordens og solens gaver, så vinene kan udvikle sig til kunstværker skabt af naturen. Al anvendelse af kemisk manipulation, kunstig gær og bakterier undgås.
Vinene får ganske enkelt lov til at skabe sig selv, og sågar den alkoholiske og maloaktiske gæring sker spontant i processen.
Til slut lagres vinene i ståltanke, traditionelle træfade eller brugte barriques, afhængigt af vintypen, indtil de når modenhed, hvorefter de tappes ufiltrerede.
Wassmann vine roses altid for deres naturlighed, der afspejler druesorternes personlighed og giver dem deres rå styrke, samt terroirs mineraler, som tilføjer vinene deres mineralitet og elegance.
Fordi ægte glæde ved at drikke kvalitetsvin betyder at være i harmoni med naturen.
Siden 2010 har Wassmann rådgivet andre vinavlere, der ønsker at blive økologiske.
Og i dag bliver Wassmann anset som et fyrtårn, når det kommer til bæredygtig vin.
De gik i all in på biodynamisk produktion og naturvin allerede fra den spæde begyndelse, og bliver af mange anset for de ypperligste inden for dette felt.
Vil du omlægge til bæredygtig vinproduktion, og har spørgsmål, så ringer du til Wassmans, vil du lave naturvin, og har spørgsmål, så ringer du til Wassmans.