Weingut Johannes Hörner Riesling Trocken, Pfalz

Vinfakta
- Vintype: Hvidvin
-
Anbefalet til:
- Fisk, Stegt
- Fisk, Dampet
- Smagstype: Lette, rene og tørre
- Region: Pfalz
- Indhold: 75 cl.
- Drue: 100% Riesling
- Årgang: 2023
- Alc. procent: 12,5% %
- Vinnummer: 1001717

Om vinen
Johannes Hörner Riesling Trocken er en flot, frisk og sprød tysk Riesling, der trods eksotiske noter, stadig har dybe referencer til og afslører kendetegnene ved den klassiske tyske Riesling.
Druerne kommer fra et lille parcel på familiens ejendom, i den lille vin landsby Knöringen, hvor jordbunden er domineret af mineralsk kalkholdig lerjord, med andre mineralske lag, som tilføjer elegance, sprødhed og mineralitet i vinene.
Oplevelsen
Duften frisk og sprød med aromaer af blomster, friske urter, grønne æbler, syrlige stikkelsbær og mineralske undertoner.
Smagen er fyldig, med elegant sødme og fin frisk frugtsyre, der spiller på grønne noter og eksotiske strejf af hvide stenfrugter, citrus, pære og ananas, der forenes i en flot sprød krop med lang afslutning med mineralitet og let fedme.
Vin og Mad
Nyd den tempereret ved 8-11C grader og gerne til retter med fisk og skaldyr, som fjordrejer med hvide asparges og sauce mousseline, retter med laks, lyst kød, som klassisk wienerschnitzel, friske salater, gerne med gede ost, samt charcuteri og milde fast oste.
Om producenten
Weingut Johannes Hörner
I det sydvestligste hjørne af Tyskland, nær grænsen til Alsace i Frankrig, i den sydlige del af den tyske vinregion Pfalz, ligger vingården Hohenrain, som er ejet af familien Hörner, der også står bag Weingut Amselhof.
Vingården ligger i den lille landsby Knöringen, som fra begyndelsen var grundlagt som en lille vindyrkningslandsby. I dag trækker vinmarkerne her sig over godt 480 hektarer, præcis samme antal, som der er af indbyggere i landsbyen.
Fra disse vinmarker, har familien Hörner, med Alex og Natascha i spidsen, siden 2000, hvor deres første vin kom på flaske, viet deres liv til at skabe tysk kvalitets vin med sjæl og kærlighed.
I dag rummer vingården også 4. generation, den unge og talentfulde vinmager Johannes Hörner, der i mere end et halvt årti har skabt sin egen vin-linje kaldet Johannes, hvor kærligheden til vin og i særdeleshed vinene fra Pfalz, har afspejlet sig i vinene.
Johannes Hörner skaber sine vine næsten udelukkende af druer fra en lille parcel på familiens ejendom i den lille vin landsby Knöringen.
Over halvdelen (60%) af vinmarkerne er beplantet med grønne druer, hvor den mest dominerende naturligt nok er Riesling sorten. Druesorterne Weissburgunder (Pinot Blanc), Grauburgunder (Pinot Gris), Chardonnay og Sauvignon Blanc er også at finde.
Særligt druesorten Sauvignon Blanc, som familien har en nyfunden kærlighed til, har givet anledning til flere eksperimenterer, som oftest er resulteret i nogle friske og sprøde hvidvine, hvor de klassiske grønne noter, der kendetegner druesorter er bevaret.
Af de få blå druer, som vokser på vinstokkene, er Spätburgunder (Pinot Noir) den førende og mest forførende.
Vinene skabes ud fra bæredygtige dyrkning- og fremstillings principper, hvor ressourcer skal bevares og beskyttes og vinene laves reduktivt, så naturligt som muligt og er veganske.
Virksomheden og Johannes vin-serien, er siden vokset og familien anses i dag, som en af Pfalz distriktet nye talentfulde vinmagere.
Dette med hele familiens passionerede dedikation bag - “for at være vinmager er ikke bare et job. Det er en livsstil, en filosofi og en konstant søgen efter perfektion.”
Filosofien bag vinene er at de skal være friske, let drikkelige, frugtige, bæredygtige og skabes ud fra en ide om at de er “sjove at drikke og give dig lyst til et ekstra glas”. - Citat Johannes Hörner
Om Pfalz
Pfalz er en af de sydligste beliggende, største og vigtigste af Tysklands 13 vinregioner, kaldet Anbaugebiete og lød indtil 1990’erne navnet Rheinpfalz.
Vin regionen inddeles i to underområder, kaldet Bereiche - Mittelhaardt-Deutche Wienstrasse i nord og Südliche Wienstrasse i syd.
Beliggende mellem Haardt-bjergenes skovbeklædte kæde og Rhinen-flodens bredder, løber Pfalz regionen langs floden, i 85 kilometer af uafbrudte vinmarker, der forbinder 130 idylliske vinbyer, mellem den historiske by Worms i nord og helt til den franske grænse, hvor Alsace tager sin begyndelse i syd.
Her kan de allerførste hentydninger af vindyrkning, spores tilbage til fund af keltiske grave år 550 f.Kr., i Laumersheim og Bad Dürkheim.
Allerede i det 8. århundrede bliver mere end 100 vin-landsbyer nævnt, mens de første vingårdes navne dukkede op i det 12. og 13. århundrede.
Enkelte vingårdes navne er den dag i dag bevaret.
Pfalz er kendt for sin historiske vinavl, domineret af sprøde hvidvine og gamle vinhuse, der ofte helligere sig skabelsen af af tyske top-vine, skabt på Riesling-druen.
Og de fineste Riesling vine, er altid blevet skabt omkring, og i hjertet af af byerne Wachenheim, Kallstadt, Bad Dürkheim, Ruppertsberg, Diedesheim og Forst, hvor flere af de bedst klassificerede VDP marker også ligger.
I det seneste årti, har Pfalz dog været i rivende udvikling og skaber ej blot Riesling vine i verdensklasse, men også den tyske mousserende vin sekt, der dog ofte også er skabt på kongedruen Riesling, sprøde og mineralske hvidvine på Sauvignon Blanc druen, samt fyldige, frugtige og elegante rødvine på den tyske druesort Dornfelder og Spätburgunder, der er synonym med den Burgundiske Pinot Noir.
Overordnet set, er de Burgundiske druesorter – Spätburgunder (Pinot Noir), Weissburgunder (Pinot Blanc) og Grauburgunder (Pinot Gris), blevet mere dominerende, i de senere år og spiller nu også en rolle, som den tyske Müller-Thurgau, Kerner, Silvaner, Scheurebe, Gewürztraminer, Blauer Portugieser og selvfølgelig Riesling, gør.
Alle disse druesorter trives fortrinligt her, hvor Haardt-bjergene skaber ly for vind og regn i et gennemgående lunt klima, uanset årstid og jordbunden, der består af varieret kalkholdig lerjord, blandet med mergel, løss, kridt, kalksten og farvet sandsten, der i eftertragtede områder også rummer granit, porfyr og leret skifer.