Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Domaine les Sibu Vacqueyras, Økologisk, AOP Vacqueyras, Rhône

2022 Grenache
Frankrig Rhône Vacqueyras
Domaine les Sibu Vacqueyras, Økologisk, AOP Vacqueyras, Rhône
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-
229 kr. pr. flaske 199 kr. pr. fl. ved 6 fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Rødvin
  • Anbefalet til:
    • Vildt - løbende/flyvende, Simret
    • And, Stegt
    • Vildt - løbende/flyvende, Stegt
    • Gryde/simreretter, Simret
    • Braiserede retter, Simret
  • Smagstype: Kraftige og krydrede
  • Region: Rhône
  • Drue: 60% Grenache & 40% Syrah
  • Årgang: 2022
  • Alc. procent: 14,5% %
  • Vinnummer: 6464602017
Domaine les Sibu Vacqueyras, Økologisk, AOP Vacqueyras, Rhône

Om vinen

Domaine les Sibu Vacqueyras er en fremragende, voluminøs og kraftfuld økologisk Rhône-vin fra Cru-appellationen Vacqueyras, der helt efter kunstens regler byder på rigdom af frugt og krydderier i yndefuld elegance og silkebløde tanniner.

Vinen er fremstillet på druesorterne Grenache & Syrah, der stammer fra Domaine Sibus 1,85 hektarer af økologisk dyrkede vinstokke i Vacqueyras, hvor vinstokkene i gennemsnit er 20 år gamle og gror i en sand- småsten, ler, mergel og hvid kalkstens domineret undergrund, der tilføjer elegant mineralitet til vinene.

Efter høst, maceration, presning og gæring, lagres vinen til slut 12 måneder i betontanke, for at bevarer frugtige noter og mineralitet.  

Og resultatet er en flot, dyb og voluminøs Rhône/Vacqueyras vin, med kraftfuld rigdom af frugt, yndefuld elegance af krydderier og mineralitet, der mødes med silkebløde taninner.

Oplevelsen
Duften er forførende, dyb og aromatisk, med noter af solmodne blommer, figner, solbær og brombær, der mødes med diskrete noter af peber.

Smagen er voluminøs og kraftfuld, hvor noterne følger med fra duften og forenes i en lang flot og vedvarende finish, med elegant mineralitet og silkebløde tanniner.

Vin og Mad
Oplagt til fyldige mørke efterårs- og vinterretter som gryderetter/simreretter, mørke braiserede kødretter med svampe og rodfrugter, retter med vildt, som dådyr/krondyr, vildtragout, braiseret harer/kanin og vildand, samt juleaftens flæskesteg, gås eller and med alt hvad hjertet kan begære.

Nydes ved 18-20°C

Om producenten

Domaine les Sibu er en lille familiejet vingård, der har været i familien Alazards hænder i nu fire generationer, hvor forfædrenes traditioner og metoder er gået i arv, fra fader til søn og med sidste generation forbedret og tilpasset vor tid indenfor vindyrkning. 

Vingården er beliggende i den lille middelalderby Sablet, lige mellem Séguret og Gigiondas, i den sydlige del af Rhône-dalen. 

Ejendommen dækker 27 hektarer af vinstokke, der strækker sig fra Village appellationen Sablet over Séguret til Gigondas og Vacqueyras AOC i den sydlige del, hvor jordbunden primært er domineret af ler og kalksten, og Plan de Dieu-terrasserne med front mod Rhône-floen bliver tilføjet rødt ler og mere sandet ler omkring landsbyen Sablet.

Familien dyrker Rhône-dalens klassiske druesorter: Grenache Noir, Syrah, Mourvèdre, Carignan, Grenache Blanc, Clairette Blanche og Bourboulenc, og i dag udelukkende efter økologiske og bæredygtige principper. 

4. generation, Loïc, indtrådte i vingårdens daglige drift i 2015, efter 5 års uddannelse i vinavl-ønologi og 6 måneders arbejde på en vingård i New Zealand.

Og samme år flaskede Loïc, sin første vin i Sibu navnet.

I de første årtier, blev størstedelen af druerne til Domaine les Sibus vine leveret til en større andelsejet kælder i området, hvorfra vinen blev fremstillet, men fra 2017, etablerede familien egen kælder på ejendommen Sablet, hvorfra de selv kunne fremstille vin på høsten samme år. 

Domaine les Sibu har været certificeret med HVE-mærket (”Haute Valeur Environmentale” - høj miljømæssig værdi) siden høsten i 2019 og fra 2023-høsten har gården været certificeret som økologisk landbrug.