Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Domaine de Joÿ ”Naturellement” Rouge Økologisk Naturvin, IGP Côtes de Gascogne

Domaine de Joÿ 2024 Merlot
Frankrig Gascogne Côtes de Gascogne
Domaine de Joÿ ”Naturellement” Rouge Økologisk Naturvin, IGP Côtes de Gascogne
-33%
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-

Spar 40 kr. pr. fl.

119 kr. pr. flaske 79 kr. pr. fl. ved 6 fl.
119 kr. pr. fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Rødvin
  • Anbefalet til:
    • Vildt - løbende/flyvende, Stegt
    • Oksekød, Stegt
    • Kalvekød, Stegt
    • Risotto, Kogt
  • Smagstype: Bløde, saftige og frugtige
  • Region: Gascogne
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: Merlot og Cabernet Sauvignon
  • Årgang: 2024
  • Alc. procent: 12,2 %
  • Vinnummer: 100011020
Domaine de Joÿ ”Naturellement” Rouge Økologisk Naturvin, IGP Côtes de Gascogne

Om vinen

Domaine de Joÿ ”Naturellement” Rouge Økologisk er en del af en lille serie af naturvine, kaldet "Joÿ Naturellement", som også består af en tør hvidvin og en Moelleux, som sød vin kaldes i Côtes de Gascogne. Serien er fremstillet økologisk og certificeret AB agriculture Biologique, det franske certifikat for økologi.

”Naturellement” Rouge er en blød, voluminøs, saftig og elegant rødvin, der forener rigdom af bær med sprød mineralitet og leder tankerne mod en flot Bourgogne!

Vinen er fremstillet på druesorterne; Merlot og Cabernet Sauvignon, fra Domaine de Joÿs vinmarker, på sydvendte bjergskråninger, af det catalanske plateau, lige i udkanten af Landes-skoven, i hjertet af Bas-Armagnac, Côtes de Gascogne.

Vinstokkene gror her i en ”Terroir d’Argile”, hvilket hentyder til jordbunden, domineret af lerkisel og kalksten, som bidrager med flot og elegant mineralitet i vinene.

Høsten foregår om natten, hvorefter druerne pressen og gæringen sker spontant ved hjælp fra vild gær, efter 8 dages maceration.

Dernæst sker en malolaktisk gæring (2. gæring), inden vinen til slut lagres på bærmen på egetræstønder, vinteren over.

Dette skaber den smidigste, den mest elegante og saftige rødvin, skabt som naturvin.

Fremragende, raffineret og voluminøs med noter af skovens bær og lette strejf af skovens bund (animalsk).

Oplevelsen
Duften er forførende, dyb og aromatisk med noter af friske urter, skovens bær og bund, der mødes med elegant mineralitet.

Smagen er voluminøs, saftig og elegant, som en flot Bourgogne, med noter af skovens hindbær, jordbær og brombær, der forenes med skovens svampe og bund, i en udsøgt og silkeblød voluminøs krop og en lang smidig afslutning med sprød mineralitet.

Vin og Mad
Det perfekte match til rødt oksekød, fra rørt tatar til grillet ribeye eller steg fra ovnen, rosastegt sommerbuk og retter med svampe, som svamperisotto eller Vol-au-Vent med brisler og svampe, samt retter med lyst kød.
Serveres ved 14-16C grader

Om producenten

Domaine de Joÿ er en ældre familieejet vingård, beliggende i den lille landsby Panjàs, i hjertet af Bas-Armagnac, i den skønne solskrinsberigede vinregion Côtes de Gascogne, i det sydvestlige Frankrig.

Landsbyen ligger på et calatansk plateau 197 km over havets overflade, hvor vinstokke dækker skråningerne.

Området er kendt for det smukke landskab af bløde bølgende bakker, det bemærkelsesværdige terroir med særlig mineralsk jordbund af ler- og kiselholdig jord, blandet med sandet ler (Sable Fauves) og kalksten, samt områdets århundreder gamle spiritus Armagnac.

Her, mellem vinmarker og skove, blev Domaine de Joÿ grundlagt i begyndelsen af 1920’erne, af ægteparret Paul og Marguerite Gessler, som rejste fra deres hjemland Schweiz, for at dyrke vin og Armagnac i Côtes de Gascogne.

På denne tid, havde vindyrkningen og destillation af Armagnac på vingården allerede sat sine historiske spor, det samme gælder for navnet Joÿ, som før var navnet på landet, hvor vingården ligger.

Navnet kan via notarskrifter om ejendommen, spores tilbage til tiden omkring den franske revolution, men det antages dog at navnet har forbindelser til den engelske tilstedeværelse i regionen i det 14. århundrede.

I dag drives vingården af 4. generation af Gessler familien, vinmarkerne er vokset til 170 hektarer og pryder de sydvendte bjergskråninger, dækket af vinstokke, lige i udkanten af Landes-skoven.

Familien er særligt dedikeret til grønne druesorter, som er typiske for Côtes de Gascogne: Ugni Blanc, Bacco & Folle Blanche, der i århundreder har været traditionelt forbundet med Armagnac og Colombard, Gros Manseng, Petit Manseng og Sauvignon Blanc, der i dag forenes med de ”traditionelle Armagnac” druer og forbindes med områdets sprøde hvidvine, som har høstet stor anerkendelse de sidste år.

Der produceres dog også et lille udvalg af rød- og rosévine på de blå druesorter; Merlot, Cabernet Sauvignon og Tannat.

Størstedelen af Domaine de Joÿs vinstokke er over 15 år gamle og dyrkes efter bæredygtige principper med Agriculture Raisonée certificering i 2005 og HVE – Haute Valeur Environnementale/ High environmental value niveau 3 certificering i 2019.

Denne certificering anses som den strengeste i Frankrig og har til formål at skåne miljøet og biodiversiteten.

Dette gøres ved at fremme produktion fra landbrugsaktiviteter, der forpligter sig til at respektere biodiversiteten, den plantesundhedsmæssige strategi, forvaltningen af gødning og vandressourcer.

Domaine de Joÿ er desuden certificeret økologisk landbrug gennem CAB (conversion vers l'agriculture biologique).