Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Bindi Sergardi Tenuta Marcianella ’Vino Nobile di Montepulciano’ DOCG

Bindi Sergardi 2020
Italien Toscana Montepulciano
James Suckling
91 / 100
Bindi Sergardi Tenuta Marcianella ’Vino Nobile di Montepulciano’ DOCG
-22%
James Suckling
91
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-

Spar 56 kr. pr. fl.

245 kr. pr. flaske 189 kr. pr. fl. ved 6 fl.
245 kr. pr. fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Rødvin
  • Anbefalet til:
    • Vildt - løbende/flyvende, Stegt
    • Braiserede retter, Simret
    • Lam, Stegt
    • Oksekød, Stegt
  • Smagstype: Tørre og markante
  • Region: Toscana
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: 100% Sangiovese
  • Årgang: 2020
  • Alc. procent: 13,5 %
  • Vinnummer: 1700006
Bindi Sergardi Tenuta Marcianella ’Vino Nobile di Montepulciano’ DOCG

Om vinen

Flere internationale vinanmeldere hylder Bindi Sergardi familien for deres enestående Chianti vine, herunder Wine Spectator og Wine Enthusiast, der skriver:

“If Chianti was once plagued by a reputation for being rustic and lacking in polish, Bindi Sergardi, one of the area’s top producers, has always been an exercise in unaffected elegance and graceful poise, and it remains so to this day.”

Læs hele artiklen og anmeldelser af vinene fra Bindi Sergardi lige her!

Bindi Sergardi ’Vino Nobile di Montepulciano’ er en fremragende, tør, kraftfuld, robust og krydret toscansk rødvin, i den helt klassiske Vino Nobile di Montepulciano stil.

Vinen er fremstillet på100% Sangiovese druer, der stammer fra Bindi Sergardis vingård Tenuta Marcianella, og ejendommens vinmarker i de to vinlandsbyer Le Tre Berte og Pieve di Argiano i Montepulciano området.

Vinstokkene er her 20 år gamle og gror i 350 meters højde over havets overflade, og i en jordbund domineret af sand, ler og kalkholdig Silt, hvilket bidrager med kompleksitet og sprød og elegant mineralitet til vinene.  

Efter høst og nænsom presning, hvor gæringen af vinen finder sted med naturlig gær fra omgivelserne, i rustfri ståltanke, og macerationen varer omkring 18-20 dage ved kontrolleret temperatur.

Herefter hældes vinen på egetræsfade, hvor den gennemgår den malolaktiske gæring.

Vinen lagres til slut i 18 måneder på egetræsfade, og yderligere 6 måneder i flasken før frigivelse.

Oplevelsen

Dette skaber denne fremragende, kraftfulde og robuste Vino Nobile di Montepulciano – Tør med dominerende krydrede noter og modne bær, samt underliggende elegant mineralitet.

Duften er flot, charmerende og aromatisk med noter af blomster, friske og ristede urter, der mødes med varme krydderier, svampe og støv, samt antydninger af elegant mineralitet.

Smagen er intens, kraftfuld, robust, fyldig og tør med noter af mørke og røde bær, svampe, varme krydderier/urter og elegant mineralitet, der forenes i en flot fyldig og livlig krop, og ender i en lang vedvarende afslutning af noter fra cedertræ, tobak og mineralitet.  

Vin og Mad
Et godt match til kraftfulde retter med rødt oksekød, som steg eller den store røde bøf, retter med lam eller vildt, både som steg og simreret.
Nydes ved 16-18 ° C grader.

Om producenten

Bindi Sergardi er en ældre toscansk vinfamilie, der stammer fra den historiske vinprovins Siena, der er berømte for deres store italienske vine: Chianti Classico, Vino Nobile di Montepulciano og Brunello di Montalcino, i hjertet af Toscana.

Familien Bindi Sergardis vinhistorie kan dateres tilbage til 1349, hvor de har deres oprindelige rødder i den historiske bjerg/vinlandsby Montalcino i den sydlige del af Siena kommunen, nær deres vingård Tenuta Marcianella, i Montepulciano, hvor familien producere deres Vino Nobile di Montepulciano.

Og det hele begyndte med to vinfamilier: Bindi og Sergardi, hvor giftermål førte dem sammen, da kvinden, helt uhørt for sin tid nægtede at tage sin mands efternavn, hvis han ej tog hendes også, og Bindi Sergardi blev født.

Her, i hjertet af Sienna, har Bindi Sergardi dedikeret dyrket og fremstillet vin, i knap 700 år, og gennem imponerende 23 generationer af noble herre, adelsmænds fulde af mod, store landmænd og sågar, kaptajner og biskopper. 

Familien ejer hele 3 vingårde: Tenuta Marcianella, Tenuta Moncenni og Tenuta I Colli, i Sienas mest legendariske og historiske vinområder. Fra Chianti Classico i nord til Montapulciano i syd.

Bindi Sergardi-ejendommene strækker sig over omkring 1000 hektar i provinsen Siena, mellem de middelalderlige landsbyer Vagliagli i Chianti Classico og Monteriggioni.

Vinmarkerne er placeret inden for tre prestigefyldte DOCG-vinområder: Chianti Classico, Chianti og Chianti Colli Senesi.

Vinen dyrkes efter bæredygtige principper, hvilket bl.a. betyder at høsten foregår i hånden, der forekommer ingen kunstvanding, ingen herbicider eller kemisk gødning, men anvendes kun naturlig kompost og indfødte(naturlige) gærtyper. 

Familiens jord består også af bevaret skov, olivenlunde og kornafgrøder, hvor biodiversiteten trives og kærligheden og omsorgen til jorden og ønsket om at bevare den sunde jord, grøfter, stenmure og historiske terrasser af vinstokke er i centrum.

Målet er at reducere miljøpåvirkningen og bevare naturressourcer, der blev derfor anlagt et 2 hektar stort solcelleanlæg, for at skabe vedvarende energi.

Bindi Sergardi forventes at blive bæredygtigt certificeret "VIVA – Sustainable Wine” sommeren 2025.

Om Tenuta Marcianella
Marcianella vingården er familien Bindi Sergardis sydligste beliggende vingård, i Montepulciano og Chiusi området, der anses som vinområder til produktion af vine af høj kvalitet, siden den etruskiske periode, det 7. århundrede f.Kr.

Vinmarkerne strækker sig over appellationerne: Vino Nobile di Montepulciano og Chianti Colli Senesi, hvor vinstokkene gror i en jordbund domineret af ældgamle mineraler af ler, sand og silt, fra havets bund, som gør vinene herfra helt enestående.

Om Vino Nobile di Montepulciano DOCG
Toscana rummer mange historiske og store topvine – lige fra Brunello di Montacino til Chianti og Vino Nobile di Montepulciano, som var den første toscanske vin, der opnåede DOCG status

Vino Nobile di Montepulciano eller Montapulcianos noble vin, som navnet betyder, er en klassisk toscansk top rødvin, der stammer fra området omkring den gamle middelalderlige vinlandsby: Montepulciano, der ligger på en bakketop 40 km. sydøst for byen Siena, i det sydlige Toscana.

De anerkendte DOCG-vinmarkerne omgiver her den maleriske vinlandsby på bakketoppen, hvor vinstokkene gror på skråninger i 250-600 meters højde over havets overflade, mellem floderne Ocria og Chiana.

Vinen skal fremstilles på min. 70% Sangiovese eller Prugnolo Gentile, som den kaldes i området, der skal stamme fra de anerkendte DOCG-vinmarker omkring vinlandsbyen Montepulciano, og derudover skal vinene lagres min. 24 måneder før frigivelse. Af disse skal min. 12 måneder foregå på egetræsfade eller tønder.

Vindyrkningen i Montepulciano området kan spores mange århundreder tilbage i tiden, og Vino Nobile di Montepulciano hører til blandt de ældste vine i området.

De første spor af den noble vin kan dateres tilbage til det 14 århundrede, hvor vinen dog blev lavet under Chianti Colli Senesi appellationen. Fra det 15 århundrede er vinen blevet forbundet med det lokale sienesiske aristokrati, der foretrak Vino Nobile, og siden paven.

Det fortælles endda at den noble vin/Vino Nobile di Montepulciano er nævnt i hele to berømte forfatteres tekster. Francesco Redi i digtet ”Bacco in Toscana” fra det 17 århundrede og Voltaire i sin bog ”Candide” fra det 18 århundrede.

Frem til 1960’erne blev Vino Nobile di Montepulciano fremstillet under Chianti Colli Senesi appellationen, hvorefter den fik egen DOC, og genvandt sin status som den noble vin.

Og blot to årtier senere, i 1980, blev vinen, som den første i Toscana tildelt den højeste klassificering: DOCG.