Gamba ”Le Quare” Valpolicella Classico, DOC Valpolicella, Veneto
Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Gryde/simreretter, Simret
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Risotto, Kogt
- And, Stegt
- Pasta, Kogt
- Oksekød, Stegt
- Smagstype: Bløde, saftige og frugtige
- Region: Ripasso
- Indhold: 75 cl.
- Drue: 40% Corvina, Corvinone 30%, Rondinella 20%, Molinara 10%
- Årgang: 2023
- Alc. procent: 12 %
- Vinnummer: 0056891223
Om vinen
Azienda Agricola Gamba ”Le Quare” Valpolicella Classico er en flot, generøs og saftig enkeltmarks Valpolicella Classico, voluminøs og med rigdom af frugt og yndefuld elegance af mineralitet.
Vinen er fremstillet på de klassiske Valpolicella druesorter; Corvina, Corvinone, Rondinella, & Molinara, som stammer fra Gambas plot på vinmarken Le Quare, der ligger på Gnirega bakkens sydligt eksponeret skråning, med udsigt over Valpolicella dalen.
Vinstokkene gror her 300 meter over havets overfalde og i Valpolicellas karakteristiske jordbund domineret af kalksten, som tilføjer den yndefulde mineralitet i Valpolicella vinene.
Efter høsten i midt oktober, gennemgår druerne maceration, presning og 10-12 dages gæring, inden vinen til slut lagres 4 måneder på stålfade og yderligere 2 måneder på flasken inden frigivelse.
Oplevelsen
Dette skaber en saftig, generøs og voluminøs Valpolicella Classico, med ren rigdom af frugt og yderst flot elegance af mineralitet.
Duften er intens, forførende og frugtig med noter af røde og sorte kirsebær, hindbær, granatæble og blommer, der mødes med strejf af vanilje, peber og underliggende mineralitet.
Smagen er voluminøs, elegant og saftig, hvor noterne af blomme, hindbær og kirsebær følger med fra duften og forenes i en lang flot afslutning med unge og alligevel lidt bløde tanniner og yndefuld mineralitet.
Vin og Mad
En perfekt ledsager til retter med rødt oksekød, kalv og vildt, fyldige og cremede pastaretter, retter med svampe, som svamperisotto, samt modne fast oste, og retter med and.
Serveres ved 16-18C grader
Om producenten
En af de helt store, i meget lille skala.
Azienda (vingården) Gamba er en lille familiedrevet vingård,aom i de senere år blevet anerkendt som en af de absolut bedste, når det kommer til de klassiske vine fra Valpolicella: Amarone, Valpolicella, Valpolicella Ripasso og Recioto, i topkvalitet.
Fælles for deres vine er meget små produktioner og tårnhøj kvalitet.
Vingården er beliggende i den lille landsby Marano, på en bakke, der skuer beundrende ud over Marano-dalen, og vinmarkerne pryder skråningerne så langt øjet rækker, i hjertet af Valpolicella.
Grundlagt i 2003 af de tre brødre Giovanni, Giuseppe og Martino Aldrighetti, der med generationer af traditioner indenfor vindyrkning og fremstilling af vin, besluttede at gøre en drøm til virkelighed, i hjertet af Valpolicella.
Og fra begyndelsen lavede de tre brødre kun vin på druer fra deres egne vinmarker, som dengang dækkede blot dækkede små 6 hektarer af vinstokke.
I dag strækker vinmarkerne sig over hele 15 hektarer vinstokke, beplantet med de klassiske druesorter for fremstilling af Valpolicella vinene, Amarone og Recioto; Corvina, Corvinone, Rondinella, Molinara, Oseleta & Croatina.
Gamba fremstiller desuden Grappa di Amarone Barrique ved destillation af Amarone-rester, hvis druer, Corvina, Corvinone og Rondinella på forhånd er udvalgt og derefter opbevaret til tørre i nogle måneder.
Grappaen lagres derefter i to år på franske Barrique-tønder.
Vinmarkerne ligger i den inderste del af Valpolicella Classica, hvor vinstokkene gror på terrasser på Valpolicellas svulmende bakker i omkring 300 meters højde over havet overfalde, og i den kalkstensrige jordbund, som tilføjer den yndefulde mineralitet i Valpolicella vinene.
Vinene fra Azienda Agricola Gamba høster fremragende priser og anmeldelser, herunder topplaceringer på Vinitaly messen hvert år, og særligt Gambas Amarone Campedel får opmærksomhed med 19/20 point i Decanter, det anerkendte engelske vinmagasin, samt placering i Top 10 de sidste 3 år.
