Velkommen til GourmetWine

For at handle hos os skal du være over 18 år.

Er du fyldt 18 år?

For at handle på Gourmetwine.dk skal du være fyldt 18 år.
Læs mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Les Peyrautins Chardonnay d'Oc

Producteurs Reunis 2021 Chardonnay
Frankrig Languedoc-Roussillon
Les Peyrautins Chardonnay d'Oc
-28%
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 49,-   |   Fri fra 999,-

Spar 34 kr. pr. fl.

119 kr. pr. flaske 85 kr. pr. fl. ved 6 fl.
119 kr. pr. fl.
Denne vin er på lager

Vinfakta

  • Vintype: Hvidvin
  • Smagstype: Fyldige og fede
  • Region: Languedoc-Roussillon
  • Indhold: 75 cl.
  • Drue: Chardonnay
  • Årgang: 2021
  • Vinnummer: 41321445
Les Peyrautins Chardonnay d'Oc

Om vinen

Holder man af cremet, fyldig og imødekommende chardonnay, så har man i Les Peyrautins chardonnay den ideelle vin, der som ekstra bonus er forbavsende betalbar.

Pays d’Oc dækker over det enorme område langs Middelhavet fra vest for Rhônefloden ind til Pyrenæerne. Her fås - i rette hænder - chardonnay, hvor kvaliteten er god og priserne modsat Bourgogne er særdeles sympatiske. Les Peyrautins er blevet til på basis af chardonnay-druer høstet fra højtliggende marker, hvor de modner til fulde, men bevarer friskheden.

Et dynamisk vinmagerteam med Xavier Roger i spidsen har stået for vinifikationen, hvor cremet eg komplementerer frugten og den malolaktiske gæring tilføjer kompleksitet og en lækker mundfornemmelse, der normalt er reserveret langt mere kostbare vine.

Lidt tropefrugt i form af melon og ananas går i spænd med citrusfriskhed og cremede noter af let-ristet eg. Smagen er intens men dog elegant og vinens renhed og gode drikbarhed giver lysten til det næste glas – helt som det bør være i en vin med højt charmetal.

Nyd vinen, ved en serveringstemperatur på ca. 9-12°, til smagsrige fiskeretter, til gris eller stegt fjerkræ og ikke mindst som fyldig aperitifvin.

Om producenten

Endeligt en betalbar pinot noir der hverken er ambitiøs eller selvhøjtidelig; Les Peyrautins Pinot Noir er en dejlig, drikkevenlig humørspreder. Pinot noir er mere end blot den røde Bourgogne-drue; den er forsøgt dyrket over hele verden med svingende held – oftest uden! I det sydvestlige Frankrig har druen imidlertid opbygget sin egen identitet, en mere demokratisk stil, der ganske vist udviser mindre elegance end i Bourgogne, men til gengæld samtidigt med en mindre skrøbelig frugt end arnestedets.

 

Les Peyrautins er stadig silkeblød vin til en helt anderledes spiselig pris end Bourgognes pris-himmelstormere. Den glimrende 2016 årgang leverer her en pinot noir-fortolkning med en sund kerne af sødmefulde jordbær, hindbær samt lidt multebær. Vinens struktur er helt sømfri, hvor garvesyrer glimrer ved deres fravær. Beherskede 13 % alkohol dæmper gemytterne og sammen med den blide frugt giver det en udtalt let-drukket vin.

 

Nyd vinen noget under stuetemperatur ved 13-17° til de lette kødretter, men eksempelvis også til stegt laks eller som en dejlig ’slubrevin’.