Languedoc-Roussillon

Historisk vinregion, hvor verdens første forstærket vin og bobler blev skabt!

Languedoc-Roussillon eller Languedoc og Roussillon er to sydfranske vinregioner, der siden 1982, også lidt før, har været sammensmeltet til en vinregion – både blandt vinelskere verden over, men også officielt og administrativt.

Og fra 2016 blev vinregionen endnu større, da den sluttede sig til Midi-Pyrénées og den større region Occitanie blev dannet.

Dette er blot den nuværende administrative opdeling – i vinnørdernes verden, vil Languedoc-Roussillon, al afhængig af sammenhæng, blive omtalt som en vinregion eller to – Men altid med hver deres personlighed, historie og famøse vine!

Languedoc-Roussillon udgør sammen, Frankrigs største vinregion, der afspejler et arketypisk middelhavsvinland og sydfransk vinregion, hvor vilde landskaber prydes af vinstokke, der gror så langt øjet rækker, i alle retninger og prydes af dufte af lavendel, timian og fyrretræer.

Her er blevet dyrket og fremstillet vin i mere end 2.000 år, og området er hjemsted for de første flasker af forstærkede vine og vine med bobler i vinhistorien!

Hvor ligger Languedoc-Roussillon?

Languedoc-Roussillon er beliggende i den sydligste del af Frankrig, mellem Rhône-regionen i nordøst og grænsen til Spanien i sydvest, hvor Languedoc udgør den nordlige del og Roussillon den sydlige.

Her strækker vinstokkene sig langs kysten med front mod Middelhavet, Provence-regionen i øst, og for foden af foden af ​​Massif Central og Pyrenæerne.

Fra Muscat-distrikterne og Coteaux du Languedoc i det nordøstlige hjørne af Languedoc til  Banyuls Sur Mer ved grænsen til Spanien i sydvest.

Languedoc-Roussillon – Klassifikation, Terroir, druesorter og Vinstil

Languedoc-Roussillon regionen er overordnet set egentlig to helt forskellige vinverdener, der lever side om side, men skaber vine med hver deres personlighed – og vinområdet har unikke vinstile, der med tiden har gjort dem berømte eller skrevet vinhistorie.

Faktisk er Languedoc og Roussillon udelukkende forbundet ved at være underlagt samme vinlovgivning og klassifikationssystem, som resten af Frankrig.

Fra den laveste Vin de France til IGP(Indication Géographique Protégée), der henviser til et større geografisk område som; IGP Pays d'Oc, som mere eller mindre har erstattet det gamle Vin de Pays i Languedoc-Roussillon - Vin de Pays stadig er tilladt at anvende og ses ofte på etiketter.

Vinene fra Languedoc og Roussillon kan også prydes af AOP status, hvoraf 15 særlige områder har opnået Crus status – angives som ”Grands Vins du Languedoc” og ”Grands Crus du Languedoc” på etiketten.   

Særligt når det kommer til terroir og vinstile, adskiller vinområderne sig markant fra hinanden.

Languedoc-Roussillons jordtyper og terroir varierer på tværs af regionen, og karakteriserer terroirerne i hver appellation.

Jordbunden rummer alt fra kalksten, ler og skifer, til gnejs, småsten, sandsten, mergel, sand, granit, melasse og alluvium.

Languedocs vinmarker gror oftest på kystsletter, med undtagelse af vinmarkerne i Limoux, der gror højere end andre steder i hele Languedoc-Roussillon. Vinmarkerne i Roussillon enten på klippetoppe eller i forbjergene i Pyrenæerne.

Languedoc og Roussillon omfavner de klassiske og oprindelige sydfranske druesorter: Grenache, Syrah, Mourvèdre, Carignan og Cinsault, der primært anvendes til rød- og rosévine.

I Roussillon dyrkes alle tre variationer af Grenache: Grenache Noir Grenache Gris og Grenache Blanc, som skaber områdets rød- og hvidvine, samt forstærkede vine.

Derudover dyrkes druesorterne: Bourboulenc, Picpoul, Roussanne, Marsanne, Rolle og Viognier, der anvendes til områdets hvidvine.

Druesorterne Mauzac/Blanquette, Chardonnay og Chenin Blanc, anvendes primært kun til fremstilling af de mousserende vine og Muscat, der pryder de forstærkede vine, der bærer druens navn.

Om Languedoc

Languedoc, der udgør den nordlige del, er primært berømte for deres rød- og hvidvine, samt deres forstærkede vine på Muscat druen og deres Blanquette de Limoux, som var de første vine med bobler/mousserende vine, der blev skabt!

I Languedoc produceres en hel myriade af rødvine på forskellige sydfranske druesorter – og mange af dem under Vin de Pays/IGP klassifikationen, der giver vinbønderne mulighed for at anvende langt flere druesorter, til produktionen af vinene.

Vinområdet rummer dog også:

AOP (appellation d’Origine Protégée) appellationer d’Origine Protégée, hvoraf Coteaux du Languedoc, Grès de Montpellier, Minervois, Corbières, Picpoul de Pinet, Terrasses du Larzac og Pic Saint Loup, er blandt de mest berømte.

Fem Villages/landsbybetegnelser: Minervois-La-Livinière, Faugères, Fitou, Corbieres Boutenac og La Clape.

Fire appellationer for de søde/forstærket vine, Vin Doux Naturel: Muscat de Mireval, Muscat de Lunel, Muscat de Saint-Jean-de-Minervois Wine og Muscat de Frontignan.

Og 3 vin-appellationer for mousserende vine, alle i Limoux: Blanquette de Limoux, Crémant de Limoux og Blanquette de Limoux Méthode Ancestrale. 

Om Roussillon

Roussillon er elsket for deres kraftfulde frugtdrevne rødvine, særligt fra Côtes de Roussillon, men mest famøse for deres forstærkede vine – og faktisk blev de første forstærkede vine skabt her!

Vinområdet danner et geografiske amfiteater omkring hovedbyen Perpignan, i det sydlige Frankrig mellem grænsen til Catalonien i Spanien, i øst Middelhavet, Pyrenæerne og Corbières-bjergene i vest og Fitou distriktet i Languedoc.

Roussillon prydes i dag af 9 AOP klassificerede områder; Banyuls, Collioure, Côtes du Roussillon, Côtes du Roussillon Villages, Maury, Maury Sec, Rivesaltes, Muscat de Rivesaltes og Banuyls Grand Crus!

Hvoraf de forstærkede vine: Maury, Banyuls, Banyuls Grand Cru, Rivesaltes og Muscat de Rivesaltes, repræsenterer områdets historiske og berømte søde forstærkede vine kaldet: Vin Doux Naturel.

Klassifikationssystemet afspejler, da også Roussillons historie med de søde forstærkede vine, der som få, prydes af den ypperste status af Grand Crus – som anses som det fornemste for sin kategori og kun produceres i exceptionelt gode år.

Collioure, Côtes du Roussillon, Côtes du Roussillon Villages og Maury Sec, står for Roussillons tørre hvid- rød- og rosévine. 

Languedoc-Roussillons Vinhistorie

Languedoc-Roussillon anses som en af de ældste vinregioner i Frankrig og rummer dermed en lang og traditionsrig vinhistorie, der både forbindes med de gamle grækere, romerne, de franske munke og de første bobler i vin, skabt af munkene, samt lægen og filosoffen Arnaud de Villeneuve, der skabte den første forstærket vin/hedvin fremstillet efter metoden ‘Mutage’.

Vin er her blevet dyrket og fremstillet i mere 2.000, siden de gamle grækere bosatte sig i området, og plantede de første vinstokke. Efter grækerne overtog romerne vindyrkningen, plantede flere vinstokke og introducerede de lokale til ’kunsten at dyrke og fremstille vin’.

Det fortælles at, der i de første tusind år blev fremstillet vine ved hjælp af en enkelt metode, kendt som ”Passerillage”, der bestod af at tørre druerne i solen efter plukning for at opnå overmodning.

Det var først i løbet af middelalderen at både de franske munke og en særlig læge og alkymist begyndte at eksperimentere med andre vinfremstillingsmetoder.
 
To af disse blev så vellykket at de har skrevet deres eget kapitel i vinens historie, hvor de fik deres oprindelse i hjertet af Languedoc-Roussillon!

Den første forstærket vin

De første søde forstærket vine/hedvine kom til i den sene del af det 13. århundrede, og skabelsen kan tilskrives lægen og alkymisten Arnaud de Villeneuve, der i år 1285 opdagede metoden, hvor vinens gæring kunne standes, ved tilsætning af druesprit – i dag typer af brandy, før al druesukkeret er omsat til alkohol, så naturligt restsukker fra druerne bliver tilbage.

Resultatet var en sød og (alkohol)forstærket vin, med en alkoholprocent på 14–20%.

Metoden fik senere navnet ”Mutage” og de søde franske vine, fremstillet herefter: Vin Doux Naturel.

Denne vinfremstillingsmetode spredte sig herefter til andre områder i Languedoc-Roussillon regionen, hvor metoden og vinene siden er blevet forbundet med de franske søde forstærkede vine/ hedvine Vin Doux Naturel – der bærer området for deres oprindelses navn. 

De franske munke og de første bobler i vin

Fra middelalderen overtog franske munke en stor del af vindyrkningen, fremstillingen, samt lagring af vinene fra klostrene - thi det at de gejstlige forpligtelser, naturligvis ej kunne fuldbyrdes uden altervin.

Det var munkenes kald at udvikle vinmarkerne og forbedrede kvaliteten af både druer og vin, ved at nedfælde hele vinens rejse - Fra vinstok til den endelige vin – thi de besad kunsten at skrive.

Optegnelser, der omhyggeligt beskriver vinstokkenes trivsel i forskelligt terroir, og fra beskæring til høst, samt forfinelse af teknikker under druernes gæringsprocessen, lagring og opbevaring af vinen.

Metoderne, der blev udviklet, forbedrede ej blot vinen, men lagde også grundlaget for vinområdets omdømme, der gerne skulle fortælle om vindyrkning af høj kvalitet.

Op igennem middelalderen og frem til den franske revolution, forfinede munkene vinstokkene og vinenes kvalitet – det fortælles endda at vinene fra Saint-Chinian området, blev ordineret på hospitaler i Paris i det 14. århundrede, thi de skulle have helbredende kræfter.

I Languedoc-Roussillon gjorde munkene mere end det – de skabte også de første vine med bobler/mousserende vine.

De første bobler i vin

De første gyldne bobler i vin opstod et sted i den sene middelalder omkring år 1531, hvor Benediktemunkene i Saint-Hilaire i Limoux, i Languedoc opdagede “Prise de Mousse” – en naturlig skumdannelse, der fandt sted efter vinenes gæring – som den famøse 2. gæring finder sted i flasken.  

Vinen var fremstillet på den lokale druesort Blanquette, som ifølge historien, kan have spillet en rolle, da druen har tradition for ikke at gære helt igennem. Hvilket betyder at gær kulturerne begynder at vågne ved forårets varmere temperaturer og selv omdanne retssukkeret i vinen til alkohol, hvorved at der skabes naturlig kulsyre.

Metoden kan have været skabt ved at tilfælde, hvor køligt vintervejr har standset den 1. gæring og munkene fejlagtigt har troet at processen var gennemført og hældt vinene på flaske.

Metoden fik navnet: Méthode Ancestrale og anerkendes som den ældste metode - Takket være munkene i Limoux.

Læs mere om mousserende vin her!

Languedoc-Roussillon fra kvantitet til kvalitet

Med etableringen af ​​Canal du Midi, som forbandt Atlanterhavet med Middelhavet, i midten af det 17. århundrede - og ikke mindst ankomsten af de franske jernbaner i et århundrede senere, blomstrede Languedoc-Roussillons vinindustri – og særligt Roussillons søde Vin Doux Naturel nød berømmelse!

Vinlusen Phylloxeras hærgen i den sene del af det 19. århundrede, samt to verdenskrige, satte dog sine synlige spor, også i Languedoc-Roussillon, selvom vinregionen sørgede for at de franske soldater i krig, var forsynet med vin.

Herefter og helt frem til den sene del af det 20. århundrede, var vinområdet dog mere kendt for at producerer vanvittig store mængder af vin, end de var for vin af kvalitet – og der skulle flere protester og årtiers kamp til før dette skulle ændre sig.

Faktisk skal vi helt frem til 1980'erne, hvor vinbønderne i Languedoc-Roussillon begyndte at fokusere på vin af kvalitet.

Languedoc-Roussillon i dag

I dag har Languedoc-Roussillon for længst genvundet vinelskeres hjerter verden over – og deres vine nyder atter stor anerkendelse.

Corbières, Minervois, Pic Saint Loup, Faugères, Saint-Chinian Gres de Montpellier og Côtes du Roussillon er berømte for vidunderlige fyldige rødvine.

Picpoul de Pinet for sprøde og tørre hvidvine.

Det nordøstlige hjørne af Languedoc leverer nogle af verdens mest sødmefulde og delikate Muscat vine.

Limoux anerkendes stadig for sine sprøde mousserende vine.

Og Banyuls, Maury og Rivesaltes i syd, er stadig elsket for deres elegante forstærkede vine.

Languedoc-Roussillon kan faktisk det hele og med deres helt egen stil og finesse!