Château Angludet - La Dame d’Angludet 2019, Margaux
Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Lam, Simret
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Oksekød, Stegt
- Smagstype: Fyldige
- Region: Bordeaux
- Indhold: 75 cl.
- Drue: Cabernet Sauvignon, Merlot & Petit Verdot
- Årgang: 2019
- Alc. procent: 13% %
- Vinnummer: 64647818
Om vinen
La Dame d’Angludet er Château Angludet slottes 2. vin, som kom til verden med første årgang i 2017.
Vinen skabes efter traditionerne i Château Angludet og på de klassiske druesorter: Cabernet Sauvignon, Merlot & Petit Verdot, fra husets unge vinstokke, som har udviklet sig til at give kvalitetsfulde vine med rigdom af frugt.
Og måske derfor at La Dame d'Angludet i dag anses, som værende blandt de bedste kvalitetsvine til prisen i hele Margaux-appellationen.
Navnet "La Dame", er en hyldest til de kvinder, der har bidraget til slottets historie, siden det 12. århundrede.
Druerne til La Dame d’Angludet 2019 dyrkes efter Biodynamiske principper og certificering er under behandling.
Vinen lagrer i 12 måneder, hvoraf den ene halvdel på egetræstønder (30% ny fransk eg) og den anden på Amforaer(lerkrukker).
Modning/lagring i amforaer bidrager til at bevare vinens renhed og aromatiske noter, og der tilføjes ikke tanniner og træagtige aromaer, som egetræstønder gør.
Dette skaber en udsøgt finesse, elegance og kompleksitet i vinen, der stadig repræsenterer kraften og fylden, der kendetegner Margaux.
2019 årgangen er tro med Château Angludets og Marguax stil af skønhed, elegance og volumen!
Oplevelsen
Duften er forførende, elegant og klassisk Bordeaux med friske aromaer er friske urter, skovens modne bær, lakrids, tobak og undertoner af mineralitet.
Smagen er smukt, generøs og voluminøs, med rigdom af vilde bær, blommer og friske urter, der forenes i en flot krop med noter af lakrids og tobak, samt en lang elegant og mineralsk afslutning fra jordbund og lagring i amforaer.
Mad & Vin Tips
Oplagt ledsager til retter med svampe, lam og vildt, såsom dådyr/krondyr og fuglevildt med svampe, vildtragout med harer/kanin, samt braiserede/simre og gryderetter og retter med rødt kød, som Côte du Boeuf og Chateaubriand med kraftfuld sauce.
Serveres ved 14-18C grader.
Om producenten
Château Angludet er beliggende i hjertet af den berømte og prestigefyldte Margaux appellation, nær landsbyen Cantenac, på venstre-bredden af Gironde-floden.
Slottet er en af de ældste ejendomme i Médoc og kan spores tilbage til middelalderen, hvor det fortælles at ridderen Bertrand af Angludet, skulle have bygget sit hjem på denne ejendom tilbage i det 12. århundrede og opkaldt den efter sig.
De første vinstokke blev med al sandsynlighed plantet i begyndelsen af det 17. århundrede, da slottets vinmarker optræder på et kort fra 1758, der anses som det første over franske vinmarker.
Vindyrkningen på Château Angludet Margaux ejendommen, tog sin begyndelse omkring midten af det 17. århundrede og har i mere end 300 år, været enestående.
Vinstokkene strækker sig over marker på 30 hektarer, på en bjergskråning, få kilometer fra Garonne-floden og begyndelsen af Gironde-mundingen, nær landsbyen Marguax-Cantenac, i AOC Margaux.
Vinmarkerne er omgivet af skov, enge og krydset af et vandløb, der anses som et særligt beskyttet og naturligt sted.
Jordbunden består her primært af dyb grus og småsten, hvilende på lag af kalksten, som skaber de bedste vilkår for dyrkningen af vinstokke, der stadig producerer de mest overdådige og fine vine.
Intet sted i Médoc er jorden mere stenet eller mere gruset end i Margaux, hvilket skaber gennemtrængelige og veldrænede jorder, som gemmer på vandet og tillader en god tilførsel af vand, i tørre perioder, til vinstokkene.
Den gruset og mineralske bjergskråning, som vinstokkene er plantet på, tilføjer en finesse, elegance, og struktur i vinene og de tre druesorter Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot, skaber tilsammen, en unik og enestående blanding.
Château Angludet Margaux ejes i dag af Familien Sichel, der siden 1961 har restaureret slottet, dets vins ry og samtidig lagt stor vægt på at bevare historien og den naturlige flora, for vinmarkerenes særlige beskyttede placering, mellem skov, egn og floder.
Siden 1989, hvor Benjamin Sichel har ledet ejendommen, har familien være særligt dedikeret til at optimere den naturlige balance i vinmarkerne og introduceret biodynamisk landbrug - “Baseret på en dyb forståelse af "det levendes" love”.
I begyndelsen af 2000'erne blev landbruget i vingården fortaget efter biodynamiske principper, som grundlæggende erstatter kemikalier med naturlige produkter.
Kompost, urtete, planter og miljø blev herfra familiens våben til at stimulere vinstokkens udvikling og eget forsvar mod f.eks. angreb af svampe og parasitter.
Blomster blev plantet mellem rækkerne af vinstokke, ukrudt og bevoksning holdes nede ved kvæg og fårs naturlige græsning og bierne arbejder hårdt for deres dronning mellem vinstokkene.
Familien har dermed skabt et økosystem rettet mod at producere levende vin i et sundt og naturligt miljø.
Slottet og ejendommen blev i 1791, ved den daværende ejers, Pierre Legras, død, delt mellem hans fire arvinger. På grund af denne opdeling blev Château Angludet ikke bibeholdt i klassificeringen af Médoc-vine i 1855, selvom vinene fortjener denne.
Vinen produceres af druer fra slottets gamle vinstokke, som stadig er i stand til, at skabe vinene, med stort lagringspotentiale, der udvikle sig i årevis.
Årgangene følger hinanden, men er ej ens, hvilket blot fremhæver skønheden ved hver vins personlighed.
I deres ungdom er vinene levende, energiske og friske, og med alderen udvikler de mere elegance.
Om Margaux
Margaux hører til blandt de mest prestigefyldte og berømte appellationer i Haut-Médoc og kan prale af hele 20 Cru Classé slotte, fra 1855 Bordeaux-klassifikationen.
Margaux var det første Bordeaux-område, hvor der blev dyrket vinmarker. Historien kan spores tilbage til romerne, som plantede de første druer i området for knap 2.000 år siden.
Appellationen er beliggende 25 kilometer nord for selve byen Bordeaux, hvor den strækker sig over 1530 hektarer på venstre bred af Gironde-floden og er dermed den største kommune i hele Médoc.
Jordbunden er varierende men består overordnet af grus, som dominere i det meste af området og nogle steder forenes med silt, ler og kalksten.
Imodsætning til andre appellationer på venstre breden som: Saint-Julien, Saint-Estèphe og Pauillac, hvor vinmarkene, der tilhører hvert slot, ofte er klart opdelt, er de i Margaux mere spredt og tæt plantet ved rivalernes.
Ideen blev skabt ud fra en tro på at fjerne tanken om unikke terroir er altafgørende for vinen og i stedet vise at vinfremstilling, samt valg af druesorter spiller vigtigere roller i skabelsen af vin.
Margaux er berømt for smidige og parfumerede rødvine, der overvejende fremstilles på druesorten Cabernet Sauvignon, men ofte sammensættes med Merlot og Cabernet Franc.
Det er dog tilladt også at anvende druesorterne: Carmenère, Petit Verdot og Malbec.
Vinene kendetegnes ofte ved en fremragende struktur, noter af blomster, egetræ, frugt, tobak og mynte, samt et flot lagringspotentiale.
Om Bordeaux
Bordeaux, er en af verdens ældste og mest anerkendte vinregioner og ligger i den sydvestlige del af Frankrig.
Her smyger vindistrikterne sig langs og opdeles af floderne Garonne og Dordogne, der sammen bliver til Gironde-floden nord for byen Bordeaux.
På venstrebredden af Gironde-floden findes Médoc, med under appellationerne: Haut-Médoc, Saint-Estéphe, Pauillac, Margaux og Saint-Julien, samt de velrenommerede Moulis og Listrac.
På højrebredden, appellationerne: Saint-Émilion, Pomerol og Lalande de Pomerol.
Mod syd, hvor Gironde deler sig i to, Garonne og Dordogne, begynder Graves, hvor Médoc slutter på venstrebredden og mellem floderne ligger det store område Entre-Deux-Mers.
I Bordeaux anvendes druesorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc & Petit Verdot til størstedelen af regionens vine. De gamle sorter Carmenére og Malbec må stadig anvendes, dog er de i dag mere forbundet med Chile og Argentina, som begge er Bordeaux-vin inspirerede lande.
Sorterne Sauvignon Blanc, Sémillon, Muscadelle anvendes til området hvide- og sødevine.
De gamle sorter, Colombard, Merlot Blanc og Ugni Blanc må stadig anvendes, selvom det er en sjældenhed.
Bordeaux 1855 Cru. Klassifikation
Den første berømte af de officielle klassifikationer af de bedste vingårde blev skabt i 1855, på foranledning af kejser Napoléon III for at vise Bordeauxregionens absolut bedste vine i forbindelse med verdensudstillingen i Paris i 1855.
Bordeaux Handelskammer betroede klassificeringen til "Syndicat des Courtiers de Commerce", mæglere på Bordeaux-børsen. Deres mission var at lave en officiel klassificering baseret på mange års erfaring og svarende til anerkendelse af terroirets kvalitet og berømmelse af hver vækst.
Klassifikationen blev introduceret den 18. april 1855 og omfattede på dette tidspunkt udelukkende rødvine, produceret på Médoc-halvøen. Den eneste undtagelse herfra var Château Haut-Brion fra appellationen Graves, der i dag hører under Pessac-Léognan appellationen.
Der har med en enkelt undtagelse aldrig været foretaget reguleringer eller ændringer af klassifikationen. Den eneste undtagelse var, da Château Mouton-Rothschild fra og med årgang 1973 blev opgraderet fra 2. til .1 Cru. Klassifikationen inkluderede også Sauternes og Barsac med søde vine, hvor 27 slotte kom på.
Af de fine rødvine blev blot 5 Château/slotte klassificeret som 1. Cru, 14 som 2. Cru classé, 14 som 3. Cru classé, 10 som 4. Cru classé og 18 som 5. Cru classé, fordelt på de 5 appellationer af Médoc: Saint-Estèphe, Pauillac, Saint-Julien, Margaux & Haut-Médoc og kun Château Haut-Brion i Graves-regionen.
Til de fine dessertvine, blev et Château/slot klassificeret som en Superior First Growth, 11 som 1. Cru classé og 15 som 2. Cru classé, fordelt på de 2 appellationer: Sauternes & Barsac.
