Domaine Pardon & Fils Beaujolais-Villages - Cuvée de l’Ermitage
Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Fjerkræ, Stegt
- Oksekød, Stegt
- Fisk, Stegt
- Risotto, Kogt
- Oksekød, Rå
- Smagstype: Bløde, saftige og frugtige
- Region: Beaujolais
- Indhold: 75 cl.
- Drue: 100% Gamay
- Årgang: 2023
- Alc. procent: 13 %
- Vinnummer: 64545512
Om vinen
Domaine Pardon & Fils Beaujolais-Villages - Cuvée de l’Ermitage er en meget en betagende udtryksfuld Beaujolais-Villages, med generøs rigdom af saftig frugt, der smidigt og blødt forkæler fra star til slut.
Vinen er fremstillet på den traditionsbundne druesort for Beaujolais, Gamay Noir.
Ifølge traditionen for og kunsten, at skabe god Beaujolais, under Beaujolais Village appellationen, skal druerne stamme fra 38 kommuner fordelt over hele Beaujolais, hvor vinstokkene gror på nogle af de bedste solskinsberiget bjergskråninger.
Druerne til Domaine Pardon & Fils Beaujolais-Villages - Cuvée de l’Ermitage, stammer fra familien Pardons parceller, i vinlandsbyen Régnié-Durette, området Lantignié, samt på stedet "l'Ermitage", hvor vinstokkene gror på en bjergskråning med dybe lag af granit, der tilføjer en flot elegance, karakter og mineralsk finesse til vinene, herunder denne cuvée.
Druerne plukkes i hånden i slutningen af september, hvor de er fuldt modne.
Derefter følger en 6 dage lang og mild Maceration Carbonique - udblødning under kulsyretryk. En tradition ved fremstilling af rødvin, der særligt anvendes i Beaujolais.
Vinen lagres til slut på tanke i 3 til 4 måneder før aftapning.
Oplevelsen
Dette skaber en skøn, voluminøs og elegant Beaujolais-Villages – i klassisk forstand!
Duften er dybe med lag af violer og friske urter, der mødes med frugtige noter af skovens bær og udsøgt mineralitet.
Smagen har en elegant volumen, der fuldendes i frugtige noter af skovens mørke og røde bær, i fuldt flor.
Voluminøs, saftig og rig på blåbær, solbær, hindbær og ribs, der forenes i elegant og mineralsk afslutning.
Vin og Mad
Et godt match til retter med svampe, brisler, rødt kød og fyldige fiskeretter, samt lyst kød, som glad gris og fjerkræ fra mormors kyllingesteg til vagtler og morkler.
Nydes ved 14-15C grader
Priser/Awards
2023 – Sølvmedalje, Concours des Grands Vins du Beaujolais
Om producenten
Domaine Pardon & Fils er en ældre familieejet vingård, hvis historie kan spores mere end 200 år tilbage i tiden!
Vingården er beliggende dybt inde i hjertet af vindistriktet Beaujolais, i den sydligste del af Bourgogne regionen, i landsbyen, Beaujeu, der siden middelalderen har dannet rammen om Beaujolais vinens hovedstad og, også lagt navn til distriktet.
Her har Pardon-familien fra generation til generation skabt Beaujolais' 10 Cru’er, siden 1820, hvor Antoine Joseph Pardon, begyndte med at dyrke vinstokke ved Ermitage, i kommunen Régnié Durette.
Og som pioner begyndte Antoine også at markedsføre sine vine i Frankrig og Europa forud for sin tid.
Siden er vinmarkerne og passion for Beaujolais vin, blevet videre givet fra far til søn i generationer.
I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte efterspørgslen på Domaine Pardons vine, og Antoines søn, Louis Aîné udvidede salget af familiens Beaujolais-vine til at omfatte den parisiske brasseriesektor, samt restauranter og hoteller i andre franske byer.
Domaine Pardon & Fils grundlægges officielt i 1921, da sønnerne Antoine og Louis tiltræder, som den nyeste generation af familien Pardon, og Louis forsøger at imødekomme den stigende efterspørgsel, ved at udvælge kvalitetsvine fra Bourgogne og Côtes du Rhône og derved øge Maison Pardon & Fils' berømthed i Frankrig.
Dog var det først årtier senere i 1965 at Domaine Pardon & Fils, med Antoines yngste søn Jean-Jacques, ved roret, at Domaine Pardon begyndte at udvikle på salget af vin i flaske. Indtil da, blev produktionen solgt i tønder.
Domaine Pardon & Fils udvider første gang sine hektarer med en ejendom og vinstokke i Fleurie i 1937, og siden er plots i de andre 10 Beaujolais Cru’er blevet tilføjet.
I dag skaber Domaine & Fils vine fra alle 10 Cru’er i Beaujolais, hvor druesorten Gamay Noir, på naturligste vis fylder langt størstedelen af produktionen.
Druesorten Gamay tilpasser sig Beaujolais områdets terroir, som tilsammen skaber de egenskaber, der kendetegner hver og én af familien Pardons Cru’er. Fra elegante, frugtige og smidige feminine vine, til de mere kraftfulde og struktureret vine med mere maskulin karakter.
Domaine Pardon & Fils har i det sidste århundrede været berømte for at skabe traditionelle, autentiske og typiske vine i hver af deres appellationer.
Familien udvælger desuden også stadig vine fra andre regioner: Bourgogne, Rhône-dalen og andre vine fra Frankrig, som eksporteres til mere end 13 lande, på 5 kontinenter.
Om Beaujolais-Villages
Ifølge traditionen for og kunsten, at skabe god Beaujolais, under Beaujolais-Village appellationen, skal druerne stamme fra 38 kommuner, som er fordelt over hele Beaujolais og med det forstås at vinmarkerne strækker sig fra grænsen til Mâconnais i nord til syd for den sydligt beliggende af de 10 Beaujolais Crus, Brouilly.
Vinstokkene gror på nogle af de bedste solskinsberiget og stejle bjergskråninger i 200 til 500 meters højde, der omgiver de 10 Beaujolais Crus fra nord til syd.
Og her er der lige så mange forskellige terroirs, som der er landsbyer, hvor Beaujolais Villages må produceres og jordbunden kan dermed afspejle hele Beaujolais mineralske undergrund.
Fra ler og sand til sten, skifer og granit, samt vulkanske klipper og de særpræget blå sten af vulkansk afstamning.
Vindyrkningen i de små Beaujolais landsbyer, kan spores tilbage til de gamle dage og romerne, hvor de første vinstokke menes at være plantet langs Saone-dalens handelsrute.
I middelalderen var Benediktinermunkene, som mange andre steder i Bourgogne og Frankrig, ansvarlige for vinproduktionen og udviklingen heraf.
Beaujolais Village fik sit navn i det 10. århundrede, efter landsbyen Beaujeu, beliggende i den østlige del af Beaujolais, mod Rhône.
Siden det 15. århundrede er vinene fra Beaujolais-landsbyen blevet eksporteret til omkringliggende byer som Saone og Rhône.
Om Beaujolais
Beaujolais er det sydligst beliggende vindistrikt i Bourgogne, der strækker sig i en smal række af vinstokke, fra granitbjergene lige syd for grænsen til Mâconnais i nord, til byen Lyon i syd.
Vinområdet betragtes som et af de ældre franske vinområder, hvor vinproduktion og vindyrkningen menes at kunne spores mere end 2.000 år tilbage i tiden og forbindes med de romerske soldater.
Og det fortælles endda at den nordligst beliggende af de 10 Cru’er; Juliénas, skulle være opkaldt efter selveste Julius Cæsar.
Her er det ej landskabet, der adskiller sig voldsomt fra Bourgogne distriktet, med Mâcon som den tætteste nabo i nord, men derimod terroir, fremstilling, druesorter og vinenes stil.
I modsætning til resten af Bourgogne, er hoveddruerne i Beaujolais ej druesorterne Pinot Noir og Chardonnay, men derimod Gamay og Aligoté.
I Beaujolais er størstedelen af vinene, der produceres, rødvine skabt på den blå drue Gamay Noir, der også anvendes til fremstilling af Rosévine, i let sammenspil med Pinot Noir.
Hvidvine skabes hovedsageligt på druesorten Aligoté, men Chardonnay, der forbindes med det øvrige Bourgogne, må også anvendes.
Vinene fra Beaujolais kan dermed repræsentere flere forskellige udtryk og i særdeleshed, helt andre end resten af Bourgogne.
Beaujolais er kendt for både regionens Beaujolais Villages, Beaujolais Nouveau, samt Beaujolais Supérieur – og i særligt for regionens 10 Cru’er; Côte de Brouilly, Moulin-à-Vent, Juliénas, Saint-Amour, Fleurie, Morgon, Chénas, Chiroubles, Regnié og Brouilly.
Alle 10 Cru’er er beliggende i den nordligste del af Beaujolais og det er også her de bedste vine skabes, på druerne, fra de granitholdige østvendte skråninger i én af de 10 Cru ’er.
