Domaine Pardon & Fils Chénas - Domaine du Dîme
Vinfakta
- Vintype: Rødvin
-
Anbefalet til:
- Ost, Rå
- Fjerkræ, Stegt
- Fisk, Stegt
- Vildt - løbende/flyvende, Stegt
- Oksekød, Stegt
- Smagstype: Lette og elegante
- Region: Beaujolais
- Indhold: 75 cl.
- Drue: 100% Gamay
- Årgang: 2020
- Alc. procent: 13% %
- Vinnummer: 64546522
Om vinen
Domaine Pardon & Fils Chénas - Domaine du Dîme, laves i utroligt lille oplag, og er derfor sjældent på hylderne i Danmark!
Vinen er fremstillet på Gamay Noir druer, fra Domaine de Dîmes plots i vinmarkerne i den sjældneste Beaujolais Cru appellationen Chénas.
Chénas er den mindste af de 10 Cru Beaujolais og betragtes derfor som den "sjældneste" af Beaujolais Crus. Chénas er beliggende lige ved den berømte Moulin à Vent Cru.
Høsten foregår i hånden, ved modning i slutning af september. Herefter gennemgår druerne en 9-10 dage lang mild Maceration Carbonique (udblødning under kulsyretryk) i cementkar før presning.
Vinen lagres herefter 8 måneder i kar før første aftapning i foråret.
Oplevelsen
Domaine Pardon & Fils Chénas - Domaine du Dîme er en smuk og elegant Cru Beaujolais, der spiller på sine rene frugtige noter fra start til slut, i en rig og robust krop.
Duften er domineret af aromatiske røde og mørke bær, samt snert af blomster, svampe, egetræ og krydderier.
Smagen er kraftfuld og robust, men alligevel med en flot blød elegance, der kommer fra de generøse noter af skovens vilde bær. En flot og sjælden Cru Beaujolais.
Nyd den tempereret mellem 14-15 grader og gerne til retter med svampe, lyst kød, vagtel eller fjervildt med svampe, sommerbuk, kalv og rødt kød.
Om producenten
Domaine Pardon & Fils er beliggende dybt inde i hjertet af vindistriktet Beaujolais, i den sydligste del af Bourgogne regionen, i landsbyen, Beaujeu, der siden middelalderen har dannet rammen om Beaujolais vinens hovedstad og, også lagt navn til distriktet.
Her har Pardon-familien fra generation til generation skabt Beaujolais' 10 Cru’er, siden 1820, hvor Antoine Joseph Pardon, begyndte med at dyrke vinstokke ved Ermitage, i kommunen Régnié Durette.
Og som pioner begyndte Antoine også at markedsføre sine vine i Frankrig og Europa forud for sin tid.
Siden er vinmarkerne og passion for Beaujolais vin, blevet videre givet fra far til søn i generationer.
I begyndelsen af det 20. århundrede udviklede Domaine Pardon sig og Antoines søn, Louis Aîné udvidede salget af familiens Beaujolais-vine til at omfatte den parisiske brasseriesektor, samt restauranter og hoteller i andre franske byer.
Domaine Pardon & Fils grundlægges officielt i 1921, da sønnerne Antoine og Louis tiltræder, som den nyeste generation af familien Pardon og Louis Aîné, forsøger at imødekomme den stigende efterspørgelse, ved at udvælge kvalitetsvine fra Bourgogne og Côtes du Rhône og derved øger Maison Pardon & Fils' berømthed i Frankrig.
Dog var det først årtier senere i 1965 at Domaine Pardon & Fils, med Antoines yngste søn Jean-Jacques, ved roret, at Domaine Pardon begyndte at udvikle på salget af vin i flaske. Indtil da, blev produktionen solgt i tønder.
Domaine Pardon & Fils udvider første gang sine hektarer med en ejendom og vinstokke i Fleurie og siden er plots i de andre 10 Beaujolais Cru’er blevet tilføjet.
I dag skaber Domaine & Fils vine fra alle 10 Cru’er i Beaujolais, hvor druesorten Gamay Noir, på naturligste vis fylder, den største del af produktionen.
Druesorten Gamay tilpasser sig Beaujolais områdets terroir, som tilsammen skaber de egenskaber, der kendetegner hver og én af familien Pardons Cru’er. Fra elegante, frugtige og smidige feminine vine, til de mere kraftfulde og struktureret vine med mere maskulin karakter.
Domaine Pardon & Fils har i det sidste århundrede været berømte for at skabe traditionelle, autentiske og typiske vine i hver af deres appellationer.
Familien udvælger desuden også stadig vine fra andre regioner: Bourgogne, Rhône-dalen og andre vine fra Frankrig, som eksporteres til mere end 13 lande, på 5 kontinenter.
Om Chénas
Chénas betragtes som den mindste og derfor også som den mest ”sjældne” af de 10 Beaujolais Crus.
Vinområdet er beliggende i den nordlige del af Beaujolais, med Saint-Amour og Juliénas mod nord og berømte Moulin à Vent og Fleurie mod syd.
Navnet siges at stamme fra en legende, der fortæller om en enorm skov af egetræer (“chênes" på fransk), der engang dækkede de omkringliggende bjergskråninger, hvor vinstokkene i Chénas nu vokser.
Ifølge legenden blev skoven ryddet af gallo-romerne og derefter af de lokale munke, efter ordre fra Philip V fra Frankrig, der i et dekret, fra det tidlige 14. århundrede, så skoven ryddet og bjergskråningerne af Mont Remont beplantet med vinstokke i stedet.
Vindyrkning er blevet praktiseret i området omkring Chénas siden.
De tidligst plantede vinmarker blev udviklet af det rige Lyonnais i det 15. århundrede og vinene herfra, skulle ifølge fortællingen have været Kong Louis VIII's favorit i det 18. århundrede.
Vinmarkerne strækker sig over 290 hektarer, af bølgende bakker og dale, beliggende på skråningerne af Mont Remont, lige mellem grænserne til Juliénas og Moulin-à-Vent.
Vinstokkene er, som traditionen foreskriver i Beaujolais, domineret af Gamay Noir druesorten, der stortrives i Beaujolais terroir, og hermed også Chénas.
Jordbunden er præget af en grov og sandede jord, der domineres af forvitret granit, som giver Gamay druen, de ypperste blomstringsvilkår og tilføjer elegancen og de mineralske undertoner i vinene.
Chénas vinene ligner meget de flotte og voluminøse fra Moulin-á-Vent, blot tilføjet mere elegance og mineralitet.
De kendetegnes ved deres generøsitet, volumen og silkebløde saft, med bløde tanniner og noter af blomster, urter skovens bær og svampe, der intenst og med dybe nuancer, forkæler fra start til slut.
I vor tid, har Chénas det mindste areal, der er beplantet med vinstokke, og har som sådan også den mindste vindyrkning af de 10 Beaujolais crus. Den kaldes derfor den sjældne, men anses sammen med Morgon, Fleurie og Moulin-á-Vent, som de mest berømte Cru Beaujolais vine.
Om Beaujolais
Beaujolais er det sydligst beliggende vindistrikt i Bourgogne, der strækker sig i en smal række af vinstokke, fra granitbjergene lige syd for grænsen til Mâcon i nord, til byen Lyon i syd.
Vinområdet betragtes som et af de ældre franske vinområder, hvor vinproduktion og vindyrkningen menes at kunne spores mere end 2.000 år tilbage i tiden og forbindes med de romerske soldater.
Og det fortælles endda at den nordligst beliggende af de 10 Cru’er; Juliénas, skulle være opkaldt efter selveste Julius Cæsar.
Her er det ej landskabet, der adskiller sig voldsomt fra Bourgogne distriktet, med Mâcon som den tætteste nabo i nord, men derimod terroir, fremstilling, druesorter og vinenes stil.
I modsætning til resten af Bourgogne, er hoveddruerne i Beaujolais ej druesorterne Pinot Noir og Chardonnay, men derimod Gamay og Aligoté.
I Beaujolais er størstedelen af vinene, der produceres, rødvine skabt på den blå drue Gamay Noir, der også anvendes til fremstilling af Rosévine, i let sammenspil med Pinot Noir.
Hvidvine skabes hovedsageligt på druesorten Aligoté, men Chardonnay, der forbindes med det øvrige Bourgogne, må også anvendes.
Vinene fra Beaujolais kan dermed repræsentere flere forskellige udtryk og i særdeleshed, helt andre end resten af Bourgogne.
Beaujolais er kendt for både regionens Beaujolais Villages, Beaujolais Nouveau, samt Beaujolais Supérieur – og i særligt for regionens 10 Cru’er; Côte de Brouilly, Moulin-à-Vent, Juliénas, Saint-Amour, Fleurie, Morgen, Chénas, Chiroubles, Regnié og Brouilly.
Alle 10 Cru’er er beliggende i den nordligste del af Beaujolais og det er også her de bedste vine skabes, på druerne, fra de granitholdige østvendte skråninger i én af de 10 Cru ’er.
